TVUNGEN VUGGESTUE

Som led i en storstilet ghettoplan vedtog den davaerende VLAK-regering med Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet i 2018 en ny lov, der betyder, at alle børn i udsatte boligområder skal gå i vuggestue. Udsatte boligområder er i lovgivningen bl.a. defineret ved, at en stor andel af beboere er uden job eller har et lavt uddannelsesniveau. Blandt områderne er også de boligområder, der i loven er defineret som »ghettoer«.

Hvis foraeldrene ikke indskriver deres barn i dagtilbud, når det fylder ét år, skal barnet ifølge loven gå i et såkaldt »obligatorisk laeringstilbud« 25 timer om ugen i en daginstitution. Her skal der vaere fokus på at udvikle barnets danske sprog og introducere det for dansk kultur og demokrati.

Naegter foraeldrene at sende deres børn i »obligatorisk dagtilbud«, mister de børnechecken.

En rundspørge foretaget af Jyllands-Posten viser, at andelen af etårige børn fra udsatte boligområder, der går i almindeligt dagtilbud, er steget, efter loven blev vedtaget.

Samtidig viser en evaluering af loven, at blot 35 børn er endt i det nye tvungne tilbud. 15 familier er trukket i børnecheck.

Hvis kommunen vurderer, at foraeldrene på grund af bl.a. gode danskkundskaber kan varetage det »obligatoriske laeringstilbud« i eget hjem, kan de give dispensation til det. Det er sket 98 gange det første år loven var i kraft. Blot 35 på landsplan, viser en opgørelse fra Danmarks Evalueringsinstitut.

I Esbjerg Kommune, hvor der ligger to boligområder omfattet af lovkravet, er der ikke et eneste barn, som er endt i det tvungne tilbud. Områdeleder Pia Grumsen vurderer, at 25-30 børn ekstra er kommet i almindelig vuggestue som følge af de nye regler.

Hun har selv kontakt med en stor del af foraeldrene, når deres børn fylder ni måneder. Her forsøger kommunen med hjaelp fra også sundhedsplejen og daginstitutionerne at få foraeldrene til at skrive sig op i dagtilbud, så tvang kan undgås.

Ifølge Pia Grumsen er mange foraeldre »traette af« at blive ramt af en lov, alene fordi de bor i et bestemt boligområde.

»Men i den dialog, vi har, får vi talt os ind på hinanden. Og så vaelger foraeldrene typisk et almindeligt dagtilbud. Og der var klart flere børn, som ikke kom i dagtilbud før loven,« siger hun.

Nej tak til tvang, men …

I Odense er tilslutningen til dagtilbud blandt etårige i udsatte boligområder steget fra 70 til 92 pct. siden loven blev indført.

Restgruppen daekker over foraeldre, der har fået dispensation til at passe børnene selv, enkelte børn, der er havnet i det nye tvangstilbud, samt foraeldre, der mistede børnechecken, fordi de naegtede at følge loven.

Det betyder, at tilslutningen til dagtilbud i ghettoerne Vollsmose og Solbakken samt det udsatte boligområde Kertemindevejkvarteret nu er større end i kommunen som helhed.

»Jeg har knoklet for det i årevis, og loven blev en anledning til at kigge på bevillinger til området og til at lave en omprioritering af, hvor mange sundhedsplejersker, der arbejder i Vollsmose. Det blev pludselig lettere, fordi der var en lov, som kommunerne skulle implementere,« siger rådmand for børn og unge, Susanne Crawley Larsen (R).

De Radikale var imod loven om tvungen vuggestue, og rådmanden må slå en lille knude på sig selv, når hun anerkender, at den ser ud til at have en effekt.

»Som udgangspunkt, bryder jeg mig ikke om love, der tvinger og truer og straffer borgerne til en bestemt adfaerd, men det betyder jo ikke, at jeg er uenig i lovens formål – at flere børn skal i vuggestue,« siger hun.

Sådan har Jesper Christensen (S) det også. Han er rådmand for børn og unge i København og glaeder sig over udviklingen i blandt andet Tingbjerg.

»Jeg er stadig principielt tilhaenger af, at love og rettigheder ikke afhaenger af, hvor man bor. Men loven har løftet en konkret og presserende problemstilling, som er enormt vigtig – også i de udsatte boligområder.«

Han tilskriver en stor del af den stigende tilslutning til vuggestuerne, at kommunen har brugt ekstra kraefter på dialog med foraeldrene om fordelene ved dagtilbud.

Havde I lavet samme indsats, hvis ikke Folketinget havde grebet ind?

»Jeg synes jo, at vi har haft et fokus på det før. Men jeg må også sige, at jeg tror, det var det samlede pres – og dermed også en effekt af loven,« siger han.

EL: kunne klares uden tvang

Ghettoplanens vuggestuekrav blev vedtaget af den davaerende VLAK-regering med støtte fra Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti. Enhedslisten kaldte det »symbolpolitik« og stemte nej. Børneordfører Jakob Sølvhøj fastholder kritikken, selv om flere børn nu går i vuggestue i de udsatte boligområder.

»Jeg må tage til efterretning, at kommunerne siger, at de er blevet mere opmaerksomme på det her område som følge af loven. Men jeg mener stadig, at tvang er entydigt negativt, og jeg er overvist om, at man kunne have nået de samme – eller bedre – resultater uden at true foraeldrene med tvang.«

Hvorfor kom resultaterne så først, da man indførte tvang?

»Det havde vaeret oplagt f.eks. at give nogle statslige midler til kommuner, der ville gøre en saerlig indsats for børn i udsatte områder. Det ville entydigt vaere en bedre model.«

Mai Mercado, gruppeformand for De Konservative, indførte som børneminister i 2018 loven om tvungent dagtilbud. Hun mener, at et element af tvang var påkraevet:

»Kommunerne var ikke tilstraekkeligt i gang. Det viste tallene dengang. Derfor synes jeg, at det står ret entydigt nu, at det her initiativ har hjulpet. Og det er virkelig vigtigt at holde fast i, at det her handler om at skabe en bedre fremtid for de her børn.«

Nu kan vi sige til foraeldrene, at børnene skal det her – det kunne vi ikke sige til dem før. THOMAS MEDOM (SF), RÅDMAND FOR BØRN OG UNGE I AARHUS KOMMUNE

»De oplever det som diskriminerende«

Tilbage i Tingbjerg tygger Lisbet Knudsen lidt på sagen.

Når hun inviterer bydelens mødre til babycafe, så hører hun også en anden side af historien om vuggestuekravet. Hun fremhaever saerligt reaktionen fra de foraeldre, der ellers på grund af danskkundskaber får dispensation til at passe børnene hjemme.

»I vores babycafe kommer der mødre, som har fået de her breve om obligatorisk laeringstilbud fra kommunen. De fortaeller, at de oplever det som diskriminerende, at de skal søge om tilladelse til at passe deres egne børn. Det siger de direkte,« fortaeller Lisbet Knudsen:

»Man risikerer at skabe sig nogle nye integrationsproblemer ved at lave sådan en ghettolov. For den saetter sig i folk. Nogle oplever, at de ikke er en del af samfundet, fordi de har fået en billig lejlighed herude. Spørgsmålet er, om det er en pris, man vil betale, for at få flere børn i dagtilbud.«