En epidemilov uden demokratisk debat gør ikke friheden noget godt

Nå, så ville støttepartierne alligevel ikke vaere med til at kraeve, at epidemiloven skulle revideres til efteråret. Hvad der skete fra mandag til tirsdag, som fik dem på andre tanker, er en smule uklart, men i hvert fald forlod de det flertal, som de havde vaeret med til at lave uden om regeringen. Der er ellers grund til at vaere på vagt over for den lov, som Folketinget vedtog tirsdag. Måske skyldes det danskernes graenseløse tillid til staten som god og retfaerdig, eller måske er vi bare graenseløst naive. I hvert fald har der ikke vaeret andre demonstranter samlet foran Christiansborg end dem, der alligevel har stået der i måneder for at demonstrere mod restriktionerne.

Som vi har laert, kan en epidemi medføre vidtgående indgreb i den personlige frihed – helt legitimt endda. Det har danskerne forstået og accepteret. Ja, faktisk helt derud, hvor ethvert tilløb til oprør eller opråb mod restriktioner og indskraenkninger samlet set er blevet set som usolidariske brud på det samfundssind, som er blevet besunget siden marts sidste år. Måske har der nok vaeret en forventning om, at man ikke greb mere ind end nødvendigt, men til gengaeld har der også vaeret fuldstaendig konsensus om, hvad der så var nødvendigt.

Måske siger det noget om den danske sjael, eller også er det bare udtryk for det moderne menneskes laengsel efter orden og tryghed i en ustyrlig verden. I hvert fald er høtyvene heller ikke blevet fundet frem under forhandlingerne om epidemiloven, som ellers tager beføjelserne en tand videre.

Mulighederne for at indsamle data om individers adfaerd og almindelig faerden udvides. Regeringen, eller med andre ord sundhedsministeren, kan pålaegge f.eks. restauranter, sportsklubber, traeningscentre og universiteter at indsamle data om individer, som de ikke ligger inde med i forvejen.

Det kan udgøre et register over danskernes adfaerd og faerden, som laegger helt nye alen til mulighederne for med loven i ryggen at overvåge den danske befolkning, isaer når man tager de teknologiske muligheder i betragtning. I tilfaelde af en pandemi har alle en interesse i, at virus kan bekaempes med smitteopsporing og isolation. Men det er alligevel påfaldende, hvor lidt opmaerksomhed det får, når der indføres lovgivning, som i markant grad indskraenker befolkningens frihed og i de forkerte haender kan vaere et totalitaert redskab.

Forløbet op til vedtagelsen har vaeret tumultarisk, regeringen holdt laenge på dokumenterne for så at frigive naesten 1.300 sider midt i vinterferien, og som det fremgik af Jyllands-Posten onsdag, var selve afstemningen også en rodebutik. Det antyder et forløb, hvor man i stedet for at forlaenge den gaeldende og bruge god tid på at udvikle den naeste påvirket af den aktuelle pandemi har hastet en lov igennem, der udover at afspejle konflikten mellem regeringen og Sundhedsstyrelsen også er en trussel mod privatliv og retssikkerhed.

Det er sket uden en laengere demokratisk debat. Men måske har vi bare vaennet os til, at frihedsrettigheder gradvist indskraenkes. Terrorlovgivningen er uden den store debat blevet skaerpet løbende de sidste 20 år.

Det priser man sig lykkelig for, når terrorplaner afsløres og forpurres. Men man skal også vaere sig bevidst, at de beføjelser, som både terrorlovgivning og epidemilov tildeler stat og myndigheder, er med til at skabe et andet Danmark, ligesom man skal vaere sig bevidst, at frihed er en tilkaempet rettighed, som der skal vaernes om.

Måske har vi bare vaennet os til, at frihedsrettigheder gradvist indskraenkes. Terrorlovgivningen er uden den store debat blevet skaerpet løbende de sidste 20 år.