Praesident Macrons regering beskyldes for meningstyranni
Midt i coronapandemien kunne franskmaendene ikke dy sig for at kaste sig ud i nogle voldsomme ideologiske kampe.
Bortset fra en demonstration i Paris i weekenden med få hundreder deltagere lød der kun få protester over, at praesident Macrons regering forleden tog skridt til at opløse en fremmedfjendsk og højreekstremistisk ungdomsbevaegelse, Génération Identitaire.
Langt mere ballade udløste en kontroversiel menu i skolekantiner i Lyon. Her har byrådet, der ledes af en borgmester fra miljøpartiet, besluttet at servere kødfri frokoster med grøntsager og fisk for de purke i de yngste klasser, der stadig har lov til at komme i skole.
»En skandaløs ideologi«, tweetede indenrigsminister Gérard Darmanin og kaldte det for en uacceptabel fornaermelse af franske landmaend og slagtere at fratage børn muligheden for at spise kød i »en moralistisk og elitistisk politiks« hellige navn. En gruppe landmaend fulgte op med en demonstration.
Men ingenting rungede trods alt højere end et nyt ideologisk slagsmål om, hvorvidt franske universiteter er infiltreret af venstrefløjsforskere, der holder hånden over selv de vaerste islamister.
Midt i en coronatid, hvor nyheder om mundbind, smittekurver og nu den laenge ventede vaccine i snart et år har vaeret altdominerende, virkede en udtalelse fra en af Macrons ministre som en gnist i en ideologisk krudttønde.
600 protester
Lige efter parlamentets vedtagelse af en ny lov, der blaeser til kamp mod islamister, der ikke vil indordne sig under reglerne i det sekulaere franske samfund, kraevede undervisningsminister Frédérique Vidal en undersøgelse af, om franske universitetsforskere holder hånden over islamister.
Undersøgelsen skal blotlaegge, om den såkaldte
”islamo-gauchisme” på universiteterne er med til at korrumpere samfundet? Er mange laerere mere aktivister end forskere, og er islamvenstrefløjen med andre ord en fare for en republik, hvor alt, der vedrører religion, hører til privatlivet?
Den 56-årige minister, der selv har en fortid som genspecialist og direktør for universitetet Nice-SophiaAnitipolis, vil have afdaekket, hvad der er akademisk forskning, og hvad der er aktivisme.
Naeppe var ordene udtalt, før 600 forskere fra universiteter over hele Frankrig kraevede ministeren fyret. I et åbent brev i avisen Le Monde beskyldte underskriverne ministeren for at drive heksejagt og for at true med at indføre en form for meningstyranni over for laerere, hun er uenig med.
I avisen Journal du Dimanche forsikrer ministeren, at hendes mål er det stik modsatte. Hun vil ikke indføre et tankepoliti.
Hun vil netop forsvare ytringsfriheden og forhindre, at et mindretal forhindrer den frie forskning og meningsudveksling.
Debatten er i høj grad importeret
Ministeren for højere uddannelser, Frédérique Vidal, vil undersøge, om ytringsfriheden på universiteter undertrykkes af venstrefløjsaktivister med sympati for islamister.
Regeringen kraever den indvandringsfjendtlige organisation Génération Identitaire opløst på grund af racisme.
I Lyon kritiserer borgerlige politikere den grønne borgmester for at servere fisk og grøntsager i skolekantiner på bekostning af kød. til Frankrig fra USA, hvor universiteter laenge har vaeret ramt af en bølge af politisk korrekthed, isaer omkring emner som identitet og beskyttelse af seksuelle og racemaessige mindretal. I Frankrig har studerende på bl.a. det berømte Sorbonne-universitet i Paris højlydt protesteret, hvis de ikke er enige i elementer i undervisningen.
Flere debattører, der er kendt for at vaere kritiske over for islamister, er blevet blokeret. I 2019 gik det ud over Mohamed Sifaoui, der er en af de skarpeste kritikere af islamismen i Frankrig. Hans planlagte forelaesninger på Sorbonne måtte aflyses efter pres fra studerende og nogle laerere.
På visse undervisningssteder har professorer ligeledes måttet opgive at undervise i en tekst af Charlie Hebdotegneren Stéphane Charbonnier, kendt som Charb, der blev myrdet af islamistiske terrorister i januar 2015.
»Mange laerere føler sig ikke frie til at undervise i det, de vil. De er udsat for angreb på deres akademiske frihed og generelt på ytringsfriheden. Det kan vi ikke acceptere, uanset om angrebene kommer fra et mindretal,« siger ministeren, Frédérique Vidal, til avisen.
Forholdet til det muslimske mindretal i Frankrig har i årtier delt Frankrigs venstrefløj i to uforsonlige grupper. Den ene halvdel opfatter islamistiske bevaegelser som reaktionaere, fascistiske og kvindeundertrykkende, mens den anden ser det store mindretal af muslimer i Frankrig enten som ofre for racisme eller som mulige soldater i kampen mod imperialismen.
Spiser skolebørn kød?
Blandt de hårdeste modstandere af islamvenstrefløjen er den tidligere socialistiske premierminister Manuel Valls, der definerer tendensen som en direkte eller indirekte alliance mellem en del af venstrefløjen – politikere, fagforeninger, journalister og intellektuelle – og politisk islamisme.
Mens de intellektuelle i
Paris diskuterede islamisme og censur, var protesterne som sagt lettere at overhøre, da indenrigsminister Darmanin indledte en procedure for at få forbudt den højreekstreme og staerkt racistiske gruppe Génération Identitaire efter flere aktioner vendt med indvandrere i Alperne og Pyrenaeerne.
Til gengaeld fortsaetter den kulinariske debat i Lyon om menuen i skolekantinerne. Tonen er blevet om muligt endnu mere skinger efter rygter om, at den grønne borgmester, Grégory Doucet, pønser på at gøre alle elever til vegetarer.
Før coronakrisen havde eleverne valget mellem tre forretter og to hovedretter. Nu står den kun på grøntsager og fisk.
Det var en kaerkommen lejlighed for Lyons borgerlige opposition til at angribe den nye og grønne borgmester.
Selv om modstanderne i farten overså, at byens tidligere borgerlige borgmester Gérard Collomb gjorde nøjagtigt det samme og serverede grøntsager og fisk ved begyndelsen af coronakrisen i 2020.
Af praktiske grunde.
Om den ekstreme højrefløj
Kød eller grøntsager
Mange laerere føler sig udsat for angreb på deres akademiske frihed og generelt på ytringsfriheden. Det kan vi ikke acceptere. FRÉDÉRIQUE VIDAL, FRANKRIGS MINISTER FOR HØJERE UDDANNELSER