Hjernen bag Saudi-Arabiens olieeventyr er død
Olieaeraen ebber langsomt ud, og naesten symbolsk er dens største statsmand gået bort.
Med en aldrig svigtende sans for drama ligner det et statement, at sheik Ahmed Zaki Yamani er død, netop som International Petroleum Week 2021 finder sted.
Få mennesker om nogen har haft så stor indflydelse på den globale oliepolitiske udvikling, og selv om det er 35 år siden, at han blev fjernet som Saudi-Arabiens laengst siddende olieminister, hviler kongedømmets olieindustri fremdeles på den struktur, som han skabte.
Ahmed Zaki Yamani blev født den 30. juni i Mekka i en familie, som hører til de få i Saudi-Arabien, der mener at kunne traekke sine aner tilbage til profeten Muhammed. Faderen var leder af en islamisk domstol i Mekka, islams helligste by, og det var derfor ikke overraskede, at Ahmed Zaki Yamani valgte det juridiske spor, da han i 1950’erne blev sendt til Egypten og siden USA for at uddanne sig.
Tilbage i Saudi-Arabien etablerede han en advokatpraksis, som han beholdt parallelt med sin tid som olieminister.
Han var blot 32 år, da han af sin mentor, davaerende kronprins Faisal, blev hentet ind på posten som olieminister.
Dengang producerede Saudi-Arabien blot 1,64 mio. tdr. i døgnet, der i al vaesentligt blev udvundet fra Ghawar, verdens største oliefelt.
Rockefellers selskab
Produktionen var lagt i haenderne på olieselskabet Saudi Arabian Oil Company (Saudi Aramco), der var et joint venture mellem USA’s to største olieselskaber, Exxon Corp. og Chevron Corp., som begge har deres oprindelse i John D. Rockefellers Standard Oil-kartel.
Yamanis opdrag som olieminister var at sikre kongedømmet kontrollen med landets energiressourcer som led i den nationaliseringsbølge, der praegede Mellemøsten og Nordafrika i 1960’erne, og som lå bag etableringen af Organisationen af Olieeksporterende Lande (Opec) i 1960.
I første omgang erhvervede Saudi-Arabien 25 pct. af Saudi Aramco, siden 60 pct. og til slut 100 pct. På det tidspunkt havde olieproduktionen passeret 10 mio. tdr. om dagen, hvilket gav sheik Yamani en enestående magt i global oliepolitik.
Når man skuer tilbage, fylder ingen periode så meget som vinteren 1973-74, da verden blev ramt af det første olieprischok på kombinationen af de olieeksporterende landes krav om højere råoliepriser og Yom Kippurkrigen, som udløste den arabiske olieembargo, som bl.a. ramte Danmark.
“De syv søstre”
Opec-landene med SaudiArabien i spidsen var grundigt traette af det hidtidige system, hvor oliepriserne med regelmaessige mellemrum blev forhandlet med verdens dominerende olieselskaber – også kendt som “de syv søstre”: Exxon, Mobil, Texaco, Gulf, Chevron, BP og Shell.
De olieeksporterende lande ville selv have fuld kontrol med olieproduktionen og dermed prisudviklingen, og fra det øjeblik de havde vundet det opgør, var Opec de facto det kartel, som organisationen er i dag qua samarbejdet med partnerne i Opec+.
Forbrugerne fik konsekvenserne at maerke, da råoliepriserne eksploderede fra 2,70 dollars pr. tønde i 1973 til 11,00 dollars året efter. Prischokket var så voldsomt, at det i mange lande udløste en recession, og herhjemme betød det bl.a. indførelsen af bilfri søndage og de fartgraenser, som har vaeret gaeldende siden.
Olieprischokket katapulterede sheik Yamani ind på den globale scene med åbne døre til alverdens regeringer, da han havde sat en tyk streg under olieafhaengigheden i USA, Europa og Japan.
I Europa fik det Storbritannien, Norge og Danmark til at intensivere jagten på olie i Nordsøen, og fra midten af 1970’erne begyndte råolien at strømme, og i takt med den reduceredes afhaengigheden af Opec. Danmark blev tilmed nettoeksportør af olie.
Eksponeringen fik personlige konsekvenser for sheik Yamani, da terroristen Ilich Ramírez Sánchez, også kendt som ”Carlos” eller ”Sjakalen”, i december 1975 slog til mod et ministermøde i Opec-hovedkvarteret i Wien og tog olieministrene som gidsler. Angrebet sluttede to døgn senere i Algeriet. Ilich Ramírez Sánchez blev pågrebet i Sudan i 1994 og har siden siddet faengslet i Frankrig.
Et liv med livvagter
Yamani tilbragte to døgn med en pistol for tindingen, og det aendrede hans liv. Ikke blot var han siden omgivet af livvagter rekrutteret fra den britiske specialstyrke SAS. Han kraevede også Opec-ministermøderne flyttet til Genève.
Hvor 1970’erne eleverede Yamani til magtens tinde, betød 1980’erne hans fald.
Den islamiske revolution i Iran i 1979-80 udløste det andet olieprischok, en ny recession og et stort fald i olieefterspørgslen.
Opec-landene blev tvunget til at saenke produktionen, Saudi-Arabien med naesten 40 pct., og det kneb gevaldigt med at opretholde disciplinen. Udfordringerne blev ikke mindre af krigen mellem nabo- og medlemslandene Iran og Irak fra 1980-88.
Fyret af kongen
En endeløs raekke af langvarige ministermøder på Hotel Intercontinental i Genève praegede første halvdel af 1980’erne og kulminerede, da sheik Yamani beordrede Saudi-Arabiens olieproduktion kraftigt i vejret, dels for at straffe de Opec-lande, som ikke overholdt indgåede aftaler, dels for at gøre det tabsgivende at producere olie i Nordsøen.
Den beslutning endte med hans fald.
Under et Opec-ministermøde i oktober 1986 fik han instruks fra kong Fahd om, at Saudi-Arabiens kvote skulle saettes i vejret, og at råoliepriserne skulle tvinges op i 18 dollars pr. tønde. Yamani afviste, og få timer senere blev han fjernet.
Tiden efter fyringen brugte Yamani til at cementere sit renommé som olieindustriens statsmand. Som led heri etablerede han det siden meget respekterede Centre for Global Energy Studies i London, ligesom han ofte optrådte på konferencer, hvor der i kraft af hans meget store netvaerk blev lyttet til ham.
Livet igennem havde sheik Yamani et svagt punkt for Danmark. Han har besøgt landet flere gange – officielt som uofficielt, og han fortalte altid med glaede, at »København er én af de byer, hvor jeg faktisk har nydt at køre bil«.
Vi er tilbage i 1950’erne, da trafikken var en anden, men når man som dansk journalist havde lejlighed til at møde ham, blev de gode minder altid bragt på bane, og så var det ikke så svaert at låne nogle minutter af hans vaerdifulde tid.
For en halv snes år siden begyndte han at drosle ned, og de senere år blev praeget af svigtende helbred.
Han døde i sit hjem London, 90 år gammel. i