Muligt opgør med store milliardunderskud kan gøre ondt på PFA

I bestraebelserne på at komme pensionsselskabernes store milliardunderskud på syge- og ulykkesforsikring til livs overvejer Finanstilsynet at staekke brugen af kundekapital.

Det skal vaere slut med, at pensionsselskaber omfordeler milliarder af kroner mellem deres kunder.

Det har Finanstilsynets vicedirektør Carsten Brogaard udtrykt på flere nylige møder over for pensionssektorens aktører, erfarer JyllandsPosten fra tre af hinanden uafhaengige kilder.

Der har i årevis vaeret store underskud på syge- og ulykkesforsikring (SUL) i pensionssektoren.

Alene landets største pensionsselskab, PFA, har siden 2015 tabt 5,8 mia. kr. Heraf har kundernes kollektive kundekapital ifølge pensionsekspert Søren Andersen daekket i niveauet 4 mia. kr.

De store underskud øger risikoen for, at rabatter på forsikringer til nogle kunder systematisk finansieres af andre kunders betaling for at få pensionen forvaltet.

»Når man saelger nogle dele af en pensionsordning for billigt og andre for dyrt, medfører det en stor risiko for omfordeling,« siger Søren Andersen, aktuar og indehaver af FPension.

PFA i søgelyset

Finanstilsynet vil stramme reglerne, så forsikring og pension kommer til at balancere økonomisk hver for sig. Som en del af den manøvre overvejer tilsynet ifølge branchekilder at saette en stopper for brugen af kundernes kapital til at finansiere de rabatter, som i sidste ende giver de meget store forsikringsunderskud.

Det er i saerlig grad PFA, der i sin forretningsmodel benytter kundekapital.

Rabatterne giver ansatte med syge- og ulykkesforsikringer fordele.

Taberne er kollegaer med store pensionsopsparinger – typisk aeldre medarbejdere – fordi rabatterne finansieres med højere

Finanstilsynet vil ikke direkte svare på, hvad der er blevet sagt på møderne med brancheaktører, eller hvordan tilsynet fremover ønsker at håndtere de store underskud.

»Men vi arbejder på et udkast til nye regler for syge- og ulykkesforsikringer. I den forbindelse fokuserer vi på, at der skal vaere tale om holdbare forretningsmodeller. Vi interesserer os bl.a. for kapitalen og for de saerlige bonushensaettelser (det hedder kundekapital på fagsprog – red.),« siger Per Plougmand Baertelsen, underdirektør i Finanstilsynet. investeringsomkostninger.

Men har Finanstilsynet på møder givet udtryk for, at kundekapital ikke laengere må bruges til at daekke underskud på syge- og ulykkesforsikringer?

»Spørgsmålet omkring behandlingen af saerlige bonushensaettelser i forbindelse med de kommende regler for syge- og ulykkesforsikringer er som mange andre spørgsmål dukket op i dialogen, efter at vi har sendt vores udkast til en ny bekendtgørelse i praehøring. Dette emne er til diskussion, og vi har ikke lavet et endeligt udkast til nye regler endnu,« siger Per Plougmand Baertelsen

Der har i årevis vaeret kritik af pensionsselskabernes forretningsdrift på området for syge- og ulykkesforsikringer og de store underskud, som ifølge kritikerne reelt fører til omfordeling mellem kundegrupper.

Men PFA har et helt andet syn på sagen. Ifølge selskabet er det forkert at sige, at kundernes kapital har daekket en del af underskuddene.

PFA peger på, at underskuddene bliver daekket af de ansatte i de virksomheder, som får de lave forsikringspriser. De ansatte betaler nemlig investeringsomkostninger for at få forvaltet opsparingen, som overstiger rabatterne på forsikringerne.

Derfor giver det ifølge selskabet ikke mening at tale om et underskud på syge- og ulykkesforsikringer isoleret set.

En samlet pakke

»Det er ligesom, hvis man køber en skiferie til Østrig som en pakkerejse. Det kan godt vaere, at man får liftkortet gratis, men hvis prisen på hotelovernatning betyder, at der samlet er overskud til rejsearrangøren, er det ikke en tabsgivende forretning,« siger Anders Damgaard, koncernfinansdirektør i PFA.

Spørgsmålet er, om Finanstilsynet er enig i den fortolkning. Da tilsynet gik i gang med at udforme de nye regler, oplyste det:

»Den planlagte justering tager sigte på at sikre, at SULvirksomheden og livsforsikringsvirksomheden hver for sig er holdbar og skal kunne hvile i sig selv.«

Det tolker flere i pensionssektoren sådan, at salget af både liftkort og hotelovernatninger billedligt talt skal løbe rundt hver for sig.

PFA medgiver, at der kan ske omfordeling mellem en virksomheds ansatte, når man ser på økonomien i den samlede forretning frem for at sikre overskud for hvert enkelt forretningsområde.

»Vi forhandler en samlet pris med virksomhedskunderne og deres rådgiver på den aftale, vi indgår, og den sikrer, at ordningen er lønsom i sig selv. Prisen er baseret på både forsikring og opsparing, som en samlet pakke, og priserne er ens for alle medarbejdere pr. krone forsikret eller opsparet, altså ligesom alle får samme ”kilopris”, ligegyldigt hvor mange kilo der købes og af hvem,« siger Anders Damgaard og fortsaetter:

»I en sådan kollektiv ordning, hvor alle betaler samme sats, vil der naturligt vaere forskel på, om det er opsparing eller forsikring, det er mest relevant for den enkelte medarbejder.«