Spies får tilført millioner
Danmarks største rejseselskab, Spies, får nu en saerdeles stor kapitalindsprøjtning til at komme gennem og vaere klar på den anden side af coronakrisen.
Det danske moderselskab bag Spies har ifølge cvr-registeret netop fået tilført 200 mio. kr. fra sin ejer, Nordic Leisure Travel Group, som hotelmilliardaeren Petter Stordalen og kapitalfondene Altor og TDR Capital sammen er indehavere af.
De 200 mio. kr. i kapitaltilførsel kommer til at sive ned gennem koncernen og vil gå direkte til Spies. Det bekraefter Per Knudsen, der er finansdirektør i Nordic Leisure Travel Group og ny adm. direktør i det danske moderselskab bag Spies og de andre danske aktiviteter.
Han forklarer, at kapitaltilførslen til Spies har vaeret nødvendig, fordi rejseselskabet har tabt et kontant tilgodehavende hos den tidligere ejer og nu konkursramte Thomas Cook Plc i England. Samtidig har coronakrisen betydet et underskud for Spies
i regnskabsåret 2019/2020.
»Kapitaltilførslen til Spies er således for at forberede selskabet på et mere normaliseret rejsemarked i Danmark, når vaccineplanerne er udrullet her senere på foråret,« skriver Per Knudsen i en mail.
Spies har endnu ikke offentliggjort regnskab for 2019/2020. Efter mange år med paene tocifrede millionoverskud viste Spies’ seneste regnskab fra 2018/2019 et underskud efter skat på 175 mio. kr.