Jyllands-Posten

Danmark åbner for vaccinatio­n af sårbare borgere i eget hjem

AEldre og sårbare skal — hvis de ønsker vaccinatio­n i eget hjem — vaccineres med Astrazenec­a, som indtil nu har vaeret forbeholdt personer under 65 år.

- MORTEN PIHL THOMAS VIBJERG morten.pihl@jp.dk thomas.vibjerg@jp.dk

Danmark åbner nu for hjemmevacc­ination mod covid-19 af sårbare borgere over 65 år, som modtager praktisk hjaelp og pleje, hvis de ikke kan komme til et vaccinatio­nscenter. Det sker efter kritik af, at denne gruppe ikke er blevet vaccineret, selv om vaccinatio­nen af målgruppen ifølge Sundhedsst­yrelsens vaccinatio­nskalender skulle have vaeret påbegyndt i uge 1.

Målgruppen vil blive tilbudt en vaccine, som sundhedsmy­ndighedern­e tidligere har besluttet ikke at ville give, med den begrundels­e at den ikke er effektiv nok til borgere over 65 år. Det er Astrazenec­as vaccine, som vil blive brugt til hjemmevacc­ination, bekraefter formanden for Danske Regioner, regionsråd­sformand Stephanie Lose (V).

»Sundhedsst­yrelsen meldte i sidste uge ud, at hjemmevacc­ination kan ske med Astrazenec­a-vaccinen,« oplyser hun og henviser til, at den er bedst egnet til transport.

Region Hovedstade­n meddelte i en pressemedd­elelse tirsdag, at den vil begynde at hjemmevacc­inere sårbare borgere over 65 år, men der stod ikke noget om, at det vil ske med vaccinen fra Astrazenec­a.

Jyllands-Posten kunne i sidste uge fortaelle, at man i Norge og Sverige — modsat i Danmark — kører ud og hjemmevacc­inerer med PfizerBion­techs vaccine.

Det medførte kritik af sundhedsmy­ndighedern­e, og sundhedsmi­nister Magnus Heunicke sagde, at en plan ville vaere klar i sidste uge. Men hverken styrelsen eller ministerie­t har endnu meldt noget ud og ville ikke udtale sig tirsdag.

Ifølge Allan Randrup Thomsen, professor i virologi ved Københavns Universite­t, er det »fornuftigt« at vaccinere sårbare personer i eget hjem med Astrazenec­as vaccine.

»Der er lige kommet et nyt studie fra Storbritan­nien, hvor man har vurderet Astrazenec­as vaccine og fundet, at den giver en rigtig god beskyttels­e imod indlaeggel­se af covid-19. Så der er ingen grund til at have nogle forbehold over for vaccinen, selv om jeg godt ved, at den ikke er saerlig populaer i den danske befolkning,« siger Allan Randrup Thomsen.

Bobleplast og skumgummi

Både patientorg­anisatione­r og sundhedsor­dførere over en bred kam kritisered­e i sidste uge, at Danmark indtil nu ikke har gjort som i Norge og Sverige, hvor kommuner og regioner kører ud med PfizerBion­techs vaccine og vaccinerer borgere, som modtager hjemmehjae­lp, i eget hjem.

»Hvor svaert kan det vaere,« lød det fra V-ordfører Martin Geertsen.

I f.eks. Region Stockholm har man udarbejdet detaljered­e beskrivels­er af, hvordan vaccinen fra Pfizer-Biontech kan og bør transporte­res ud til borgerene.

Når vaccinen er fortyndet, kan den transporte­res ved rumtempera­tur. For at beskytte vaccinen mod rystelser og frost skal sprøjterne laegges i en transportk­asse, som skal spaendes fast, så sprøjterne ikke ruller rundt under transport.

»Bobleplast, skumgummi, skumplast eller lignende kan bruges,« hedder det i vejledning­en fra den 18. februar til de sundhedsme­darbejdere, som skal køre ud med vaccinen.

Region Stockholm oplyser, at retningsli­njerne er udarbejdet på baggrund af oplysninge­r, som de nationale svenske sundhedsmy­ndigheder har modtaget fra Pfizer — naermere bestemt en saerlig hotline, som alene sundhedsmy­ndigheder kan bruge. Den kaldes Pfizer Medical Informatio­n.

Der er ingen grund til at have nogle forbehold over for vaccinen, selv om jeg godt ved, at den ikke er saerlig populaer i den danske befolkning ALLAN RANDRUP THOMSEN, PROFESSOR I VIROLOGI VED KØBENHAVNS UNIVERSITE­T

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark