Tradition på universitet stopper efter klage
Studerende på Københavns Universitet har klaget over »nedvaerdigende fremstillinger af nationale og etniske grupper«. Nu stopper en tradition i de studerendes introuge.
Det endte med en glohed og principiel debat om identitetspolitik og kraenkelseskultur, da jurastuderende på Københavns Universitet i august 2018 fik en henstilling om at begrave sombreroen i forbindelse med introugens udklaedningsfester.
Efter en klage fra to elever var det slut med at klaede sig ud som mexicanere, white trash eller indianere.
Nu bliver en anden af introugens traditioner på Institut for Statskundskab også lagt i graven.
Mandag meddelte institutledelsen, at en tradition, hvor studerende i introforløbet opdeles i såkaldte stamhold opkaldt efter forskellige lande, afskaffes. Det sker, efter en gruppe studerende har klaget over »nedvaerdigende fremstillinger af nationale og etniske grupper« i dagene efter introugen 2020.
»Da inklusion og integration af alle nye studerende skal stå i højsaedet for introugen, har dekanat og institutledelse besluttet, at det er på tide at taenke nyt, så alle nye studerende får skabt et tilhørsforhold og begynder deres studieliv under trygge vilkår,« lyder beskeden fra bl.a. institutleder Nina Graeger på KUnet.
Risiko for en joke
Thomas Rohden, der laeser på 6. semester på statskundskab og er radikal kandidat til Region Hovedstaden, har deltaget i to introforløb på statskundskab. Han undrer sig over udmeldingen.
»Når 300 unge mennesker mødes og skal have en sjov uge, så er risikoen, at der bliver lavet en joke, der ikke er sjov, og så tror jeg, at det er lige meget, om rammen er lande, madvarer, byer eller tidligere politikere,« siger han.
Han forklarer, at de studerende i forbindelse med introforløbet bliver opdelt i hold, som er navngivet efter lande. Derefter handler det om at samle point hjem til holdet i forbindelse med aktiviteter. Det hold med flest point vinder et såkaldt politisk spil. Undervejs kan de studerende f.eks. klaede sig ud og synge sange om deres tildelte land.
»Jeg er lidt bange for, at dem, der løfter problemet, gør det med gode intentioner for at inkludere alle, men ikke forstår, at man ikke kan forbyde sig til inklusion. Det er dog mit indtryk, at der er strammet op over for de hårde jokes. Der er eksempelvis heller ikke laengere kønsopdelt herre- og dameopvarmning inden gallafesten.«
»Pinlig-dumt«
Thomas Rohden delte nyheden om forbuddet mod at opkalde stamhold efter lande på Twitter. Det affødte flere reaktioner.
Bl.a. fra den tidligere Venstre-minister
Søren Pind, som kalder beslutningen for »gak« og »pinlig-dum«. Søren Pind, der bl.a. har vaeret uddannelsesog forskningsminister, skriver videre, at man på universitetet skal vaere glad for, at han ikke laengere har ansvaret for uddannelsesområdet.
En af Thomas Rohdens tidligere medstuderende har dog et andet syn på sagen. Hun skriver på Twitter, at »måske er det i orden, at tiden er løbet fra den slags traditioner«. Hun husker studerende, der klaedte sig ud som ladyboys og i sange gjorde grin med thailandske kvinder, der var til salg.
Summen af problemer
I beskeden fra institutledelsen står der, at instituttet ivaerksatte et mangfoldighedsprojekt, efter at studerende oven på introugen i 2018 skrev et debatindlaeg i Dagbladet Information om »nationale og etniske stereotyper og nedvaerdigende oplevelser«. Det førte til, at en kønsopdelt opvarmning til gallafesten i 2019 blev droppet, men det var altså ikke nok.
Institutleder på statskundskab Nina Graeger siger til Jyllands-Posten, at det ikke er den konkrete klage, der alene er årsagen til, at man har besluttet at stoppe med at inddele grupperne efter lande. Det er i stedet summen af problemer forbundet med traditionen over tid:
»Pointen er, at det er den stereotype fremstilling af lande, som også svaever rundt i samfundet, som vi ikke mener er hensigtsmaessig,« siger hun og uddyber, at det heller ikke handler om et bestemt land.
Hun vil ikke oplyse, om de konkrete personer, der har klaget i den aktuelle sag, kommer fra Danmark eller et andet land.
Er I ikke bange for at fjerne alt det sjove, fordi få mennesker føler sig kraenkede?
»Problemet er jo, hvem der skal definere, når noget ikke er sjovt laengere. Det er vanskeligt at lave en regel, som passer alle, men det vil vi forsøge at gøre.«