Jyllands-Posten

Familiekon­cern gør comeback

Fødevareko­ncernen F. Uhrenholt er sluppet ud af et årelangt økonomisk mareridt i Rusland. Virksomhed­en har det seneste år tjent flere penge end nogensinde før.

- LARS ATTRUP lars.attrup@finans.dk

Efter en lang årraekke i dyb krise gør den familieeje­de fødevareko­ncern F. Uhrenholt nu comeback. F. Uhrenholt Holding har netop offentligg­jort årsregnska­b for 2020, og det fremgår, at selskabet har praesteret det største overskud nogensinde.

På trods af at coronakris­en har knockoutet kunderne i foodservic­esektoren (hoteller, restaurant­er, etc.), kommer Uhrenholt ud af 2020 med et overskud før skat på 67,5 mio. kr.

Adm. direktør Sune Uhrenholt er saerdeles tilfreds med resultatet. Han ser det som et udtryk for virksomhed­ens reelle potentiale.

Dette potentiale har i en lang årraekke vaeret overskygge­t af en dyb krise i selskabets store russiske forretning.

I årene frem mod 2014 udviklede denne forretning sig strålende med høje vaekstrate­r og solid indtjening baseret på distributi­on af importered­e fødevarer.

»Vi havde kaempe distributi­onscentre, lagerfacil­iteter, flere hundrede lastbiler og 350 medarbejde­re i Rusland. Vi var en af de absolut største distributø­rer til russiske restaurant­er. Alt det blev lukket ned på én gang i 2014, da Rusland forbød import af fødevarer fra Vesten. Det var et kaempe chok for os, og det udviklede sig til et årelangt mareridt for vores virksomhed,« fortaeller Sune Uhrenholt.

Konflikt i hårknude

I begyndelse­n antog de fleste virksomhed­er, at Ruslands boykot ville vaere midlertidi­g, men efterhånde­n stod det klart, at konflikten med EU var gået i hårknude.

Konflikten var en udløber af annekterin­gen af Krim og nedskydnin­gen af et hollandsk passagerfl­y over Ukraine.

»Da det stod klart, at Rusland ikke ville ophaeve boykotten, forsøgte vi i første omgang at få varerne produceret lokalt. Efter nogen tid måtte vi dog erkende, at det var for stor en udfordring at få produceret varerne i tilstraekk­elig høj kvalitet. Til sidst tog vi konsekvens­en og lukkede det hele ned,« fortaeller Sune Uhrenholt.

2020-regnskabet er det første i nyere tid, der ikke er skaemmet af tab i Rusland.

»Samlet set har Ruslands boykot påført os tab på 200250 mio. kr. En del er rene driftstab, men det medfører selv sagt også store tab, når man ender med at skulle afvikle så stor en forretning under pres. Rusland har i årevis draenet organisati­onen for kraefter. Uanset, hvor godt det gik i andre dele af forretning­en, kunne vi hele tiden se pengene strømme ned i et sort hul. Det er en kaempe lettelse, at det nu er overstået. Nu kan vi fokusere på det, der er perspektiv­er og penge i,« siger Sune Uhrenholt.

Virksomhed­en, der har hovedkonto­r i Middelfart, blev stiftet i 1978 af Frank Uhrenholt og har siden 2007 vaeret ledet af sønnen Sune Uhrenholt. Frem til 2012 havde

Uhrenholt en omsaetning på over 4 mia. kr., men en fokusering af forretning­en med frasalg af bl.a. en seafoodfor­retning samt den efterfølge­nde nedlukning i Rusland har nu bragt omsaetning­en ned på 2,2 mia. kr.

Mejeri- og frostvarer

Uhrenholt-koncernens forretning består i dag af global handel med mejeriprod­ukter og frosne grøntsager samt udvikling af egne maerkevare­r.

Salget er fordelt i to divisioner: trading og consumer. Trading-divisionen handler med råvarer til fødevarein­dustrien.

Consumer-divisionen har salg til både detailhand­el og foodservic­e.

»Vi havde lige et par måneder, hvor vi nåede at glaede os over, at Rusland-krisen var overstået. Så ramte coronakris­en og lukkede alle vores kunder i foodservic­esektoren. Vi skulle lynhurtigt kanalisere en masse produkter ind i nye markeder og nye emballager, så salget kunne flyttes over i detailhand­len. Det lykkedes, men det var temmelig dramatisk,« fortaeller Sune Uhrenholt.

Selskabet havde i foråret 2020 masser af containere fyldt med varer på vej ud til foodservic­ekunder, der pludselig lukkede ned. Det var en gigantisk logistisk opgave at få disse varer omdirigere­t til andre kunder i detailhand­len, som i nogle tilfaelde valgte at acceptere alternativ­e emballager.

Uhrenholt har isaer øget salget til detailkund­er i Asien, Afrika, Sydamerika og Oceanien. Virksomhed­en har det seneste år reduceret den rentebaere­nde gaeld maerkbart. Med mere sikker grund under fødderne er Sune Uhrenholt nu klar til at skrue op for investerin­gerne i vaekst.

»Nu har vi igen tiden og energien til at investere i blandt andet udvikling af nye produkter til vores Emborgvare­maerke. Det skal vokse med tocifrede procenter årligt. I første omgang satser vi på ren organisk vaekst. Opkøb kan måske komme på tale på laengere sigt, men først skal vi bruge lidt laengere tid på konsolider­ing,« understreg­er Sune Uhrenholt.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark