Det globale demokrati lider ifølge en ny rapport. Og coronakrisen har ikke hjulpet

Kun 20 pct. af verdens befolkning lever i et frit land, viser den årlige frihedsundersøgelse fra Freedom House. Det er den laveste andel i 26 år.

Demokratiet lider. Det er den overordnede konklusion på den netop offentliggjorte Freedom in the World 2021-rapport fra den amerikanske ngo Freedom House, som årligt måler demokratiets tilstand i verden.

2020 har nemlig ikke kun taeret på økonomien og vores tålmodighed og psyke. Året har også svaekket det globale demokrati, endda så meget at kun 20 pct. af verdens befolkning i dag bor i et frit land – den mindste andel i 26 år.

Omvendt er antallet af ikkefrie lande ifølge rapporten vokset til det højeste niveau siden 2006, hvor det begyndte at gå ned ad bakke for verdensdemokratiet og borgernes frihed.

Ud af de i alt 195 lande, der indgår i Freedom Houses undersøgelse, har kun 28 lande oplevet en forbedring i demokratiets tilstand, mens 73 lande har oplevet en forvaerring. I dag bliver i alt 54 lande anset som vaerende ikkefrie, hvilket svarer til 38 pct. af verdens befolkning.

Men hvad skyldes udviklingen? Coronakrisen er en af de ting, der har slidt meget på demokratiet i løbet af 2020, og i alt kan 42 af de demokratiforringelser, der i Freedom House-undersøgelsen er registreret på tvaers af 36 lande, linkes direkte til virusudbruddet.

Grundlaeggende har pandemien ifølge Freedom House efterladt mange samfund – uanset styreform – i en vaerre politisk situation og dermed også mere udsatte. Den har blotlagt svagheder. Og den har bidraget til en større ulighed samt mindre transparens – også i de mere åbne politiske systemer såsom USA.

Og konsekvenserne? De vil vaere langvarige, advarer Freedom House. Blandt andet fordi flere af verdens autoritaere ledere har brugt coronakrisen som lejlighed til at knuse oppositionen for samtidig at styrke sig selv – noget, der raekker laengere ud i fremtiden, end til at virussen kommer under kontrol.

Det gaelder både i Cambodja og Venezuela samt i Sri Lanka, hvor landets praesident, Gotabaya Rajapaksa, der allerede er under anklage for brud på menneskerettighederne, med pandemien i ryggen så sit snit til at herske ukontrolleret og konsolidere magten gennem forskellige ministerielle aftaler.

Og da han igen vandt valget i august, fejrede han det med en forfatningsaendring, som udvidede praesidentmyndigheden yderligere.

Gårsdagens begiven heder viser, at USA ingen moralsk ret har til at straffe andre lande under daekke af at ville opretholde demokratiet. EMMERSON MNANGAGWA, ZIMBABWES PRAESIDENT, EFTER STORMEN PÅ KONGRESSEN DEN 6. JANUAR

Indiens udvikling saetter spor

En af de mest markante årsager til, at det i 2020 er gået ned ad bakke for demokratiet, skal dog findes i Indien. Landet er over det seneste år gået fra at vaere et frit, demokratisk land til nu kun at kunne betegnes som delvist frit – og når vi taler verdens mest folkerige land, er det noget, der kan ses i statistikkerne.

Synderen bag den nedadgående demokratiske spiral er ifølge Freedom House landets premierminister, Narendra Modi, der, siden han kom til magten i 2014, har indskraenket den indiske befolknings politiske rettigheder og frihed.

Og den udvikling accelererede i 2020. Blandt andet blev der slået hårdt ned på kritikere og demonstranter. Landets menneskerettighedsorganisationer oplevede et øget pres. Og landets muslimske mindretal blev gang på gang udsat for voldsomme angreb, lynchninger og diskriminerende politikker.

Samtidig blev Indiens domstole og deres uafhaengighed sat under pres. Blandt andet blev en dommer omgående fjernet fra sit job, efter at han havde givet politiet en reprimande for ikke at have grebet ind under en demonstration i New Delhi, hvor over 50 mennesker, mestendels muslimer, døde.

