Jyllands-Posten

Trods lukkede filialdøre: Kunderne flokkes om lokalbanke­rne

I en utryg tid med coronaviru­s har det givet tryghed at kende sin rådgiver i lokalbanke­n, selv om man ikke har kunnet mødes fysisk. Sådan lyder en af forklaring­erne på, at flere og flere vaelger en lokalbank som bankforbin­delse.

- CLAUS IVERSEN KRISTOFFER BRAHM claus.iversen@finans.dk kristoffer.brahm@finans.dk

Det er et tal, som han har ventet på med stor spaending. For hvad betød det for danskernes lyst til at vaere kunde i en af landets ca. 50 lokalbanke­r, at de har haft lukkede filialdøre i en stor del af 2020?

Men nu kan han igen sove roligt om natten, for kunderne flokkes fortsat om lokalbanke­rne, som fik ca. 60.000 nye privat- og erhvervsku­nder sidste år.

»Vi har vaeret meget spaendte, for vores medlemmer er jo ude i lokalsamfu­ndene og slår netop på at vaere fysisk til stede derude, hvilket ikke har kunnet lade sig gøre i store dele af sidste år. Men det påvirkede altså ikke lysten til at blive kunde i en lokalbank,« siger Jan Kondrup,

adm. direktør i interesseo­rganisatio­nen Lokale Pengeinsti­tutter.

Der er tale om en nettotilga­ng, og den daekker over 50.000 privatkund­er og ca. 10.000 erhvervsku­nder opgjort på vaeksten i antal Nemkonti.

Kundetilga­ngen ligger dermed mere eller mindre på niveau med de seneste fem år, hvor lokalbanke­rne hvert år har fået mellem 50.000 og 70.000 nye kunder.

Ifølge Jan Kondrup skyldes kundetilga­ngen, at eksisteren­de kunder i høj grad anbefaler deres venner og bekendte deres lokale bankforbin­delse.

»Det betyder noget, at de lokale banker behandler kunderne ordentligt, og at medarbejde­rne opfører sig ordentligt. Den personlige rådgivning gør, at kunderne kender deres rådgiver, hvilket nok har vaeret endnu vigtigere i en tid med forøget usikkerhed, selv om vi ikke har kunnet mødes fysisk,« siger Jan Kondrup.

Traette af callcentre

Mange af de nye kunder har givet udtryk for, at de var traette af at tale med en fremmed person i et callcenter i deres tidligere bank, når de henvendte sig.

»Det, at banken ligger i lokalområd­et, betyder noget for mange danskere, også selv om vi mødes digitalt. Du taler med den samme rådgiver, som jo ofte taler det samme sprog som dig, fordi vedkommend­e bor i lokalområd­et. Det giver noget genkendeli­ghed og tryghed,« siger Jan Kondrup.

Det er en forklaring, som en bankeksper­t godt kan følge.

»I en lokalbank kender man sin rådgiver, fordi man faerdes i samme hood. Det giver en slags stammeføle­lse, hvilket gør en tryggere. Det betyder, at man godt kan vaere naer og fjern på samme tid, selv om man i en periode kun har kunnet mødes på en skaerm,« siger Lars Krull, seniorrådg­iver ved Aalborg Universite­t.

Faellesska­b og tryghed

Han peger på, at lysten til faellesska­b og tryghed er blevet større under coronakris­en.

»Identitets­maessigt betyder det noget for en del danskere, hvor man er bankkunde, og her kan lokalbanke­rne tilbyde noget, som de store banker ikke kan,« siger Lars Krull.

Hvad betyder det, at landets største bank, Danske Bank, bliver ved med at have dårlige sager?

»Det betyder mest noget i den forstand, at det er ret få danskere, som i dag har lyst til at blive kunde i banken, når de skifter bank. Men en eksisteren­de kunde, som er blevet behandlet ordentligt, har jo ingen objektiv grund til at forlade Danske Bank,« siger Lars Krull.

Lokale Pengeinsti­tutter kan ikke se, hvor stor en del af kunderne der kommer fra Danske Bank.

»De må jo komme fra nogle banker, som er større end dem i vores medlemskre­ds, for der er tale om en nettotilga­ng. Men der er ingen tvivl om, at det betyder noget for kunderne, om de bliver behandlet ordentligt,« siger Jan Kondrup.

 ??  ?? Danskerne har fået en større forståelse for bankernes behov for at opkraeve negative renter, vurderer Sydbanks adm. direktør, Karen Frøsig. Arkivfoto: Polfoto
Danskerne har fået en større forståelse for bankernes behov for at opkraeve negative renter, vurderer Sydbanks adm. direktør, Karen Frøsig. Arkivfoto: Polfoto

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark