Rusland øjner en åbning i Myanmar, mens borgerkrig rykker naermere
Den alternative underjordiske regering håber på at kunne samle de etniske militser til et opgør med militaerjuntaen i Myanmar. Rusland leverer våben til militaeret.
To måneder efter militaerkuppet i Myanmar er situationen stadig ustabil, og forholdene for civilbefolkningen forvaerres dagligt. Udsigterne til en fredelig løsning endsige en snarlig tilbagevenden til et demokratisk styre i en eller anden form er mikroskopiske.
Borgerkrigen rykker naermere dag for dag, mens tabstallene stiger, og militaeret nu ikke laengere nøjes med at skyde demonstranter med håndvåben, men forleden bombede en landsby på graensen til Thailand.
Den episode fortaeller samtidig, at der ude i regionerne har rejst sig en vaebnet modstandskamp, der kan forrykke den militaere balance. Bombetogtet, der draebte mindst tre og sendte tusindvis på flugt ind over den porøse graense til Thailand, var militaerjuntaens svar på et angreb på en kaserne. Angrebet skal vaere foretaget af den militaere del af de etniske kareners politiske sammenslutning KNU (Karen National Union). Ubekraeftede oplysninger siger, at 10 soldater blev draebt og syv taget til fange ved den aktion.
I et andet graenseområde mod nord skal Kachin Army, den staerkeste af de mange bevaebnede småhaere og militser, have angrebet fire politistationer og truet militaeret med vaebnet oprør, hvis ikke drabene på civile stopper.
Retningen er uvis
Praecis to måneder efter at militaeret benyttede åbningen af det nye parlament til at tage magten, er den politiske magtkamp slet ikke overstået. Det er i sig selv et bekymrende signal. En tommelfingerregel siger, at et militaerkup vil kunne erklaeres for en succes eller en fiasko efter 25 dage. Efter 60 dage er der ingen sikre tegn på, hvilken vej udviklingen går i Myanmar.
Militaerets uhaemmede nedskydning af ubevaebnede demonstranter, razziaerne og arrestationerne har ikke skraemt befolkningen til at opgive modstanden. Der er stadig daglige demonstrationer i byer over hele nationen.
THAILAND
Ofrene for militaerets kugler findes ikke kun i de store byer. Kampagnen for civil ulydighed fortsaetter også, selv om militaeret forsøger at tvinge offentligt ansatte, bankfolk og sundhedspersonale til at vende tilbage til deres funktioner under trusler om arrestation og internering, hvis ikke de møder frem.
Gået under jorden
Tusindvis har i stedet valgt at gå under jorden som støtter for den civile regering, der er blevet dannet af en gruppe parlamentarikere, der ligeledes opererer fra ukendte opholdssteder. I løbet af april vil den samle de militante etniske grupper i et forsøg på at skabe en faelles front mod juntaen under et unions banner, der skal signalere et interessefaellesskab mellem ligestillede parter.
Lykkes det at skabe et effektivt samarbejde mellem en alternativ regering og de mange – og veludrustede – lokale haere, kan generalerne ikke kalkulere med en fysisk overlegenhed i de svaert fremkommelige graenseegne langt fra Yangon og Mandalay.
På den internationale front er Rusland sprunget ud som militaerets vigtigste støttepille. Rusland har traditionelt ikke spillet nogen politisk rolle, men har derimod en betydelig militaer strategisk rolle i Myanmar. I de senere år har Rusland vaeret militaerets sikre og stabile leverandør af våben og udstyr.
Det gode forhold bygger på historiske forbindelser. Militaeret har gennem de seneste fire årtier haft et forhold til Kina praeget af armslaengdeprincippet, hvorimod Rusland set igennem militaerets prismer har vaeret en loyal og neutral leverandør af moderne våben og også har virket som uddannelsessted for officerskorpset.
Allerede i 1980’erne og 1990’erne uddannede Rusland tusindvis af officerer, og hvert år sendes hundredvis af aspiranter til gratis traening i Rusland.
Flere våben fra Rusland
Bare et par uger inden kuppet var Ruslands forsvarsminister, Sergei Shoigu, i Myanmar, hvor han underskrev aftaler om levering af avancerede radar-, missil- og dronesystemer som supplement til de kampfly, helikoptere og andet udstyr, som i forvejen er bestilt hos den russiske våbenindustri.
De varme relationer blev tydeligt markeret forrige lørdag under den årlige Militaerets Dag. Mens de fleste andre nationer blev vaek eller holdt ultralav profil, var Ruslands viceforsvarsminister, Alexander Fomin, et markant indslag under militaerparaden. Han modtog ovenikøbet en medalje fra kupgeneral Min Aung Hlaing.
Tidligere var relationerne endimensionelt fokuseret på de militaere forbindelser. Med USAs skarpe anti-russiske politik og Joe Bidens fokus på menneskerettigheder øjner Rusland nu en politisk åbning til en central placering i Sydøstasien ved at skrue relationerne til Myanmar op på et højere niveau.
»Rusland indtager ofte bagsaedet i forhold til Kina i spørgsmål relateret til Sydøstasien. Men denne gang ønsker Rusland at gå solo og udnytte Kinas mere forsigtige tilgang til den nuvaerende situation, som Kina refererer til som »noget Kina ikke ønsker at se«, skriver den thailandske Asean-ekspert og tidligere chefredaktør for Myanmar Times Kavi Chongkittavorn i en analyse.
I FN’s Sikkerhedsråd har Rusland og Kina begge vaeret med til at udvande resolutionerne mod militaeret under overskriften »ikke-indblanding i indre nationale anliggender«. En tilsvarende rød tråd vil gå igennem Sikkerhedsrådets fornyede behandling af krisen på begaering af Storbritannien, der ligesom USA, EU og senest Japan har indført økonomiske sanktioner mod kupmagerne som supplement til fordømmelserne.