Dramatisk strid truer drømmen om selvstaendighed til Skotland

Førsteminister Nicola Sturgeon er under voldsomt pres i en sag, der egentlig begyndte med beskyldninger om kraenkelser begået af hendes forgaenger, men som kan have alvorlige konsekvenser for hende selv. Meningsmålingerne begynder at blive kritiske.

En opslidende og bitter strid i Skotlands øverste politiske cirkler kan ikke bare koste førsteminister Nicola Sturgeon jobbet, men også gøre drømmen om skotsk uafhaengighed til foreløbig kun at forblive en drøm.

Det er en strid mellem Nicola Sturgeon og hendes forgaenger, Alex Salmond, der er en giftig cocktail af beskyldninger om et større antal seksuelle kraenkelser, om løgne over for parlamentet og om et forsøg på at påvirke politiet og anklagemyndigheden.

Balladen, der har stået på i månedsvis, er ved at kulminere kun to måneder før valget i Skotland den 6. maj, hvor Nicola Sturgeon ellers laenge har vaeret spået en storsejr. Og dermed en reel mulighed for, at skotterne igen skal stemme om uafhaengighed fra resten af Storbritannien.

I månedsvis har der vaeret flertal i den skotske befolkning for både Nicola Stugeons parti, SNP, og uafhaengighed. 22 meningsmålinger i traek har vist et flertal for et frit Skotland. Men i weekenden kom så chokket, da Daily Mail kunne offentliggøre en frisk undersøgelse, der viste, at opbakningen til Sturgeon falder, og at 43 pct. nu vil stemme ja til uafhaengighed, 44 pct. vil stemme nej.

Årelangt drama

Dramaet straekker sig helt tilbage til august 2018. Da fik offentligheden for første gang at vide, at de skotske myndigheder undersøgte to tilfaelde af beskyldninger om seksuelle kraenkelser mod medarbejdere begået af den tidligere SNP-leder Alex Salmond, mens han var førsteminister.

Et år forinden havde MeToo-bevaegelsen gået sin gang verden over, og i Skotland var der åbnet for, at gamle sager mod bl.a. tidligere ministre kunne efterforskes.

Allerede ved den første undersøgelse var der ugler i mosen. Alex Salmond naegtede alle beskyldninger og fik ret i den skotske højesteret, da han anlagde et civilt søgsmål, hvor han kritiserede håndteringen af sagen. Højesteret erklaerede sig i januar 2019 enig i, at det ikke duede, at undersøgelseslederen tidligere havde haft kontakter til klagerne.

Dermed måtte undersøgelsen af den tidligere SNP-leder i princippet opgives, og den skotske stat måtte hoste op med 4,3 mio. kr. til Alex Salmond, som han havde brugt på advokatbistand. Men her standsede sagen langtfra.

To uger efter højesteretskendelsen blev Alex Salmond kortvarigt anholdt og afhørt af politiet, der havde påbegyndt en efterforskning, der endte med en tiltale for 14 tilfaelde af kraenkelser mod ni kvinder. En domstol i Edinburgh frifandt ham for alle anklager i 2020.

Da retssagen var overstået, blev to forskellige undersøgelser indledt i det skotske parlament, Holyrood. Undersøgelserne fokuserer på det skotske embedsvaerks samt den politiske – og ikke mindst Nicola Sturgeons – håndtering af kraenkelsessagen.

Den ene er den såkaldte Hamilton-undersøgelse, opkaldt efter udspørgeren, advokat James Hamilton, der ser på, om Nicola Sturgeon har brudt den såkaldte ministerial code – hvordan man som minister skal opføre sig og agere – da beskyldningerne mod Alex Salmond først blev fremført. Det store spørgsmål er, om Nicola Sturgeon har talt usandt, da hun i første omgang skulle afgive forklaring over for parlamentet.

Her sagde hun, at hun første gang hørte om beskyldningerne mod Alex Salmond den 2. april 2018, da Salmond opsøgte hende i Sturgeons hjem i Glasgow.

Siden er det kommet frem, at hun i hvert fald en lille uge forinden havde fået oplysninger om de mulige kraenkelser fra Salmonds egen rådgiver, Geoff Aberdein. Nicola Sturgeon har slået det hen med, at samtalen med rådgiveren var ufokuseret, at hun ikke kunne huske mødet, fordi hun havde meget andet om ørerne. Det har Alex Salmond betegnet som helt usandsynligt.

I weekenden kunne The Sunday Times så afsløre – med afsaet i Aberdeins forklaring til undersøgelsesledelsen – at Nicola Sturgeons naermeste medarbejdere kendte til beskyldningerne mod Salmond flere uger tidligere, end hun har givet udtryk for – og at det derfor er sandsynligt, at også Nicola Sturgeon tidligt kendte til beskyldningerne mod sin tidligere naere ven, allierede og partiformand.

Sturgeons mand i fedtefadet

Den anden undersøgelse, der er i gang, handler om håndteringen på embedsmandsniveau. Også her er Nicola Sturgeon i en vis grad i fedtefadet, fordi hendes aegtefaelle, SNP-direktøren Peter Murrell, er under mistanke for at presse politiet til at tage flere efterforskningsskridt mod Alex Salmond.

Det skulle vaere sket i form af en raekke sms’er til politiet, men Peter Murrell har sagt, at beskederne er taget ud af en større kontekst. Andre centrale figurer i partiet menes også at have urent mel i posen.

I sidste uge skulle Alex Salmond så offentligt afgive sin version af sagen. Alex Salmond slog fast, at Nicola Sturgeon efter hans overbevisning har brudt ministerreglerne flere gange, og at der var et komplot mod ham for at få ham i faengsel. Han sagde, at der burde rulle hoveder på embedsmandsniveau. Da han blev spurgt til konsekvenser for Nicola Sturgeon, var der ikke ligefrem opbakning til hans tidligere så naere allierede.

»Det er op til andre at beslutte, hvad der skal ske,« sagde han.

Efter planen skal Nicola Sturgeon afhøres offentligt onsdag. Hun har hidtil naegtet at have misledt parlamentet ved at skjule viden eller talt usandt om, hvad hun vidste hvornår – og hvad hun vidste om sin aegtefaelles ageren.

»Alex Salmond er ude i vilde konspirationsteorier,« mener hun.

Men der lugtes blod blandt hendes politiske modstandere – og også internt i partiet.

Hvis hun er nødt til at traekke sig på grund af sagen – eller hvis valgresultatet ikke bliver så staerkt, som alle hidtil har forventet, så kan det have lange udsigter med drømmen om et Skotland uafhaengigt af resten af Storbritannien.