Topchef: »Vi siger nej til grønne investeringer hver dag«
Det skorter ikke på investeringsmuligheder inden for vedvarende energi, men ikke alle er lige attraktive.
Bernard Looney har penge. Masser af penge, som han gerne vil investere i vedvarende energi, men de kastes ikke i grams.
»Når vi investerer i vedvarende energiprojekter, skal de give et afkast på 8-10 pct. Dette krav er ufravigeligt, og vi har takket nej til mange projekter, fordi vi ikke kunne få vished for, at afkastet ville leve op til vores krav,« siger Bernard Looney, adm. koncernchef for olieselskabet BP.
Siden han overtog ansvaret for et af verdens største olieselskaber, gjorde Bernard Looney det klart, at fossilaeraen langsomt ebber ud, og at BP derfor vil intensivere investeringerne i vedvarende energiprojekter og -teknologi, der skal forrykke koncernens kerneforretning fra olie, naturgas og petrokemi til områder, der på én gang bidrager til at adressere klimaforandringerne og samtidig giver aktionaererne det aktieudbytte, som de er vant til.
»Vi er en global koncern med en solid pengestrøm og dybe lommer, men det er ikke ensbetydende med, at vi i omstillingen af vores forretningsgrundlag smider penge efter alt, der rører sig. Vores investeringsdisciplin er uaendret,« siger Bernard Looney i forbindelse med International Petroleum Week 2021, arrangeret af The Energy Institute.
Projekterfaringer
Ved udgangen af 2020 var BP ejer af produktionskapacitet inden for vedvarende energi på 3,3 gigawatt. Målet er at eje en kapacitet på mindst 50 GW i 2030. Vaeksten skal ske såvel organisk som gennem opkøb i den tidlige fase af nye projekter.
»I sidste kvartal af 2020 trak vi os fra et projekt på 10 GW, da det ikke kunne sandsynliggøres, at vi kunne få det kraevede afkast,« fortaeller BP-chefen og pointerer, at mange af dem, der praesenterer BP for nye projekter, glemmer, hvem de taler med.
»Naeppe nogen andre industrier har så lange erfaringer med store energiprojekter. Når vi er gået ind i offshoreproduktion af olie og/eller naturgas, taler vi ofte om en periode på et tiår, fra vi søger om koncession, og indtil produktionen begynder. I den mellemliggende fase har vi ikke sjaeldent investeret 50100 mia. kr., før vi kan begynde at få et afkast,« forklarer Bernard Looney og tilføjer:
»Jeg undervurderer ikke kompleksiteten i etablering af en havvindmøllepark, men det blegner sammenlignet med et offshoreolieprojekt på store havdybder med store miljøudfordringer. Det ved vi alt om i BP.«
Sidste saetning er en henvisning til Deepwater Horizon-katastrofen i Den Mexicanske Golf for 11 år siden, der kostede 11 mennesker livet. Regningen til BP er foreløbig oppe i 400 mia. kr.
Globale olieselskaber som BP har historisk opereret med afkast på 10-15 pct., og det er den virkelighed, som aktionaererne har købt sig ind i. Nok kan energipriserne svinge og endda svinge meget voldsomt, men de store aktører i olieindustrien betaler aktieudbytte hvert kvartal.
Derfor er mange institutionelle investorer fortsat villige til at eje aktier i bl.a. BP, selv om de i disse år styrer deres investeringsstrategi i retning af såkaldt ”grønne investeringer”.
»BP er en koncern, der opererer i stor skala, og det agter vi også at gøre i forhold til vores investeringer i vedvarende energi. Det er også i kraft af vores erfaringer fra multimilliard-projekter, at vi mener at kunne bidrage til projekter inden for vedvarende energi med andet og mere end penge,« understreger Bernard Looney.
Et andet felt, hvor olieindustrien kan bidrage, er inden for rørledninger og den tilhørende teknologi, idet naturgasrørledninger vil kunne bruges til at transportere brint over store afstande. Den største udfordring for vedvarende energi er manglende kapacitet til at lagre energi i perioder, hvor der er en stor produktion af elektricitet fra vindmøller og solenergianlaeg.
Kreditvaerdighed
Under International Petroleum Week 2021 er brint for alvor kommet tilbage på dagsordenen, både som en løsning på klimaudfordringerne i transportsektoren og som en brugbar løsning til lagring af energi.
At der er lang vej igen, understreges af, at den samlede globale batterikapacitet i dag dårligt raekker til at kunne daekke ét minuts forbrug af elektricitet.
Det er ikke kun investorerne eller det omgivende samfund, der presser de internationale olieselskaber. Det samme gør de globale kreditvurderingskoncerner.
mindst 400 mia. kr. i vedvarende energi frem mod 2030. Parallelt hermed fortsaetter vi med at investere i olie og naturgas. I år regner vi med at producere, hvad der svarer til 3 mio. tdr. råolie i døgnet. Den produktion skal i 2030 vaere steget til 4 mio. tdr.,« understreger Total-chefen.
Siden overtagelsen af Maersk Olie og Gas i 2018 har Total vaeret den største operatør i den danske sektor af Nordsøen.
»Vores fremskrivninger laegger til grund, at den globale olieefterspørgsel først begynder at falde fra 2030 og frem. Hovedparten af de køretøjer, der saelges, vil fortsat have forbraendingsmotorer, og hverken inden for luftfarten eller skibsfarten vil der på denne side af 2030 vaere alternativer til fossile braendstoffer i et kommercielt omfang,« betoner Patrick Pouyanné og føjer til:
»Når olieefterspørgslen begynder at falde, vil vi saenke produktionen i samme takt, men det bliver altså ikke i dette årti.«
Patrick Pouyanné ser store perspektiver i brint og mener, at olieindustrien er bedre kvalificeret til at gå ind i dette nye energiområde, dels på grund af olieindustriens store viden om brint, dels på grund af, at man råder over infrastrukturen til at transportere og saelge brint.
Naeppe nogen andre industrier har så lange erfaringer med store energiprojekter. BERNARD LOONEY, ADM. KONCERNCHEF, BP