Lars Løkkes projekt er et raes mod bunden
Den tidligere statsminister henviser til sin gamle helhedsplan fra 2016, når han fremfører nogle af sine nye synspunkter. Problemet er, at ingen vil have den plan. Hverken dengang eller nu.
Danmarks tidligere statsminister har meldt sig ud af Venstre og har oprettet et netvaerk, der måske kan blive til et nyt politisk parti. »Deler du den danske drøm?« spørger Løkke på sin hjemmeside. »Et samfund, hvor flid, dygtighed og engagement kan rykke os langt.«
Tja, det lyder fint for mig. Men måske også lige intetsigende nok. For alle kan vel tilslutte sig det slogan. Hvad gemmer der sig bag Løkkes overskrifter?
Hvis nogen befandt sig i den vildfarelse, at projektet handler om at finde en ny progressiv midte i dansk politik, kan de godt tro om igen. Løkkes ”nye” idéer ligner til forveksling den samme ulighedsskabende politik, som han altid har stået for, og det er svaert at se, hvordan de skal kunne danne bro over midten af dansk politik.
Vi fik et varsel forleden, da den tidligere statsminister satte sig til tasterne på Twitter. Her mente Løkke, at Holland kan overtage pladsen som Europas finanscentrum, efter at brexit har gjort London mindre interessant for investorer. I Amsterdam handles der nu med flere aktier end i London, og en raekke store virksomheder flytter ansatte og omsaetning over vandet til Holland.
Løkke mindede sine mange tusinde følgere om, at Holland har »nogle bedre erhvervspolitiske rammevilkår«, end Danmark kan tilbyde, og at vi derfor kunne lade os inspirere ved at justere »kapitalbeskatning m.v.« for at blive lige så attraktive som Holland.
Ja, Holland er attraktivt for både finanssektoren, hvis aktiviteter enten beskattes meget lidt eller slet ikke, og multinationale selskaber, der laver specialaftaler med den hollandske regering om saerligt lave skatteprocenter. Under praesident Obama udpegede USA Holland som et skattely, og i dag fører
EU-Kommissionen sager mod landet for at undergrave EU’s indre marked ved at lave konkurrenceforvridende specialaftaler.
De erhvervspolitiske rammevilkår, som Løkke mener, vi skal lade os inspirere af, koster hvert år Europas statskasser – inklusive Danmark – milliarder af kroner og euro i tabte skatteindtaegter, når virksomheder flytter deres overskud til Holland for at undgå at betale skat.
Årligt er der ifølge international forskning tale om knap 47 mia. euro i profit, som bliver flyttet fra andre EU-lande til Holland. Samtidig indtager Danmark regelmaessigt førstepladsen i Verdensbankens opgørelse over, hvilke EUlande der er mest attraktive at drive forretning i.
I andre sammenhaenge har Løkke henvist til den helhedsplan, hans regering foreslog i 2016, som et eksempel på den midtsøgende politik, han mener, der er brug for. Problemet er bare, at der ikke er nogen, der vil have Løkkes helhedsplan. Hverken oppositionen eller Dansk Folkeparti så perspektiver i den, dengang Løkke sad på statsministerposten.
Måske fordi det hurtigt stod klart, at hvis man ikke ønsker et mere ulige samfund, så udgjorde Løkkes idéer om at saenke skatten for dem, der har mest, og haeve pensionsalderen for folkepensionisterne ikke nogen god plan.
Når man pakker Løkkes slogans ud, ligner de ikke noget seriøst bud på en bro over midten af det politiske rum. De ligner snarere et raes mod bunden. Løkkes drøm handler om at løbe hurtigst i det kapløb, der eksisterer mellem lande, som forsøger at tiltraekke multinationale selskaber ved at saenke skatter og afgifter mest muligt.
Mon ikke, at det er på tide med nogle lidt mere ambitiøse drømme, hvor vi tror på, at investeringer i faellesskabet kan vaere en styrke frem for en byrde i den nye verdensorden, vi hastigt er på vej ind i?