Militaeret i Myanmar mister et meget vigtigt talerør
Få steder i verden har Facebook spillet så magtfuld en rolle som i Myanmar, på godt og ondt.
Det er ikke kun den lokale befolkning, der med sine vedvarende protester forsøger at tage kampen op mod de militaere kupmagere i Myanmar. Det internationale samfund har udrullet strenge sanktioner mod militaerjuntaen og fordømt dens udemokratiske handling. Og senest har også Facebook meldt sig på banen med et bemaerkelsesvaerdigt traek, der på mange måder ripper op i et betaendt sår om det sociale medies magtfulde rolle – på godt og ondt – i det sydøstasiatiske land.
For få dage siden meddelte techgiganten, at den havde fjernet alle militaerets tilbagevaerende konti og sider. Også Instagram, som ejes af Facebook, har lukket ned for militaerets tilstedevaerelse på dets platform, og virksomheder, der kontrolleres eller finansieres af militaeret, er blevet bandlyst fra at reklamere. Det drejer sig om alt fra firmaer i turistindustrien til banker.
»Begivenhederne siden kuppet den 1. februar, herunder dødelig vold, har udløst behovet for dette forbud. Vi mener, at risikoen ved at tillade Tatmadaw (Myanmars vaebnede styrker, red.) på Facebook og Instagram er for stor,« skrev Facebook i en erklaering den 24. februar.
For at forstå den rolle, som Facebook spiller i Myanmar, skal man cirka et årti tilbage i historien. Facebook kom til landet i starten af 2010’erne på et tidspunkt, hvor internettet først lige var i faerd med at blive et offentligt gode. Myanmar havde på mange måder vaeret et lukket land under det foregående militaere styre.
Befolkningen fik for første gang adgang til simkort og mobiltelefoner, og på rekordtid blev Facebook naermest synonym med internettet. I dag skønnes det, ifølge BBC, at flere end halvdelen af landets 54 mio. mennesker store befolkning bruger Facebook.
Militaerets propaganda
Derfor er det heller ikke overraskende, at Facebook i årevis har vaeret den platform, som Myanmars militaer har benyttet sig allermest af til at sprede sin propaganda. Senest har opslag om påstået snyd ved sidste års valg vaeret det foretrukne propagandaemne.
En af de første officielle udtalelser efter kuppet fra general og haerchef Min Aung Hlaing, der nu de facto leder landet, blev også udsendt på militaerets officielle Facebook-side, skriver New York Times. Avisen noterer sig, sammen med andre medier, at Facebook med lukningen af militaerets officielle kanaler på det populaere medie indirekte stiller sig på demonstranternes side.
»I et land, hvor Facebook har vaeret så utroligt populaert, er det et psykologisk slag for militaeret. Det har puttet en masse ressourcer i at bruge Facebook til et propagandaformål, til at rekruttere soldater og til at indsamle penge,« siger Mark Farmaner, direktør i demokratiog menneskerettighedsbevaegelsen Burma Campaign UK, til nyhedsbureauet AP.
Spor fra Rohingya-krisen
Faktisk er det ikke første gang, at Facebook går til kamp mod militaerets brug af dets platforme. Det skete også i 2018 efter den såkaldte Rohingya-krise, hvor over 700.000 mennesker fra det muslimske mindretal rohingyaerne blev jaget på flugt fra deres hjem i graensestaten Rakhine til nabolandet Bangladesh.
FN har betegnet det som »et skoleeksempel på etnisk udrensning«. Facebooks rolle i massakren blev sidenhen kulegravet, da det viste sig, at militaeret nøje havde planlagt sin brug af det sociale medie til at skabe had mod rohingyaerne.
Det kom offentligheden til kende, at militaeret flere år før angrebet havde hyret op mod 700 militaerfolk til en mission, der gik ud på at oprette falske profiler og nyheder på Facebook, som udelukkende blev sat i verden som en hetz mod rohingya-folket.
Facebook, som i årevis har mødt kritik for ikke at fjerne falske nyheder, misinformation og hadefuldt indhold fra dets platform, måtte dengang ty til erkendelse og undskyldte for ikke have passet sit job godt nok med at monitorere indholdet fra netop militaerets konti. Efter pres fra både FN og internationale menneskerettighedsgrupper valgte Facebook at lukke ned for ca. 20 profiler og grupper, som tilhørte militaeret, og som havde vaeret med til at udføre alvorlige brud på menneskerettighederne.
Ikke sat ud af spillet
Ifølge New York Times fortsatte militaeret dog med at kommunikere til befolkningen via Facebook. Det skete ved blot at oprette nye profiler, hvorfra militaeret fortsat kunne komme ud med dets budskaber.
Det samme vil formentlig ske nu, vurderer Emilie Lehmann-Jacobsen, Asien-rådgiver hos ngo’en International Media Support (IMS).
»Det betyder ikke, at de er sat ud af spillet. Vi ved fra tidligere, at de har folk sat til at oprette falske profiler og netvaerk, hvor deres information bliver ved med at cirkulere rundt. Man taenker måske, at det er et udviklingsland, der ikke er så langt fremme, men de er sindssygt dygtige og har laert meget af andre lande som f.eks. Kina,« siger hun.
Kritikere mener fortsat, at Facebook har handlet for sent og for lidt i Myanmar. Den store hammer mod militaeret faldt således over tre uger efter, at kuppet fandt sted.
Gentagne gange i tiden efter militaerkuppet den 1. februar har militaerstyret i Myanmar lukket for befolkningens adgang til internet, herunder også til Facebook. Begrundelsen har lydt, at det skete for at skabe stabilitet i landet efter kuppet. Facebook er ligeledes demonstranternes foretrukne platform til at organisere de store demonstrationer mod militaerstyret.