Global udledning af CO2 i voldsom

Faldet under coronakrisen er et meget kortvarigt faenomen.

Efter et kort dyk i den globale udledning af drivhusgasser fortsaetter klimakrisen med uformindsket styrke.

Det fastslår Det Internationale Energiagentur (IEA) i en netop offentliggjort rapport.

Det vakte ellers glaede, da beregninger under coronakrisen i fjor viste det største absolutte fald i historien.

Mere konkret var der tale om et fald på 6 pct. eller naesten 2 mia. tons, konstaterer IEA, men det daekker over betydelige variationer i de forskellige regioner af verden samt tidspunktet på året.

Nedgangen er en direkte konsekvens af, at den globale efterspørgsel på primaer energi faldt 4 pct. i 2020, hvilket førte til et fald i den energirelaterede CO2-udledning på 5,8 pct. – det største fald siden Anden Verdenskrig. Således faldt udledningerne fra afbraending af olie med »paent over 1,1 mia. tons« fra 11,4 mia. tons i 2019, oplyser IEA.

Efter et lavpunkt i april steg udledningen af drivhusgasser dog atter kraftigt og nåede i december over niveauet i 2019.

»De seneste data viser, at den globale udledning af drivhusgasser i december 2020 var 2 pct. højere end i samme måned året før. Det svarer til en merudledning på 60 mio. tons. Det var de store økonomier, der førte an i merudledningen som følge af den øgede økonomiske aktivitet,« fastslår Fatih Birol, adm. direktør for IEA.

Kina var blandt de yderst få lande til at opleve økonomisk vaekst i 2020, og konsekvensen var en vaekst i CO2-udledningen på 0,8 pct. eller 75 mio. tons – omtrent det tredobbelte af Danmarks CO2udledning.

»Stigningen i den globale CO2-udledning mod slutningen af 2020 er en staerk advarsel om, at der ikke gøres nok for at fremskynde overgangen til renere teknologier. Uden en anderledes målrettet indsats forspilder verdens lande en historisk chance for at gøre 2019 til året, da den globale udledning af drivhusgasser kulminerede,« pointerer Fatih Birol.

»Desvaerre viser vores data, at langt de fleste lande er vendt tilbage til business as usual, og der er velbegrundet frygt for, at mange regeringer vaelger at fokusere på økonomisk genrejsning efter pandemien uden at skele til den ledsagende klimabelastning,« mener IEA-chefen.

Dyk i USA

USA, verdens største økonomi, oplevede i 2020 et dyk i CO2-udledningen på 10 pct., men i lighed med andre lande kunne der noteres en stigende trend i takt med afviklingen af forårets nedlukning. Medvirkende til vaeksten i udledning var også koldere vejr og ikke mindst højere priser på naturgas, der fik flere kraftvaerker til at skifte til kul.

Netop rigeligheden af billig skifergas har ellers resulteret i, at USA er den af verdens store økonomier, der har oplevet det kraftigste fald i CO2udledningen siden 1990, som danner udgangspunkt for forpligtelserne i FN’s Klimaaftale.

Blandt de positive elementer i 2020 har vaeret et fald i udledningen fra den globale kraftvaerksindustri på 450 mio. tons, hvilket ikke så meget skyldtes et fald i elforbruget, men nok derimod den stigende anvendelse af solog vindenergi.

Hvis verden skal nå målet i FN’s Klimaaftale om at begraense den globale temperaturstigning til 2 grader celsius, vil kraftvaerksindustrien årligt skulle mindske CO2udledningen med 500 mio. tons – altså mere end i 2020 – og dette vil skulle ske parallelt med en kraftig vaekst i efterspørgslen som følge af den globale elektrificering; ikke mindst i transportsektoren.

»Det siger sig selv, at hvis klimaambitionerne ved FN’s Klimatopmøde i Glasgow til november (COP26) skaerpes til at begraense den globale temperaturstigning til 1,5 grader celsius, vil kraftvaerkssektoren skulle reducere udledningen med endnu mere end en halv milliard tons om året,« understreger Fatih Birol.

»Regeringen har travlt«

Advarslerne fra IEA kommer, få dage efter at Klimarådet herhjemme i en ny rapport kritiserede regeringen for at vaere for langsom med at indfri målet om en reduktion af

Danmarks CO2-udledning på 70 pct. i 2030.

»Det er en stor udfordring at indfri målet, og Klimarådet finder ikke, at regeringen har anskueliggjort, at målet nås, og i givet fald hvordan målet nås. Det betyder ikke, at målet ikke kan nås, men det betyder, at regeringen har