Den digitale revolution har en pris: Den gør samfundet meget sårbar over for svindlere

Samfundet er blevet digitalt, men nogle gange kan samfundet ikke følge med og sikre sig tilstraekkeligt mod dem, der vil misbruge IT til at svindle – eller laegge dele af samfundet ned.

I de seneste halvtreds år har verden gennemgået den måske kraftigste kulturforandring i hele den menneskelige historie. Den digitale revolution. Den elektroniske udvikling af samfundene har totalt omskabt vores verden, vores kommunikation og vores måde at vaere sammen på, og den implementeres på alle niveauer af livet, fra det private til det globale – der af den grund kommer til at haenge mere og mere sammen.

Når verden udvikler sig så staerkt i retning af tiltagende digitalisering, når stadig flere funktioner, transaktioner og møder foregår i cyberspace, er det jo vigtigt, at den sikkerhed, orden og tryghed, der har kendetegnet samfundene, følger med – så godt, det nu lader sig gøre, i en på mange måder usikker globaliseret verden. Følger institutionerne i Danmark med, så velfaerdssamfundet kan genkendes i den virtuelle virkelighed?

Fejl sker selvfølgelig i den elektroniske verden, som de sker i den analoge. Menneskelige fejl, konstruktionsfejl og funktionsfejl. Noget skal repareres – sommetider menneskene. I den elektroniske verden kan fejl i impulser bevaege sig i meget finere spor end i den analoge. Derfor kan fejl sprede sig ud over hele netvaerk. Det er også svaerere at saette graenser, så fejl kan slippe ud – og hackere ind. Det er noget af prisen, vi betaler for den nye teknik og de vaerktøjer, vi får til rådighed gennem den digitale revolution.

Man kan ikke lave så fintforgrenede og fintfølende funktioner, uden at konstruktionen er hyperkompleks. Og det gør det ofte svaert for leverandører at ramme deadlines, som samfundet har brug for. Det, der skal virke stort, hurtigt og sammenhaengende, tager lang tid at lave.

Det giver offentlige myndigheder problemer. Skat har haft vanskeligheder med at udføre korrekte beregninger og inddrive gaeld, og senest er det program, der skulle kontrollere kompensationsudbetalinger i forbindelse med covid-19, blevet forsinket med et halvt år.

Min digitale identitet blev stjålet i december 2019. Gennem udnyttelse af huller i sikkerheden omkring NemID overtog nogen min digitale signatur, oprettede lån i banker og købte på kredit. Det viste sig, at mange mennesker landsdaekkende havde vaeret udsat for noget lignende. Det viste sig også, at svindel med NemID havde stået på i fem år. Uden at komme offentligt frem.

Der er stigning i antallet af falske mails, der vil lokke oplysninger ud af folk, og mange unge bliver svindlet i forbindelse med e-handel, firmaer bliver hacket, hospitaler, ja, selv de største virksomheder bliver en gang imellem lagt ned. Men kriminalitet er jo ikke den eneste side af udfordringer ved indførelse af IT. En anden er den tiltagende kløft mellem aeldre og unge, fordi den teknologiske udvikling går så staerkt, som den gør – og faerdighederne og de sociale rum, man orienterer sig i, bliver mere og mere forskellige.

I forbindelse med covid-19-vaccineringen af aeldre er der opstået problemer, og AEldre Sagen har udtrykt stor bekymring for, om det kommer til at koste liv, at aeldre simpelthen ikke kan finde ud af at tilmelde sig – og derfor opgiver.

Hvad er de sociale og samfundsmaessige konsekvenser af, at vi bevaeger os ind i en digital virkelighed?

Det sagsforløb, jeg har vaeret igennem i forbindelse med mit identitetstyveri, har vaeret meget kompliceret. Og det har helt sikkert pillet ved min tryghed og retsfølelse overhovedet at skulle forholde mig til så meget i nu mere end et år. Advokater, banker, lånefirmaer, Borgerservice, Nets, retshjaelp, forsikringsselskaber, NemID og Udbetaling Danmark har danset tango i min nattesøvn. Jeg har søgt at give mig selv energi ved at prøve at se det som noget alment – noget, man måske kunne komme med nogle konstruktive bud på, hvordan kunne forandres til det bedre.

Det bekymrer mig dybt, at vi som samfund bevaeger os så hastigt ind i at overflytte handlinger til cyberspace – uden at alle de mange institutioner, der varetager vores samfund, følger med på en måde, så samfundslivet opretholdes på en genkendelig tryg måde. Jeg tror simpelthen ikke, at alvoren og omfanget af den samfundsforandring, der sker med os i disse årtier, er gået op for os i form af modsvarende myndighedsetablering.

Digitaliseringsstyrelsen har fuldstaendigt overhørt advarsler fra talrige instanser gennem en årraekke – om at noget var galt med NemIDsystemet

– med henvisning til at det er kompliceret at lave om på. Det har så kostet mig – og mange andre borgere – en tur i den digitale svindelkarrussel.

Jeg tror aldrig, at ret meget er gjort ved at finde skyldige. Hvis folk fuldstaendig har tilsidesat ansvaret, der hørte med til deres job, må de vel forlade det; det er jo svaert at opretholde tillid og tryghed til et område i samfundet, der sejler. Men jeg tror også, problemet er større end det.

I Sverige har de et IT-ministerium med ansvar for informationsteknologi, elektronisk kommunikation, digitalisering og internetsikkerhed.

Danmark har en tech-ambassadør med globalt mandat, støttet af teams i Silicon Valley, København og Beijing. Det er vel udtryk for, at hele den elektroniske udvikling er ved at vokse ud af de administrationsafdelinger, vi hidtil har varetaget vores samfundsorden ved hjaelp af.

Nationalt er det alt andet end godt, hvis ansvaret er spredt ud i diffuse sammenhaenge blandt overbebyrdede og overmatchede myndigheder, hvis indretning og kapacitet ikke modsvarer den forandring af samfundet, der sker.

Vi lever i en tid, hvor de allerstørste negative effekter på et samfund kan realiseres fra digitalt hold. Vore sygehuse kan blive lukket ned, vores personlige oplysninger hacket og misbrugt, økonomier, der ellers er sunde, kan blive ødelagt, virksomheder bedraget i stor skala.

Terrorisme er nok det staerkeste ord, vi kender i dag, til at daekke over noget rigtigt, rigtigt ubehageligt, farligt og draebende.

Jeg synes, vi skal gøre os klart, at vi lever i en tid, hvor de allerstørste negative effekter på et samfund kan realiseres fra digitalt hold. Vore sygehuse kan blive lukket ned, vores personlige oplysninger hacket og misbrugt, økonomier, der ellers er sunde, kan blive ødelagt, virksomheder bedraget i stor skala.

I sager med bibliotekscomputere, der blev brugt til svindel med NemID, er der arresteret mennesker, der faktuelt havde forbindelse til terrorisme og terrornetvaerk. Det er under efterforskning.

Hvis jeg var aktiv i sådanne kredse, ville jeg da søge til lande, hvor myndighederne ikke rigtigt gør noget ved problemerne, og hvor man kan arbejde naesten åbenlyst – når det gaelder den økonomiske svindel til at indbringe midler. Der holdes samråd i Folketinget torsdag den 25. februar, hvor finansministeren – der aktuelt har ansvaret for IT-sikkerhed – er indkaldt netop om sagerne med NemID-svindel på landets biblioteker og om, hvorfor Digitaliseringsstyrelsen ikke har foretaget sig noget.

Der er eksempler på, at op mod 100 borgere har fået flyttet deres NemKonto over til én eneste og den samme konto, der så har fungeret som NemKonto for dem alle.

Det gør det jo nemmere at skovle pengene ind, når man har brudt NemID-sikkerheden. Svindlerne gad ikke engang at prøve at skjule det. For i Danmark sker der ingenting. Eller hvad?

Det er godt, at PET kan afsløre mennesker, der besidder rifler med kikkertsigte og materialer til fremstilling af bomber.

Hvad med dem, der skaffer midlerne til det? Og hvis kommende svindlere nedbryder samfundsordenen gennem digital IT-svindel, er det vel også terrorisme. Og det kan det, vi oplever nu, vaere begyndelsen til.