Han giver provinsen liv og en stemme i sine romaner
Bent Vinn Nielsen har siden sin debut som 27-årig i 1978 skrevet om mennesker, der lever et stille liv i udkanten af Danmark.
Det er mange år siden, at Bent Vinn Nielsen flyttede fra barndomslandet Vendsyssel, men på en måde bor landsdelen – og menneskene der – stadig i hans skriveunivers.
I hans bøger kan man møde ”En skidt knaegt” (2011) i person af den 96-årige Skat Enevoldsen, i romanen ”Et liv i almindelighed” (2011) og senest ”Den svaevende tankbestyrer” fra 2014, der er en lang indre monolog fremført af den 60-årige Magnus, der er tankpasser ved en gammel hovedvej i Vendsyssel.
Som ofte i historierne hos Bent Vinn Nielsen er det dog ikke sådan lige til at bestemme praecis, hvor vi er i Vendsyssel.
Bent Vinn Nielsen har fortalt, at han allerede som teenager vidste, at han ville vaere forfatter – men at det ikke i første omgang var et populaert valg hos foraeldrene, som endda ville sende ham omkring laegen med de tanker, og han endte da også med at vaere ufaglaert arbejdsmand i 12 år, inden sin debut som forfatter – med en roman med titlen ”Arbejdssky”.
I dag har Bent Vinn Nielsen udgivet 33 romaner, børnebøger, novellesamlinger, radiospil m.m.
Han modtog Dansk Akademis Store pris i 2006, Søren Gyldendal Prisen i 2001, og han har siden 1996 vaeret på Statens Kunstfonds livsvarige ydelse. Det er med andre ord en forfatter, der har sat et markant aftryk ved at se og beskrive Danmark fra provinsen. Som Bent Vinn Nielsen selv har sat ord på i bl.a. et interview i Politiken i 2014, om hvorfor han skriver om de stille eksistenser – som f.eks. tankpasseren Magnus:
»Jeg kan godt lide dem, man ikke ofrer så meget opmaerksomhed, og det er ikke af solidaritet, men fordi de er interessante. Det er en kunstnerisk ambition om at give mennesker liv, som ikke umiddelbart byder sig til.«
Fra Vendsyssel til Falster
Bent Vinn Nielsen selv flyttede for mange år siden fra Vendsyssel. Første stop var
Aalborg og siden hele turen til København faktisk. Derpå flyttede han til Vestlolland, og siden 2000 har han boet i Nykøbing Falster.
Da Jyllands-Posten i 2016 – midt i debatten om Udkantsdanmark og udflytning af statslige arbejdspladser – bad en raekke forfattere om at give »deres blik på de byer, som de bor i,« skrev Vinn Nielsen bl.a.
»Uden nødvendigvis at bruge et så forslidt udtryk som ”charme”, så er alle danske provinsbyer interessante på deres egen måde, de har en saerlig atmosfaere.
Man kan forstå, at mange unge mennesker foretraekker de store byer og også er nødt til at flytte fra hjembyen for at få uddannelse, men jeg er på den anden side sikker på, at mange af dem ville vende tilbage til de små byer og også landsbyer, hvis man ellers ikke havde udsultet dem i så høj grad, som man har gjort.«
Og man må forstå, at Bent Vinn Nielsen ikke er på vej til at flytte fra land til by:
»Når jeg, hvilket sker ret ofte, har besøg fra København, spørger de tit sig selv: Hvorfor skulle man egentlig ikke kunne bo her? Og så til de priser! Men så skal de jo hjem igen. Til dieselosen, smugrygningen og de livsforkortende løbeture langs søerne. Hvad fanden: Det må de jo selv om, taenker man.«
Det kan ligne en mand, der lever et stille liv i provisen, og som skriver om maend, der lever stille liv i provisen. Men man skal ikke tro, at der er tale om de seneste års populaere faenomen autofiktion, når man åbner en Vinn Nielsen-roman. Bøgerne er taet på hans eget liv, har han forklaret, og egentlig har han vel aldrig frit opfundet en karakter i sine bøger – men han »bruger ikke sig selv som genstand« som i autofiktionen, har han forklaret i Politiken.
»Hvis vi skal vaere aerlige, går autofiktionen jo bare ud på at gøre sig selv mere interessant, end man egentlig er.«
Bent Vinn Nielsen, forfatter, Nykøbing Falster