Arla-salg i Storbritannien saetter rekord
Under nedlukningerne har millioner af hjemsendte briter smurt et tykt lag dansk smør på deres frokostsandwich.
Trods brexit og coronakrise er Arlas maerkevaresalg i Storbritannien det seneste år vokset i ekspresfart til det højeste niveau nogensinde.
Arla har i 2020 øget salget i Storbritannien til i alt 20,4 mia. kr., og fremgangen er isaer drevet af et boom i salget af maerkevarer som Lurpak. Det fremgår af selskabets trykte årsregnskab, som netop er offentliggjort.
Samlet set er Arlas maerkevaresalg i Storbritannien således øget 13 pct. til 6,7 mia. kr. i løbet af 2020.
»Over stort set hele Europa har vi i 2020 haft usaedvanlig høj vaekst i salget af maerkevarer. Storbritannien skiller sig dog ud som det marked, der har leveret de i saerklasse højeste vaekstrater i Europa,« fortaeller koncerndirektør Peter Giørtz-Carlsen, Arla Foods.
Han vurderer, at uroen op til briternes udtraeden af EU ikke har haft vaesentlig effekt på detailsalget i 2020.
Det har coronakrisen til gengaeld. Den har gennem lange perioder af 2020 medført hårde nedlukninger, som har tvunget millioner af briter til at blive hjemme fra arbejde. Det har sat turbo på Arlas vaekstrater i Storbritannien, som er mejerigigantens suveraent største marked og tegner sig for 26 pct. af hele koncernens omsaetning.
Lurpak er flagskibet
»På ugentlig basis har briterne under coronanedlukningerne indtaget omkring 500 mio. flere måltider i hjemmet. Der er isaer blevet spist mere frokost i hjemmene, hvilket ofte vil sige sandwich, som typisk er med smør. Det har i høj grad gavnet vores salg, da vi har de to største maerker i smør- og margarinekategorien i Storbritannien – Lurpak og Anchor,« fortaeller Peter GiørtzCarlsen.
Samlet set er Arlas salg af Lurpak i Storbritannien vokset med 15,8 pct. i 2020. Peter Giørtz-Carlsen vil af konkurrencehensyn ikke oplyse, hvor stor omsaetningen af Lurpak har vaeret, men laegger ikke skjul på, at maerket er Arlas mest vaerdifulde i Storbritannien.
»Lurpak er stadig flagskibet i vores britiske forretning, og maerket har virkelig vist sin styrke under coronakrisen,« siger Peter GiørtzCarlsen.
Arlas britiske maerkevarevaekst har også vaeret drevet af, at nethandlen med dagligvarer under coronakrisen er øget ekstremt hurtigt fra et i forvejen højt niveau.
»I Storbritannien er det totale salg af mejeriprodukter på nettet vokset 77 pct. i 2020, og salget af vores maerkevarer på nettet er øget 90 pct. Det har vist sig, at forbrugerne er mere tilbøjelige til at vaelge kendte maerkevarer, når de handler fødevarer på nettet. Derfor er udviklingen i retning af øget nethandel med til at løfte vores maerkevaresalg,« vurderer Peter Giørtz-Carlsen.
Nethandel med mejerivarer
Denne tendens har Arla nydt godt af i mange markeder, men effekten er saerlig tydelig i Storbritannien, fordi landet er langt foran resten af Europa, når det kommer til nethandel med mejerivarer.
Således blev hele 17 pct. af Arlas maerkevarer i 2020 solgt på nettet i Storbritannien. I lande som Danmark og Sverige er den tilsvarende andel 5-7 pct.
Arlas britiske forretning har i 2020 haft et tilbageslag i salget til foodservice-sektoren – hoteller, restauranter, kantiner etc. – der har vaeret lukket i lange perioder.
Denne sektor tegner sig imidlertid kun for en lille del af Arlas salg i Storbritannien, så den negative effekt er blevet mere end opvejet af mersalget i detailhandlen.
Peter Giørtz-Carlsen medgiver, at det bliver umuligt at fastholde det seneste års høje vaekstrater for maerkevaresalget, når samfundene de kommende måneder genåbner, og forbruget gradvist normaliseres. Han er dog overbevist om, at Arlas maerkevaresalg i Storbritannien også i år vil vokse – om end i et mere moderat tempo.
Andelsselskabet Arla er ejet af maelkeproducenterne, så hele indsatsen for at øge maerkevaresalget handler dybest set om at øge indtjeningen, så der bliver råd til at udbetale en højere afregning for ejernes leverancer af råmaelk.
cen på det amerikanske marked både fra lokale og udenlandske virksomheder blive benhård.
De enkelte amerikanske delstater må desuden forventes at have et staerkt fokus i deres offentlige udbud på amerikanske arbejdspladser og amerikansk økonomisk vaekst.
Vi har derfor foreslået, at regeringen nu skubber på for, at de afbrudte TTIPforhandlinger om en frihandelsaftale mellem EU og
USA genoptages.
Vi anbefaler også flere danske eksportfremstød til USA i 2021 og 2022 med deltagelse af statsministeren selv og relevante fagministre for branchespecifikke virksomhedsgrupper, bl.a. med henblik på at få de østlige delstater til at arbejde sammen om store havvindsprojekter.
Den type kollektive satsninger vil isaer hjaelpe den store underskov af små og mellemstore danske virksomheder på det grønne område, som måske har haft USA i kikkerten, men som ikke har haft de fornødne ressourcer eller den fornødne risikovillighed til at bevaege sig over Atlanten.
Det vil også vaere med til at fastholde og øge antallet af teknologiske job i Danmark bl.a. inden for vindudvikling og hele underleverandørkaeden inden for vind.
Heldigvis har danske virksomheder allerede godt fat i det amerikanske marked. I 2019 og 2020 lå den danske eksport af varer og tjenester til amerikanerne på ca. 160 mia. kr. årligt, hvorved USA befinder sig i en taet kappestrid med Tyskland om at vaere vores største eksportmarked overhovedet.
Det har fremfor alt vaeret den danske life scienceklynge, der har trukket det tunge laes i den flotte vaekstrejse. Hvis den danske life science-industri derfor formår at fortsaette udviklingen i USA samtidig med, at vores grønne eksport får langt bedre fat de kommende år, indebaerer det et velstandsbidrag til det danske samfund i milliardklassen.
For at indhøste det velstandsbidrag skal vi kende vores besøgelsestid over there og handle derefter.