Skohandler må åbne syv butikker – men skal holde tre andre lukket
Den nye politiske aftale om genåbning af detailhandlen virker ulogisk for ejeren af 10 danske skobutikker. De tre største af dem er fortsat tvangslukket.
Om glasset er halvtomt eller halvfyldt hos ham i relation til genåbningen, har detailhandler Kenneth Nisgaard faktisk svaert ved at svare praecist på.
Han driver 10 skobutikker i Syd- og Sønderjylland under kaeden Skoringen. Syv af dem ligger på handelsgader. De kan med den fremlagte plan fra regeringen åbne igen fra på mandag – efter at have vaeret tvangslukket siden december. Da blev landets udvalgsvarebutikker beordret lukket som led i restriktioner i kampen mod coronasmitten.
Til gengaeld har Kenneth Nisgaard tre større butikker placeret i indkøbscentre. De skal fortsat forblive lukket ud fra restriktionerne.
»Det er ikke logiske beslutninger, som er truffet – set ud fra smitterisiko. Eksempelvis har vi i Sønderborg to butikker. Den ene er mindre og på gågaden, mens den anden og større er i indkøbscenter. Fra på mandag kan kunderne vende retur til den på gågaden og bl.a. bytte julegaver eller købe forårssko. Maengden skal så håndteres i én butik frem for to, som julegaverne er købt i,« siger Kenneth Nisgaard. Han fortsaetter:
»Beslutningen betyder, at kunderne skal klumpes sammen i handelsgadernes butikker, mens de tilsvarende er lukket i storcentrene. Forbrugere vil i stor stil søge hen, hvor der er åbent i naeste uge, for at få byttet julegaver.«
Mangler logik
Kenneth Nisgaard driver sin detailvirksomhed med base fra Ribe og har løbende overtaget butikker andre steder, så den nu omfatter 10 forretninger under Skoringen-kaeden. Han er naturligvis godt tilfreds med, at de syv butikker kan genåbne – men er forundret over planen fra regeringen.
»Det er for mig ikke logisk, at de store butikker i centrene skal holdes lukket, mens butikker på gågader må genåbne. Desuden har de helt store supermarkeder hele tiden vaeret åbne. Jeg føler, at denne genåbning naesten skaber flere problemer end før,« siger Kenneth Nisgaard.
Hos Dansk Detail, med bl.a. sko-, tøj- og møbelbutikker som medlemmer, er branchedirektør Jens Birkeholm glad for, at genåbningen af detailhandlen nu er i gang.
»Men det er jo en sandhed med modifikationer, når meldingen fra ministre og regeringen lyder, at de fleste butikker nu kan genåbne. Udvalgsvarehandlen i storog indkøbscentre er jo ikke med og efterlades som fortsat tvangslukket,« påpeger Jens Birkeholm.
I en fremsendt mail til Jyllands-Posten med kommentarer skriver erhvervsminister Simon Kollerup om genåbningen:
»Jeg forstår frustrationen. Det gør jeg virkelig. Men vi bliver nødt til at genåbne kontrolleret. Vi må i stedet glaede os over, at der trods alt er lys for enden af tunnelen. At vi kan begynde at genåbne rigtig meget nu. Og hver dag bliver flere og flere danskere vaccineret.«
De aktuelle kompensationsordninger fra staten til coronaramte virksomheder er ifølge skohandler Kenneth Nisgaard og andre i detailhandlen faktisk et problem i relation til netop den fastlagte genåbning.
Det skyldes, at en af ordningerne hidtil for ejere med flere butikker har vaeret baseret på støtte, efter hvor detailvirksomhedens cvr-nummer ligger – og ikke de forskellige butikkers placering.
»Dermed kan det, som vi saelger i en åben butik, gå fra den lukkede i relation til kompensation,« siger Kenneth Nisgaard.
Usaelgelige varer
Netop i skobranchen er marts og foråret, der begynder på mandag, højsaeson. Det betyder ifølge Skoringen også, at der er mange efterårsog vintervarer på lager i butikkerne – som ikke kan saelges nu.
»Vi vil selvfølgelig prøve i butikkerne at lave tilbud på nogle af de varer. Men foråret er på vej, så forbrugerne vil have nye sko til den saeson. Det betyder, at vi ligger inde med meget store vaerdier på lager, der kun kan gemmes til efteråret. Her i landet gives der ikke, som i bl.a. Tyskland, kompensation for saesonvarer, der er kommet i klemme udløst af coronalukninger,« siger Kenneth Nisgaard.
Erhvervsministeriet oplyser, at der i december blev vedtaget en ny ordning for netop den problematik, som i detailhandlen går under betegnelsen en ”light model”.