SÅDAN HAR VI GJORT

Information og Finans/JP har i mere end et år fulgt sporene efter danmarkshistoriens mest omfattende svindelsag, den såkaldte Greed-sag, der verserer på tredje år ved Københavns Byret. Vi har fokuseret på tiden, efter at politiet slog til mod de formodede bagmaend. Her har vi fundet et nyt svindelsetup, der ser ud til at vaere blevet aktiveret, straks efter at myndighederne skred ind mod selskaberne i Greed-sagen.

Vi har fulgt pengesporet fra selskab til selskab og afdaekket et kompleks på 13 selskaber, der har efterladt en moms- og skattegaeld til staten på over 300 mio. kr. De 13 selskaber tog over, hvor Greed-selskaberne slap. Mellem 10 og 100 af de kunder, der indbetalte penge til svindelselskaberne i Greed-sagen, går igen som betalere til hvert af de nye selskaber i kortlaegningen. Vi fandt frem til de 13 selskaber og deres faelles kunder ved hjaelp af dokumenter fra over 100 forskellige konkursboer, deres kuratorredegørelser, selskabernes kontoudtog, fakturaer, skatteredegørelser og dokumenter fra retssager. Kort sagt alle former for dokumenter, der kan vise, hvordan pengene strømmer igennem de formodede svindelselskaber og videre, i hvad der ser ud til at vaere hvidvaskkonstruktioner i udlandet. Dokumenterne har vi skaffet via aktindsigt og omfattende kildearbejde.

rende sag har ifølge anklagemyndigheden udskrevet falske fakturaer med det formål at unddrage statskassen knap 300 mio. kr. i skat og moms.

Jan fortaeller, at hans direktørjob i henholdsvis IR Group og Ramla blev tilrettelagt af en gruppe udenlandske bekendte, som han havde laert at kende gennem de danskere, som stod bag, at han blev direktør i henholdsvis Helsingjensen og Saltrup.

»Jeg ved godt, at et eller andet sted hang det sammen, for de var jo alle sammen venner, du ved,« siger Jan.

Hvem er det?

»Jeg vil ikke saette navn på. Det vil jeg ikke. Det gør jeg bare ikke.«

Saltrup er et af de firmaer, der står ganske centralt i det nye kompleks af formodet moms- og skattesvig, som Finans/JP og Information har kortlagt. Dokumenter viser, at det ifølge skattemyndighederne kun havde meget lidt aktivitet indtil slutningen af september 2017.

Få uger efter at en raekke maend i oktober 2017 var blevet arresteret for deres involvering i Operation Greed, begyndte millioner af kroner at rulle ind på kontoen hos Saltrup, hvor Jan var direktør. Frem til kontoen den 21. marts 2018 blev spaerret af Skattestyrelsen, strømmede mere end 100 mio. kr. igennem. 98 pct. af pengene kom fra danske indbetalere. 94 pct. af udbetalingerne gik til modtagere i udlandet. Kammeradvokaten, som har skullet rydde op i konkursboet efter Saltrup, har i 2019 videregivet sin mistanke om ulovligheder til politiet.

Jan naegter at kende noget til pengestrømmen.

»Det har jeg ikke haft noget at gøre med overhovedet,« siger han.

Så ved du noget om, hvad Saltrup har lavet?

»Pruuh. Nej. Det eneste, jeg ved, er, at der er lavet nogle fiktive handler og på den måde flyttet nogle penge rundt imellem nogle selskaber. Det er stort set det eneste, jeg ved. For jeg har ikke haft så meget med den praktiske del at gøre rent faktisk,« siger han.

Så hvad med adgang til kontoen? »Det har jeg ikke haft.«

Så vidt jeg kan se, er der efterladt en momsog skattegaeld på omkring 80 mio. kr. alene i Saltrup?

»Hold da op.«

Hvad vil du gøre ved det?

»Mens jeg står som direktør? Hold da op. Det vil jeg helt klart snakke med min kammerat om. Ham, som fik mig ind i det fra starten af,« siger Jan.

Det er ikke sådan, at Jan strafferetligt er uden skyld, fordi han blot har ageret direktør på papiret, men ikke reelt styret firmaet. Selv om der oftest udmåles laengere straffe til bagmaendene end de såkaldte stråmaend, så skal enhver registreret direktør stå på mål for det, der sker i selskabet med vedkommende ved roret.

Men det er meget typisk, at der indsaettes stråmaend i selskaber, som bliver brugt til storstilet, organiseret økonomisk kriminalitet. Dette kendetegner da også det sagskompleks, som vi har kortlagt. Blandt de 13 firmaer, som i dag er konkurs, har flere end halvdelen af dem i deres aktive perioder vaeret ledet af en person, som af myndigheder eller konkursadvokater anses for at vaere en stråmand.

Hans Fogtdal er tidligere anklager hos bagmandspolitiet.

Han peger på, at det kortlagte kompleks tyder på »en høj grad af professionel parathed over for myndighedsindgreb med en opbygning af et kompliceret net af indenlandske og udenlandske selskaber med indsatte stråmaend til yderligere komplikation for myndighederne«.

»Der er naeppe tvivl om, at anvendelse af stråmaend fortsat er et meget anvendt redskab i de organiserede kriminelles redskabsskuffe. Det har det historisk vaeret, og det er det fortsat. Vi har ikke som samfund vaeret i stand til at daemme op for denne form for kriminalitet, hvor der skydes stråmaend ind,« siger han.

Lange straffe til stråmaend

Det forsøger bagmandspolitiet nu at lave om på, fortaeller fungerende chef Per Fiig. De seneste måneder er en raekke stråmaend i økonomisk kriminalitet blevet idømt flere års faengsel for deres medvirken til hvidvask.

»Vi håber, at dommene har en virkning, der raekker ud over den enkelte straffesag, så det gerne skulle sprede sig i miljøet, at man ikke skal agere som stråmand,« siger Per Fiig.

At Jan så laenge kunne vaere direktør i virksomheder involveret i formodet og erkendt svindel, har vakt opsigt på Christiansborg. Her vil et bredt flertal uden om regeringen bestående af Venstre, Dansk Folkeparti, De Radikale og Enhedslisten presse på for flere ressourcer til at bekaempe økonomisk kriminalitet.

Bagmandspolitiet understreger, at man har flere konkrete strategier til at imødegå denne type kriminalitet. Per Fiig understreger, at man gerne hele tiden vil blive hurtigere til at opdage og bremse svindel.

Er det så også en erkendelse af, at det ikke er gået helt hurtigt nok f.eks. i denne sag?

»Jamen vi bliver løbende bedre til at opdage det hurtigere og agere hurtigere på det.«

Københavns Politi ønsker ikke at stille op til interview, da Operation Greed-sagen er verserende, men peger på, at der endnu ikke er taget stilling til, hvad der endeligt skal ske med de selskaber, der modtog fakturaer i Operation Greed-sagen.

I stedet er det op til Skattestyrelsen at afgøre, om der er grundlag for at retsforfølge virksomhederne, som indgik i den formodede svigskonstruktion. Katrine Krone, underdirektør i Skattestyrelsen, fortaeller, at en stor del af sagerne forventes lukket uden reaktion på grund af konkurs, tvangsopløsning og foraeldelse.