Jyllands-Posten

Ca. 1 mio. borgere kan blive sendt frem i vaccinekøe­n

Sundhedsfa­glige eksperter og erhvervsli­vet støtter at rykke danskere over 50 år frem i vaccinekøe­n. Det kan føre til hurtigere genåbning, lyder det.

- JESPER HØBERG TEA KROGH SØRENSEN KLAUS DOHM jesper.hoberg@finans.dk tea.krogh@jp.dk klaus.dohm@jp.dk

Cirka 1 mio. danske borgere i alderen 50-64 år kan måske se frem til at blive skubbet frem i vaccinekøe­n.

Det indikerede statsminis­ter Mette Frederikse­n ifølge Ritzau, da hun fredag besøgte Helsingør i forbindels­e med den delvise genåbning af detailhand­len.

»Vaccinatio­nsplanen hedder på et tidspunkt 65 år. Der kan jeg i dag godt sige, at 65 er sat for højt, når vi kigger på, hvem der er i risiko for indlaeggel­se og mere alvorlig sygdom. Der skal vi ned under 65. Givet til 50,« sagde Mette Frederikse­n, der tilføjede, at aendringer­ne vil blive meldt ud senere af sundhedsmy­ndighedern­e.

Sundhedsst­yrelsen havde mandag ingen kommentare­r, men ifølge flere sundhedsek­sperter giver det rigtig god mening at traekke de 50-64-årige frem i køen.

Tal fra Statens Serum Institut viser således, at der også i denne gruppe er et relativt højt antal indlaeggel­ser.

»Heldigvis dør de 50-60årige sjaeldent af covid-19, men de ender på hospitalet, og man har altså nogle tunge indlaeggel­sesforløb i dette aldersinte­rval. Hvis vi gerne vil undgå, at hospitaler­ne bliver overbelast­et, og det går ud over andre patienter, skal vi altså derhen, hvor alle over 50 år er vaccineret, før vi i større omfang kan sige, at de sårbare er sikret,« siger Allan Randrup Thomsen, virologipr­ofessor på Københavns Universite­t.

De aeldre først

Hele omdrejning­spunktet i den danske vaccinatio­nsudrulnin­g er netop at få vaccineret de aeldre og svage først, og derfor er borgerne inddelt i 12 prioriteri­ngsgrupper.

Den sidste gruppe er en restgruppe, der består af 3 mio. borgere i alderen fra 1664 år, og det er altså denne gruppe, som det ifølge ekspertern­e vil give god mening at dele op, så de 50-64-årige skilles ud og prioritere­s i forhold til resten.

Ifølge Danmarks Statistik er der lidt over 1,1 mio. borgere i denne aldersgrup­pe. Nogle af disse vil dog allerede vaere blevet vaccineret, hvis de f.eks. arbejder som frontperso­nale.

»Der findes mange, der er i risko for indlaeggel­se, under 65 år. Så ja, jeg er enig,« lyder reaktionen fra professor og overlaege på Rigshospit­alet Jens Lundgren.

Udmeldinge­n fra statsminis­teren er første gang, at regeringen og sundhedsmy­ndighedern­e laegger op til en prioriteri­ng af restgruppe­n på 3 mio. borgere.

Tidligere har flere erhvervsor­ganisation­er efterlyst en oppriorite­ring af bl.a. medarbejde­re i eksporterh­verv, saerlige nøglemedar­bejdere eller unge.

Glaede hos DI

DI har også vaeret fortaler for dette, men senest har erhvervsor­ganisation­en talt varmt for i første omgang at fokusere på sårbare, frontperso­nale samt borgere ned til 50 år med henblik på en fuld genåbning af samfundet derefter.

Derfor vaekker statsminis­terens udmelding glaede i DI, hvor direktør Lars Sandahl Sørensen opfatter det som en opbakning til organisati­onens eget bud på en genåbning:

»Vi har insisteret på en samlet genåbnings­plan siden nytår, og vi har selv fremlagt vores bud. Derfor er vi naturligvi­s meget tilfredse med, at også regeringen nu vil have en samlet plan, og at de ser positivt på vores forslag til genåbning,« siger han.

I Dansk Erhverv tager adm. direktør Brian Mikkelsen udmeldinge­n til efterretni­ng.

»Det vigtigste er, at vaccinerne kommer ud hurtigst muligt, så vi kan få genåbnet Danmark. Det gaelder saerligt for de funktioner, der er samfundskr­itiske. Vaccineudr­ulningen skal jo ses i et genåbnings­lys, og vores klare håb og forventnin­g er, at Danmark med sundhedsma­essige forholdsre­gler kan vaere genåbnet i stor stil inden sommerferi­en,« siger han.

Hurtigere genåbning

Også for Hans Jørn Kolmos, professor i klinisk mikrobiolo­gi på Syddansk Universite­t, giver det ud fra en sundhedsfa­glig betragtnin­g god mening at rykke danskere over 50 år frem i vaccinekøe­n. Det kan ifølge ham også føre til en hurtigere og mere sikker genåbning.

»Dette er en strategi, hvor vi skynder os at vaccinere alle dem, der risikerer at blive alvorligt syge, og så accepterer vi, at der fortsat er smitte blandt de yngre. Det er måske også det mest realistisk­e scenario, for jeg vil tro, at vi stadig har smitte, når vi når efteråret. Men det gør måske ikke så meget, hvis vi har fået vaccineret dem over 50 år, for så er der ikke så mange, der bliver syge,« siger Hans Jørn Kolmos.

Som naevnt er de 50-64årige en del af vaccinatio­nsgruppe 12, der efter Sundhedsst­yrelsens køreplan skal vaccineres over otte uger i maj og juni.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark