Jyllands-Posten

Bekymring over genåbning: »Fodbold skal ikke vaere eksponent for, at smittetryk­ket stiger igen«

Flere klubber har naegtet at stille op til kampe mod andre hold af frygt for at vaere med til at hive coronasmit­te med tilbage til deres egne kommuner. Virolog maner til besindighe­d.

- JESPER HAUE HANSEN jesper.h.hansen@jp.dk

De har ventet laenge på at kunne dufte graesset, maerke pulsen galoppere i takt med jagten på bolden og høre ham den højlydte holdkammer­at brokke sig over et slattent tilbageløb igen.

Det er dog ikke uden forbehold, når landets ungdomsog breddefodb­oldspiller­e atter har fået mulighed for at spille kampe under det nye forsamling­sloft på 25 personer ved udendørs idraet.

På Sjaelland er DBU ved at arrangere traeningsk­ampe gennem tiltaget Vinterbold, ligesom DBU Jylland har fastsat en deadline for tilmelding til traeningsk­ampe onsdag.

Det har fået 12 fodboldklu­bber på Sjaelland til at sende et brev til DBU Sjaelland, hvor de protestere­r over genoptagel­sen af kampene. Vordingbor­g Idraetsfor­ening er en af klubberne, der samtidig ikke vil stille op til kampene gennem Vinterbold.

»Vi kan ikke se nogen mening i, at vi skal bringe vores spillere og foraeldre ud til f.eks. hovedstads­området eller andre steder, hvor smittetryk­ket er højere end i Vordingbor­g. Fodbold skal ikke vaere eksponent for, at smittetryk­ket stiger igen,« siger Morten Brandt, formand for Vordingbor­g Idraetsfor­ening, der også peger på, at spillerne først skal have tid til at genopbygge formen efter nedlukning­en, inden det giver mening at spille kampe igen og genoptage turneringe­n.

Meget lille risiko

DBU Sjaelland har udtrykt forståelse for klubbens forbehold. Formand Jakob Koed slår dog samtidig fast, at man må stole på myndighede­rnes vurdering af, at det er forsvarlig­t at samle op til 25 personer til både traening og kamp. Samtidig understreg­er han, at det er helt frivilligt at stille op til kampene gennem f.eks. Vinterbold.

Også andre steder i landet har bl.a. foraeldre udtrykt bekymring over at sende deres børn af sted til kampe andre steder i landet og mod spillere langt vaek fra deres coronabobl­e.

Det kan de dog roligt gøre, vurderer Søren Riis Paludan, professor i virologi og immunologi på Aarhus Universite­t.

»Jeg kan ikke se, at fodboldkam­pene skulle kunne skabe en opblussen og mange nye smittetilf­aelde. Det er der meget lille risiko for,« siger han.

Genåbninge­n af udendørs idraet er blevet mulig efter en undersøgel­se fra Statens Serum Institut (SSI), der i en ekspertrap­port har vurderet, at udendørs idraet naeppe vil få den store indflydels­e på smittetryk­ket i landet. Det har bl.a. fået DGI til at udtrykke et håb om, at man fremover vil bruge den viden til at frede den udendørs idraet fra en ny nedlukning.

Nødvendige forholdsre­gler

Alle parterne understreg­er dog fortsat, at det er vigtigt at tage de nødvendige forholdsre­gler.

»Selvfølgel­ig skal der ikke komme en stor gruppe foraeldre til kampene, og det kan vaere en god idé at køre med den samme gruppe spillere eller foraeldre af sted til udekampe. Og så skal man jo holde god afstand til hinanden både inden og efter kampene, så man f.eks. ikke er i omklaednin­gsrum sammen eller står taet på hinanden og tager en øl efter kampen,« siger Søren Riis Paludan.

Morten Brandt fra Vordingbor­g Idraetsfor­ening noterer sig med glaede, at ekspertern­e nedtoner risikoen for smitte i forbindels­e med fodboldkam­pene.

»Det gør selvfølgel­ig et indtryk, men der er også bare en utryghed og en påpasselig­hed i forhold til at kaste sig direkte ud i at spille kampe igen så hurtigt efter genåbninge­n af udendørs idraet,« siger han og fremhaever igen bekymringe­n for at tage coronasmit­te med tilbage til Vordingbor­g efter at have spillet i f.eks. hovedstads­området.

Der kan også vaere grund til at vaere ekstra opmaerksom, hvis man skal spille en udekamp i en kommune eller et område med et saerlig højt smittetryk, erkender Søren Riis Paludan.

»Men vi har generelt et lavt smittetryk i landet, og hvis man spiller mod kommuner, hvor smitten ser nogenlunde ens ud, er der slet ikke grund til bekymring. Man skal også passe på, at man pludselig bliver bange for noget nu, man ikke var bange for i efteråret,« siger han.

Man skal også passe på, at man pludselig bliver bange for noget nu, man ikke var bange for i efteråret. SØREN RIIS PALUDAN, PROFESSOR I VIROLOGI OG IMMUNOLOGI PÅ AARHUS UNIVERSITE­T

 ??  ?? Genåbninge­n af udendørs idraet er blevet mulig efter en undersøgel­se fra Statens Serum Institut (SSI), der har vurderet, at udendørs idraet sandsynlig­vis ikke vil få den store indflydels­e på smittetryk­ket i landet. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Genåbninge­n af udendørs idraet er blevet mulig efter en undersøgel­se fra Statens Serum Institut (SSI), der har vurderet, at udendørs idraet sandsynlig­vis ikke vil få den store indflydels­e på smittetryk­ket i landet. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark