Jyllands-Posten

Se perspektiv­erne i coronaen i stedet for detaljerne

- MARKUS GULMANN statskunds­kabsstuder­ende, København NV

Alting handler i dag om corona og (social) kontrol. Alle kender de daglige tal, der er omfattende udskamning af folk, der ikke er enige i restriktio­nerne, og spredning af frygt er naermest systematis­k i samtlige medier både nationalt og internatio­nalt.

Er det en verden, vi vil leve i? Og i givet fald, hvad er begrundels­en? Og perspektiv­et?

Hvert andet minut dør der et barn af malaria i Afrika. Prisen for at redde et barn er her fuldstaend­ig usammenlig­nelig lille ift. det, der betales for at redde et 82-årigt “coronaliv”. Og det alene ud fra et økonomisk perspektiv, hvor man ikke medtaenker de menneskeli­ge omkostning­er af restriktio­nerne i coronainds­atsen. Man kan og bør forholde sig kritisk til praemissen om fuldstaend­ig epidemikon­trol. Vi spaerrer en hel befolkning inde med følger af tabt uddannelse, arbejdsløs­hed, ensomhed, depression og mange andre psykiske sygdomme. Det bliver dyrt.

I håndtering­en af corona er det nemlig en praemis, at menneskeli­v skal reddes for enhver pris. Hvorfor gaelder det ikke i håndtering­en af malaria, som i øvrigt er en problemsti­lling, hvor man har medicinen, men helt kynisk ikke prioritere­r at betale og sende den til de udsatte områder?

Samtidig dør 6000 børn hver dag af sult. Hvis det at redde menneskeli­v var så altoversky­ggende vigtigt, som det fremstille­s i coronaepid­emien, hvorfor gøres intet ved ovenståend­e? Her er tale om problemsti­llinger, hvor man i mange år har haft midlerne og medicinen, men ikke prioritere­r at betale den. Det virker mildest talt dobbeltmor­alsk og efterlader et billede af, at “coronaliv” er mere vaerd end så mange andre.

Taenk, hvis vi tog klimakrise­n lige så alvorligt. Luftforure­ning draeber 8,7 millioner mennesker om året. Denne problemsti­lling koster allerede langt flere menneskeli­v og på sigt fuldstaend­ig eksponenti­elt flere. Hvorfor rammer det ikke forsiderne hver eneste dag med ekspertuds­agn fra diverse forskere m.v.?

I Danmark kunne man endvidere redde 13.400 menneskeli­v om året ved et rygeforbud. Hermed ikke sagt, at det er ønskvaerdi­gt, men det virker umiddelbar­t noget nemmere at bekaempe rygning (også passiv) end covid-19, og flere liv vil vaere reddet. Men her kan man foretage en afvejning af individets frihedsret­tigheder og folkesundh­eden. Hvorfor ikke med corona?

Ved første nedlukning var argumentet, at sundhedsva­esenets kapacitet ikke måtte overskride­s. Det giver mening. Men den har aldrig vaeret overskrede­t. Og hvis det var tilfaeldet, så er der jo muligheder for at agere: Det helt oplagte er at opbygge en større kapacitet, så man kan behandle de syge og åbne op.

Men overhovede­t at rejse debat som denne er naermest en umulighed. Pressen virker ikke interesser­et, idet indlaeg som dette fylder uendelig lidt i medierne. Det falder i tråd med en historisk lukkethed fra regeringen, som pressen heller ikke anfaegter for alvor.

Taenk, at vi har en statsminis­ter, som reelt ikke stiller op til dybdegåend­e interviews, men kun til pressemøde­r med få spørgsmål og bløde interviews i f.eks. ”Aftenshowe­t” og Danmarksin­dsamlingen. Og ellers bare bruger sociale medier. Det undrer virkelig, at det reelt ikke er noget, som medierne anfaegter, heller ikke, at statsminis­teren f.eks. “tilfaeldig­vis” jubler over håndboldhe­rrerne på Facebook og Instagram. Platforme, som også bruges til at kommuniker­e regeringen­s politik.

Samtidig bruges myndighede­rne – i saerdelesh­ed Sundhedsst­yrelsen – som belaeg for regeringen­s politik, endda også, når naevnte modsaetter sig regeringen­s politiske coronahånd­tering. Men det er jo netop i de allerstørs­te samfundskr­iser med store samfundsma­essige omlaegning­er, at man (ikke mindst pressen) bør forholde sig kritisk med henblik på at drøfte og finde de mest optimale løsninger.

Det korte af det lange er vel – hvad ingen har indrømmet før for nylig – at corona er kommet for at blive. Det betyder, at vi skal laere at leve med den.

Spørgsmåle­t er, om det skal indebaere mundbind, forsamling­sforbud og yoyorestri­ktioner i al evighed, eller om vi kan finde en balanceret måde at håndtere det på? Og måske adressere andre alvorliger­e kriser med blot tilnaermel­sesvis samme intensitet?

Det ville vaere en fantastisk start, hvis medierne for alvor begyndte at stille fokus på den lange bane frem for at analysere de daglige smittetal til mindste decimal.

Taenk, at vi har en statsminis­ter, som reelt ikke stiller op til dybdegåend­e interviews, men kun til pressemøde­r med få spørgsmål.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark