Lisbet Knudsen går fra dør til dør i Tingbjerg for at undgå, at børn skal sendes i tvangsvuggestue
Lisbet Knudsen har ikke besøgt alle hjem i den københavnske bydel Tingbjerg. Men hun har besøgt mange af dem. Rigtig mange. Hun er sundhedsplejerske i Københavns Kommune og har siden 2003 haft Tingbjerg som en del af sit domaene. En fredag formiddag i marts er her stille. Ikke mange mennesker at se. Lydtaeppet består mest af skrål og hvin fra områdets fire daginstitutioner, der huser børnehaver og vuggestuer.
En af Lisbet Knudsens opgaver er at sikre, at så mange småbørn i Tingbjerg som muligt kommer i institution. Hun taler med nybagte foraeldre om, hvordan en vuggestueplads er godt for barnets sprog og udvikling. Tre af fire af områdets ca. 6.300 beboere har ikkevestlig baggrund. Og fra den lokale skole er erfaringen, at for mange børn ikke har gode nok danskkundskaber til til at klare sig.
»Mange familier indskriver bare barnet i vuggestue, for de har arbejde eller er ved at uddanne sig. Men der er nogle familier, hvor det er svaert,« siger Lisbet Knudsen:
»De taenker måske, at vuggestuerne ikke er gode nok, eller også vil de gerne holde børnene hjemme, så de kan laere dem at tale f.eks. urdu. Der er familier, hvor det er svaert at motivere dem til at skrive børnene op til vuggestue, og hvor der heller ikke sker den sprogstimulering i hjemmet, som vi taenker et barn har brug for, når det senere skal starte i skole.«
Et nyt vaerktøj: tvang
Den snak har hun taget med foraeldre i årevis. Hun og en kollega hjaelper også familierne med alt det praktiske, der skal til for at få et barn i vuggestue: ansøgning om friplads, svar på beskeder i e-boks, og måske et besøg i institutionen.
Nogle gange medbringer Lisbet Knudsen også en lille kuffert med legetøj, som hun bruger til at illustrere nogle af sine pointer. Men i 2018 fik hun og kommunen et nyt vaerktøj, der er noget mere hårdtslående.
Her vedtog Folketinget, at alle etårige børn i udsatte boligområder skal sendes i dagtilbud. Vil foraeldrene ikke det, skal børnene i stedet i et »obligatorisk laeringstilbud« 25 timer om ugen. Siger foraeldrene nej, mister de børnechecken.
Loven skulle fremme integration og styrke tosprogede børns danskkundskaber. Målet var, at flere familier i udsatte boligområder som Tingbjerg sendte deres børn i vuggestue. Og sådan gik det.
Før loven blev vedtaget, var 76 pct. af de et-to-årige børn i Tingbjerg og andre belastede boligområder i København opskrevet i vuggestue. Halvandet år efter loven trådte i kraft var andelen steget til 85 pct.
»Før loven lavede vi meget af det samme arbejde som nu – bare med mindre held. Der er ingen tvivl om, at ghettoloven har betydet noget. Nu er der også et element af tvang for foraeldrene,« siger Lisbet Knudsen.
Hun vurderer, at stigningen også skyldes, at kommunen har sat ekstra ressourcer ind på den opsøgende indsats målrettet børn, der endnu ikke er fyldt ét år. Konkret har hun 10 timer om ugen øremaerket til sådant opsøgende arbejde.
Kun enkelte børn fra Tingbjerg er endt i det nye tvungne laeringstilbud. Det foregår i en institution et stykke derfra, og alene afstanden har ifølge Lisbet Knudsen gjort, at flere foraeldre vaelger at skrive børnene op i den almindelige vuggestue i kvarteret.
Som hun ser det, har reglerne dog også haft en bagside. Den kommer vi tilbage til.
Kommuner: Loven havde effekt
Det er nemlig ikke kun i Tingbjerg, at flere børn er kommet i dagtilbud, efter at ghettopakken blev en realitet.
Det viser en rundspørge, som JyllandsPosten har foretaget.
I Aarhus, der blandt andet huser ghettoområderne Gellerupparken og Bispehaven, er andelen af etårige i dagtilbud steget fra 83
pct. til 88 pct., det første år efter at loven trådte i kraft.
»Det er rigtig, rigtig positivt. Vi har store problemer med, at ganske mange børn ikke kan sproget, når de starter i skole og derfor får det svaert. Og der er solid dokumentation for, at børn fra tosprogede familier i langt højere grad får et aldersvarende dansk, hvis de kommer i vuggestue,« siger rådmand for børn og unge, Thomas Medom (SF).
Han forklarer, at Aarhus Kommune allerede før loven kom, besøgte alle familier i de udsatte boligområder for at tale med dem om fordelene ved dagtilbud.
»Men lovgivningen gav os også nye vaerktøjer, blandt andet at nu kan vi sige til foraeldrene, at børnene skal det her – det kunne vi ikke sige til dem før«.
Billedet er det samme i flere andre kommuner. Horsens, Høje-Taastrup og Slagelse melder også om, at flere børn nu er i dagtilbud i de udsatte boligområder. Nogle kommuner – bl.a. Sønderborg – har dog svaert ved at vurdere lovens effekt, fordi de fleste berørte børn i forvejen gik i vuggestue.
Overalt er billedet, at meget få børn er endt i det tvungne »obligatoriske laeringstilbud«.