KUP I MYANMAR
Militaerkuppet i Myanmar blev gennemført den 1. februar i forbindelse med den planlagte åbning af det nye parlament. Her stod Aung San Suu Kyis nye regering foran at blive taget i ed efter en jordskredssejr ved valget i november.
Hundredvis af parlamentarikere er blevet interneret, og under den seneste måneds daglige demonstrationer er mere end tusinde blevet arresteret.
Under de tidligere protester er fire mennesker blevet draebt, tre demonstranter og en politimand.
I weekenden eskalerede konfrontationerne med voldsomme sammenstød i Yangon, Mandalay og Dawei.
FN melder om mindst 18 døde. Men tallet er uofficielt og umuligt at verificere. til taler fra valgkampen.
Mens juntaen og domstolene forsøger at give indtryk af en fair proces, fortsaetter militaerets uforsonlige opgør med titusinder af demonstranter i gaderne. Hele verden har fordømt weekendens konfrontationer, der endte med mellem 15 og 20 draebte demonstranter, hovedparten angiveligt ramt af skarpe skud.
Blodbadet har ikke skraemt de protesterende vaek. Mandag fandt en ny eskalering af konflikten med formummede demonstranter sted, hvor de byggede barrikader i gaderne.
På den diplomatiske front er Myanmar presset fra alle sider. Også fra egne raekker, efter at landets FN-ambassadør, U Kyaw Moe Tun, fra FN’s talerstol fordømte kuppet og opfordrede verdensorganisationen til at medvirke til at genetablere demokratiet. Juntaen kalder ham landsforraeder. Han er blevet fyret, og som en konsekvens er over 100 diplomater fra 19 udenlandske missioner blevet kaldt hjem.
FN-ambassadørens opbakning til Aung San Suu Kyi afslørede, at militaeret ikke kan regne med at have et loyalt diplomatisk korps som talsmaend ude i verden.
Begraenset effekt
Efter de seneste nedskydninger hagler den internationale fordømmelse ned over militaeret med trusler om nye og skarpere sanktioner. Alle har det problem, at man mangler midler til at effektuere seriøse straffeforanstaltninger eller til at presse juntaen til at opgive magten. Storbritannien og USA har allerede indført sanktioner mod navngivne medlemmer af juntaen, og USA har udvidet dem til at omfatte de vaebnede styrkers omfattende netvaerk af virksomheder og forretninger. Men effekten er begraenset. De militaere ledere har en relativt begraenset berøringsflade med udlandet, og et land som USA har stadig forholdsvis små investeringer i landet.
En boykot udefra vil først gøre virkelig ondt, hvis den støttes af Japan, Kina, Sydkorea og Asean. Aseans udenrigsministre mødes tirsdag med Myanmar på dagsordenen, og det vil give et fingerpeg om, om militaeret trods alt har overskredet en usynlig taerskel denne gang.
Asean har traditionelt fastholdt en stram og konsekvent politik om ikkeindblanding i medlemmernes interne forhold – uanset hvem der har magten. Selv da militaeret sad tungt på landet efter kuppene i 1988 og 1990, blev Myanmar optaget i organisationen i 1999.