Skal familien Danmark finde udsultede og lidende dyr i kommende nationalparker?

Er det virkelig så tvingende nødvendigt at indhegne store arealer i Danmark, eller er det blot et hold kaeftbolsje og bare for at flytte fokus vaek fra den egentlige årsag til den skrantende natur; nemlig landbrugets masseødelaeggelse gennem årtier!

freelancedyreredder hos bl.a. Dyrenes velfaerd Lollandsgade 2, Silkeborg

Jeg vil hermed gerne udtrykke min store bekymring i forhold til dyrevaernsloven kontra kommende nationalparker og nuvaerende projekter.

Der ses en stigende tendens til undergravning af dyrevaernsloven ved rewilding/naturpleje, da man daekker sig ind under, at hestene er vilde, på trods af at det er udsatte heste bag hegn, som er afhaengige af deres ejere – os mennesker.

Ved hestehold skal ejer leve op til dyrevaernslovens § 1:

»Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og vaesentlig ulempe. Dyr skal endvidere sikres mod vejr og vind i overensstemmelse med deres behov.«

Det betyder, at f.eks heste skal behandles for deres lidelser og sygdomme og have tilskud ved foderknaphed.

De skal også vaere ved godt huld for at gå ude i de kolde vintermåneder 24/7.

Ydermere skal de have mulighed for tørt leje.

Og med tørt leje menes der en stald med strøelse eller et taet skovareal, hvor samtlige dyr kan hvile trygt og godt.

Ligeledes er der også lovkrav om hesteracer, der må gå ude 24/7 i naturpleje/rewilding.

Det drejer sig om renracede exmoor, konik og islandske heste samt shetlandsponyer.

Ved f.eks. Mols Labs rewildingprojekt behandler man hestene ved ikke at behandle, da dyrene ikke må få medicin, da man mener, at det skader biller og insekter.

Det vil sige, at parasitbehandling er udelukket på bl.a. Mols Lab, og dette kan have store konsekvenser for dyrene. Her kan naevnes vaegttab samt mere alvorlige lidelser, som i sidste ende kan medføre døden.

Det vil sige, at en hest, som naesten ikke kan gå pga. det smertehelvede, den er i, f.eks. med en smertefuld hovbyld, lader man gå, til hovbylden brister af sig selv. Det har jeg set ved Mols Lab.

I vaerre tilfaelde skyder man hesten.

Ved privat ejer ville denne hest blive påbudt smertebehandling, antibiotika, smed eller boksro.

I projekterne lader man dyrene gå ubehandlede med deres lidelser, til de kommer sig af sig selv eller bliver skudt/aflivet.

Jeg henviser til § 1 i dyrevaernsloven!

Ligeledes ved foderknaphed. I februar 2020 tog Mols Labs rewilding 41 dyr ud af projektet pga. sult.

Flere af dyrene var så medtagede, at de blev aflivet. Hvor udsultede de var, samt hvor mange der ikke overlevede, hemmeligholdes til stadighed for offentligheden. Dyrlaegekontrollerne holdes taet til kroppen.

Det er umuligt at få klarlagt, hvor lav en huld disse heste havde, da de blev udtaget, da Mols Lab ikke giver offentligheden aktindsigt i projektet, men de må have vaeret ret langt nede i huld, eftersom flere blev aflivet.

Ved privat ejer ville denne have fået påbud om hjemtagelse til stald og fodertilskud.

Der har gennem årene vaeret flere anmeldelser ved naturpleje, hvor hestene bl.a. gik halte rundt og i alt for dårlig huld.

I flere tilfaelde er ejer af politiet blevet påbudt at hjemtage store dele af hestene pga. for lavt huld samt at få en dyrlaege indover.

Problemet med disse projekter er, at det er vigtigt med daglige tilsyn og en meget ansvarlig tilsynsførende, da dyrene pga. arealernes beliggenhed i skove og enge ikke er lettilgaengelige.

Der kan vaere tale om tilskadekomne heste, eller heste med problemer med efterbyrd ved foling/ sygdomme generelt.

Der er i flere projekter fundet lidende hopper med dødfødte føl haengende ud af skeden samt braekkede ben, fundet af lokalbefolkningen. Dette set i bl.a. Bøtøskoven.

Så det er yderst problematisk med de kommende nationalparker, som er sendt til høring.

Man har fra Miljøministeriets side valgt at ville dispensere sig fra lovkravet om dagligt tilsyn på dyrene.

Ydermere har man valgt at ville gå på kompromis fra de valgte, robuste hesteracer, hvilket kan få den konsekvens, at der vil kunne blive brugt racer, som er mindre egnede og derved bliver yderligere belastet af sygdomme m.m.

Det vil sige, at såfremt dette bliver gennemført, vil det i stigende grad blive hr. og fru Danmark, der finder de lidende dyr på familieturen.

Skal vi i Danmark finde os i, at vores skattekroner skal gå til dyremishandling på statens arealer, dvs. vores alles arealer?

Er det virkelig så tvingende nødvendigt at indhegne store arealer i Danmark, eller er det blot et hold kaeft-bolsje og bare for at flytte fokus vaek fra den egentlige årsag til skrantende natur; nemlig landbrugets masseødelaeggelse gennem årtier!

Var det ikke en idé at optimere forholdene for de nuvaerende arter på arealerne, hvilket ville vaere mere naturligt, da man ikke kan udelukke, at indhegning af store arealer kan få en negativ konsekvens for de nulevende arter?

Jeg har spurgt til Fødevarestyrelsens krav til nuvaerende/kommende projekter:

Og styrelsen har svaret:

»Tak for din henvendelse til Fødevarestyrelsen af 26. december 2020 vedrørende blandt andet rewilding og naturplejeprojekter.

I henvendelsen naevner du nogle eksempler på sager, hvor Fødevarestyrelsen er bekendt med, at der verserer en politisag. Fødevarestyrelsen kan dermed ikke udtale sig om disse sager.

Dyrevelfaerdsloven gaelder alle dyr – også i rewilding og naturplejeprojekter. Heraf følger, at dyrene, som du også skriver, skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og vaesentlig ulempe. Hvis et dyr f.eks. kommer til skade, er det acceptabelt at aflive det, men det er ikke acceptabelt at lade det gå i en periode uden smertebehandling for at se, om dyret kommer sig. Og hvis man vaelger at aflive et moderdyr, bør afkommet som konsekvens aflives, hvis det ikke er i stand til at klare sig selv.

Derudover skal der føres tilsyn med dyrene, hvilket også fremgår af dyrevelfaerdsloven. I forbindelse med lov om naturnationalparker, som netop er sendt i høring af Miljøministeriet, tages der højde for dyrevelfaerdsmaessige aspekter, idet det på ingen måde vil vaere acceptabelt, at dyrene overlades til sig selv, hvis der for eksempel mangler føde på arealerne. I det tilfaelde skal der enten tilføres foder, eller bestanden skal straks bringes ned til et antal, der passer til den føde, der findes på arealerne.«

Ydermere har man valgt at ville gå på kompromis fra de valgte, robuste hesteracer, hvilket kan få den konsekvens, at der vil kunne blive brugt racer, som er mindre egnede og derved bliver yderligere belastet af sygdomme m.m.