Jyllands-Posten

Danskerklu­b er igen taet på det store mål

Brentfords Thomas Frank står foran et specielt gensyn i en vigtig topkamp, hvor en formstaerk angriber kan komme i fokus.

-

Det kunne let have indvarslet en brat deroute.

Én ting var den kolossale skuffelse over at have misset oprykninge­n til Premier League med et nederlag i den afgørende playoffkam­p mod Fulham i august 2020. I løbet af sommeren solgte Brentford tilmed topscorere­n, Ollie Watkins, til Aston Villa og profilen Said Benrahma til West Ham.

Intet af det har tilsynelad­ende rystet manageren, Thomas Frank, og hans hold med de mange danske profiler, der atter er ved at naerme sig en oprykning til den bedste engelske fodboldrae­kke. Onsdag aften venter en afgørende topkamp mod Norwich på førsteplad­sen, der har syv points forspring til Brentford på andenplads­en.

Det bliver samtidig et gensyn mellem flere tidligere Brøndby-kolleger, når Norwich-topscorere­n, Teemu Pukki, møder sin tidligere holdkammer­at Christian Nørgaard og Thomas Frank, der var med til at købe den finske angriber til Danmark for seks år siden.

Nu er det en anden angriber, der får den 47-årige danske traener til at juble.

Ivan Toney har tidligere spillet for Newcastle, hvor den 24-årige englaender ikke fik den store succes. I Peterborou­gh genfandt han selvtillid­en og målformen, inden Brentford hentede angriberen som erstatning for Ollie Watkins. Siden da har Ivan Toney scoret 25 ligamål, der nu har vaeret med til at bringe Brentford frem til en vigtig topkamp.

»Jeg ser virkelig frem til denne udfordring. Norwich har gjort det fremragend­e i denne saeson, og jeg mener, de er bedre nu, end de var for to år siden, hvor de smadrede al modstand i ligaen. Det viser bare, hvor godt holdet og traenertea­met med Daniel Farke og co. gør det,« siger Thomas Frank til Brentfords hjemmeside inden kampen.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark