Nu afgøres kampen om pensionsselskabernes underskud på forsikringer
Finanstilsynet vil saette en stopper for pensionsselskabernes milliardstore underskud på at saelge syge- og ulykkesforsikringer til kunderne.
Finanstilsynet vil saette en stopper for de milliardstore underskud, som pensionsselskaber har i dele af deres forretninger.
For tilsynet er det vigtigt at skabe holdbare forretningsmodeller. For kunderne kan de store underskud føre til massive omfordelinger. Der har igennem flere år udviklet sig en praksis, hvor pensionsselskaber for at vinde virksomhedskunder i udbudsrunder dumper prisen på syge- og ulykkesforsikringer.
Det er nemt for hr-chefen i en virksomhed at forholde sig til prisen på forsikringer, så de lave priser betyder, at man som pensionsselskab ser attraktiv ud. Det kan vaere udslagsgivende for, hvilket selskab der vinder opgaven. Derfor er priserne på forsikringer over årene konkurreret ned på et niveau, hvor de giver underskud i milliardklassen år efter år.
Hvad pensionsselskaberne taber på forsikringer, vinder de på investeringsomkostninger. Det er en kompleks størrelse at forholde sig til som hr-chef. Forskellige aktivklasser – aktier, ejendomme, nye markeder – har forskellige omkostninger, og pensionsselskaber dyrker fortaellingen om, at afkastet og ikke omkostningerne er centrale.
Konsekvensen er, at virksomheders ansatte betaler for lidt for deres forsikringsdaekninger, men for meget for forvaltningen af deres pensionsformuer.
AEldre betaler høj pris
Det betyder, at ansatte med store opsparinger – typisk aeldre medarbejdere – betaler en uforholdsmaessig høj pris for deres pensionsordning. Ansatte med små opsparinger – typisk yngre – slipper til gengaeld billigt.
I årevis har kritikere råbt op om den omfordeling, som finder sted grundet de systematiske milliardunderskud på dele af pensionsforretningen. Uden at det har aendret noget som helst. Men snart sker der noget. Finanstilsynet er i gang med at stramme reglerne på området for syge- og ulykkesforsikringer.
Ikke med det udgangspunkt, at det er urimeligt at omfordele mellem fru Jensen og hr. Hansen. Men fordi tilsynet ønsker, at pensionsselskabernes forretningsmodeller er holdbare og kan hvile i sig selv. Det ønske rimer dårligt med konsekvente og milliardstore underskud på syge- og ulykkesforsikringer.
Bonushensaettelser
En af de modeller, som tilsynet – ifølge flere kilder, som Jyllands-Posten har talt med – arbejder med, er at saette en stopper for, at pensionsselskaber bruger saerlige bonushensaettelser til at daekke underskuddene.
Saerligt landets største pensionsselskab, PFA, benytter sig af saerlige bonushensaettelser, som hos PFA kaldes ”kundekapital”.
En sådan løsning kan give PFA store problemer. Det kan PFA løse ved at haeve priserne på forsikringerne, så de ikke laengere giver underskud.
Men det vil gøre det svaert at klare sig i konkurrencen. Alternativt kan underskuddene daekkes af egenkapitalen, men det har PFA ikke meget af.
Landets største pensionsselskab har valgt en model, hvor langt den største del af kapitalen er kundekapital. Den udgør 33 mia. kr. Egenkapitalen er på blot 5,2 mia. kr.
Det skal ses, i forhold til at PFA siden 2015 har haft 5,8 mia. kr. i underskud på sygeog ulykkesforsikringer.
Ifølge flere brancheaktører er Finanstilsynet dog udfordret, fordi EU-reglerne saetter graenser for, hvor langt tilsynet kan gå. Og med de store konsekvenser, som tilsynets aendringer kan medføre, ventes pensionsselskaberne at kaempe hårdt for, at stramningerne ikke rammer dem i saerlig grad.
Konkurrenceforvridning
Den mulige manglende EUrygdaekning er ikke Finanstilsynets eneste hovedpine. Et indgreb kan i sig selv give nye problemer og skabe ulige vilkår på markedet.
Finanstilsynets nye regler omfatter syge- og ulykkesforsikringer, men ét pensionsselskab, Velliv, skiller sig ud ved at køre kundernes forsikringsdaekninger som livsforsikringer. Velliv vil derfor ikke vaere omfattet af de begraensninger, som Finanstilsynet er på vej med inden for syge- og ulykkesforsikringer.
Hvis ikke hele pensionssektoren omfattes af de nye og mere restriktive regler, frygter en del af branchen, at det vil skabe konkurrenceforvridning.
»Det er vigtigt at sikre, at der er level playing field mellem de to forskellige måder at organisere den grundlaeggende samme daekning på,« som interesseorganisationen Forsikring & Pension skrev i sit svar til Finanstilsynets praehøring af de nye regler.
Finanstilsynet er stadig i gang med at laegge sig fast på, hvordan reglerne skal udformes. De har vaeret i en slags intern høring i pensionssektoren, og tilsynet kan endnu ikke oplyse, hvornår de kommer i offentlig høring, og hvornår de skal traede i kraft.