Der er så meget, ledere ikke forstår

Det er fuldstaendig ligegyldigt, hvad ledere beslutter, hvis deres medarbejdere ikke forstår og føler ejerskab til strategien.

For nogle år siden kørte Danske Spil en raekke geniale reklamer med sloganet “Der er så meget kvinder ikke forstår”. Reklamerne lagde et alternativt billedspor ind over fodboldudtryk som at “filme” – jep, det var noget med et videokamera – og mens unge kvinder gjorde, hvad unge kvinder nu engang gør – typisk noget med at ordne negle og stryge – så vi dem undre sig over håndboldspillere, der “laegger sig ind på stregen”, og cykelryttere, der “bare skal have et ordentligt hul, de kan udnytte”.

Danske Spil spillede på alt det, der giver sig selv, når man er en del af et faellesskab – og som er komplet uforståeligt for dem, der ikke er en del af faellesskabet.

Reklamerne spillede på den tilfredshed, man føler, når man forstår noget, som andre ikke forstår. Og de gjorde det på en måde, som alle forstod.

Jeg maerkede selv tilfredsheden, da jeg rystede på hovedet af de unge kvinder, der tydeligvis aldrig havde dyrket elitesport. Og jeg er helt sikker på, at der var både kvinder og maend, der rystede på hovedet af os sportsidioter.

For det var det, der gjorde reklamerne geniale: at de ikke bare bekraeftede os sportsidioter i vores vaerdifaellesskab, men også bekraeftede alle dem, der ikke interesserer sig for sport, i deres. Ja, man er idiot, hvis man går for meget op i sport. Men det er man også, hvis man går for meget op i negle og nystrøgede skjorter. Så det går nok alt sammen. Og der er plads til os alle sammen.

Jeg ville ønske, at jeg kunne sige det samme om de ”reklamer”, der kører i virksomheder og organisationer. Taenk, hvis de mange strategiske initiativer, ledere konstant ruller ud, ikke blev praesenteret med et selvtilfreds »nu skal I høre, hvad vi har forstået«, men med en selverkendelse af, at man er idiot, hvis man tror, man har forstået alt.

Jovist, ledere forstår noget om at traeffe strategiske beslutninger, som medarbejdere ikke forstår. Men hvis man tror, at ledelse handler om at traeffe beslutninger, har man ikke forstået noget som helst. Det er fuldstaendig ligegyldigt, hvad ledere beslutter, hvis deres medarbejdere ikke forstår og føler ejerskab til strategien. Derfor er det vigtigt, at ledere forstår, hvordan man skaber ejerskab. Det er samtidig svaert for ledere at forstå, fordi ejerskab ikke handler om lederne og deres rolle, men om medarbejderne og deres relationer.

For at føle ejerskab til en strategi skal medarbejderne:

kunne se sig selv som en N del af strategien

føle sig i stand til at forklare

N strategien over for andre

føle sig i stand til at handle N i overensstemmelse med strategien

Taenk på fodboldfans, som:

taler om “vores” klub og

N forstår sig selv som fodboldeksperter

tager klub og spillere i forsvar, N hvis nogen kritiserer dem, og

møder op på stadion i

N spillertrøjer, når der er kamp

Dét er ejerskab. Og det er ikke drevet af klubledelsen, men af det faellesskab, klubben gør det muligt for fansene at vaere en del af.

Derfor er svaret på, hvordan man skaber ejerskab til sin strategi, at det gør man ikke. Ejerskab er nemlig ikke noget, lederen skaber. Det er noget, der opstår, hvis – og kun hvis – medarbejderne beslutter sig for at tage strategien til sig.

Ligesom alle fodboldfans på et tidspunkt har spurgt sig selv: Holder jeg med FCK eller Brøndby?, skal alle medarbejdere spørge sig selv: Kan jeg se mig selv som en del af det faellesskab, strategien muliggør?

Mange ledere tror, at de både kan stille og besvare spørgsmålet på deres medarbejderes vegne. Men sådan fungerer vi mennesker ikke.

Mange ledere tror, at de både kan stille og besvare spørgsmålet på deres medarbejderes vegne. Men sådan fungerer vi mennesker ikke.

Hvis vi skal føle ejerskab for noget, skal vi stille vores egne spørgsmål: Tror jeg på, at strategien vil bringe mig og mit team et bedre sted hen?

Det kan føles tungt, når man har brugt tid på at formulere verdens bedste strategi og nu er utålmodig efter at se resultater, men hvis ledere ikke giver deres medarbejdere mulighed for at vaelge strategien fra ,så kan medarbejderne heller ikke aktivt vaelge den til.

Og det er det aktive til- eller fravalg, der afgør, om strategien bliver en succes.

Ligesom et ja til FCK også er et nej til Brøndby, er et ja til den nye strategi også et nej til at gøre, som vi plejer.

Uden dette aktive nej lever ”plejer” videre i det faellesskab, medarbejderne har med hinanden. Uanset om lederne forstår det eller ej.