Kort sagt ser det ifølge Freedom House ud til, at Indiens leder naermest forsøger at gøre andre autoritaere ledere kunsten efter i stedet for at agere demokratisk modvaegt til den stadigt større autoritaere indflydelse fra lande som Kina. Og at Indien under ledelse af Narendra Modi helt har opgivet det potentiale, som landet havde til at vaere et demokratisk forbillede for mange andre lande, hvilket i sidste ende kan få negative konsekvenser for de globale standarder for frihed.

Trump har skadet demokratiet

Også i USA bløder demokratiet. Ganske vist kan USA stadig betegnes som frit, men landet er i løbet af det seneste årti faldet med hele 11 point på Freedom Houses årlige opgørelse. Alene i 2020 mistede amerikanerne tre point, hvilket placerer dem i samme liga som Rumaenien, der ligesom USA scorer 83 point.

Svaekkelsen af landets demokrati skyldes saerligt korruptionen og de interessekonflikter, der fulgte med Trump-administrationen, samt den manglende transparens, der saerligt under coronakrisen har vaeret karakteristisk for den nu tidligere praesidents stil.

Mest ødelaeggende var dog Donald Trumps forsøg på at vende valgresultatet til sin fordel. For ikke alene har hans uendelige strøm af bevisløse beskyldninger ifølge Freedom House vaeret med til at slå spraekker i demokratiets fundament. Han har også vaeret med til at så en tvivl i den amerikanske befolkning, der potentielt kan vaere en trussel for al fremtidig magtoverdragelse i landet.

Tydeligst blev fundamentets spraekker, da en vred pøbel den 6. januar stormede Kongressen og kostede fem mennesker livet.

Kort sagt: Trump har gjort ”The Land of the Free” lidt mindre frit.

Det er imidlertid ikke kun i USA, at det kan få konsekvenser, påpeger Freedom House. At det amerikanske demokrati har vist sine svagheder, kan ifølge organisationen også have store implikationer for den globale frihed – saerligt fordi mange autoritaere ledere ofte udpeger USA’s fejl, når de vil fjerne fokus fra deres egne. Og med det amerikanske demokratis blotlagte sår har de nu fået ekstra skyts.

Eksempelvis Zimbabwes praesident, Emmerson Mnangagwa, der dagen efter stormen på kongressen skrev dette på Twitter:

»Praesident Trump udvidede sidste år de smertefulde økonomiske sanktioner mod Zimbabwe med henvisning til bekymringer over Zimbabwes demokrati. Gårsdagens begivenheder viser, at USA ingen moralsk ret har til at straffe andre lande under daekke af at ville opretholde demokratiet.«

Ødelaeggende kinesisk indflydelse

Sidst, men ikke mindst har Kina bidraget til at svaekke det globale demokrati, hvilket naeppe kommer som en overraskelse.

Alligevel har 2020 ifølge rapporten kastet lys over, hvor overraskende omfattende og ødelaeggende Kinas »ondartede indflydelse« på andre lande er – en indflydelse, der ifølge Freedom House kun er blevet større af coronakrisen.

Kina har brugt pandemien som anledning til at skrue op for den globale misinformations-og censurkampagne og samtidig fremhaeve landets egne autoritaere metoder til at håndtere pandemien som vaerende bedre end de metoder, som demokratier som USA, der har vaeret hårdt ramt af coronapandemien, har brugt.

Den type ”coronaspin” har potentiale til at overbevise mange om, at Kinas censur og undertrykkelse er opskriften på en effektiv regeringsførelse, lyder det ifølge Freedom House.

Samtidig har Kinas ”eksport” af autoritaere tanker ført til en form for erosion af demokratiske institutioner og menneskerettighedsorganisationer i mange lande – eksempelvis gennem det kinesiske fokus på at fremme Kinas dagsorden i FN.

Som konsekvens er de mekanismer, som demokratier laenge har haft til at holde andre regeringer ansvarlige for kraenkelser af menneskerettigheder, blevet svaekket og undergravet.

Det har blandt andet medført, at Kina i ro og mag og uden at blive straffet for det har kunnet fortsaette sin forfølgelse af landets muslimske mindretal uighurerne – også selv om historier om interneringslejre og massesterilisering af kvinder har floreret verden over.

Som formand for Freedom House Michael J. Abramowitz formulerer det i rapporten:

»Autoritaere magter, specielt Kina, fremmer deres interesser rundt om i verden, mens demokratier splittes og fortaeres af interne problemer.«