Praesident Biden er under pres for at hjaelpe USA’s favorit-saudier

En saudisk prins, som havde en hovedrolle i USA’s krig mod terror, er ikke blevet set, siden han blev arresteret.

Torsdag den 28. oktober 2010 fik John Brennan, antiterror-rådgiver under praesident Obama, et opkald, som kort efter skabte overskrifter og udløste nye sikkerhedsstramninger i lufthavne verden rundt. Det kom fra prins Mohammed bin Nayef, der på det tidspunkt havde ansvaret for Saudi-Arabiens antiterror-indsats.

Prinsen, som Brennan havde mødt utallige gange i Riyadh og Washington og er blevet kaldt ”Amerikas favorit-saudier”, kom med alarmerende oplysninger. Han fortalte, at der var et terrorplot i gang. Bomber var blevet skjult i printerpatroner, der var blevet laesset på fly i Yemen med kurs mod Detroit og Chicago.

Nayef var i stand til at give Brennan sporingsnumrene på pakkerne, og under mellemlandinger i Storbritannien og De Forenede Arabiske Emirater blev de fundet og fjernet, inden bomberne detonerede.

Det er et af mange eksempler, som har fået bl.a. USA til at betragte prins Nayef som en af de mest succesfulde efterretningschefer i Den Arabiske Verden. Fem år efter det afvaergede terrorplot steg han på rangstigen og blev kronprins i den stenrige oliestat.

Ikke desto mindre er han i dag en af de utallige medlemmer af det saudiske kongehus, som bliver tilbageholdt under uvisse forhold – holdt fanget af manden, som tog kronprinstitlen fra ham: Mohammed bin Salman også kendt som MBS. Det har udløst pres på praesident Biden for at gøre noget for at få ham løsladt.

Beskyldning om underslaeb

Nayef blev fjernet fra alle sine poster i 2017, samtidig med at kronprinstitlen blev taget fra ham, men for et år siden blev han også arresteret. Der er rapporter om, at den 61-årige saudier i de første mange måneder efter anholdelsen blev holdt i isolation, hvor han blev udsat for tortur.

I september sidste år blev han flyttet til et palads. Her er det angiveligt muligt for ham at se sin familie, men han er stadig omgivet af vagter og har ikke adgang til en laege. Han er samtidig blevet beskyldt for at have stjålet 11 mia. dollars af statskassen og har fået at vide, at han ikke vil blive løsladt, før han betaler pengene tilbage.

Hans støtter siger, at anklagerne er falske og bliver modbevist af et kongeligt dekret fra 2007, som gav prins Nayef vide beføjelser til at bruge de nødvendige midler i kampen mod al-Qaeda.

»Men i Saudi-Arabien er der ingen retsstat. Loven er, hvad MBS siger, for hvem skulle stoppe ham,« siger Adam Coogle, vicedirektør for Human Rights Watchs afdeling for Mellemøsten og Nordafrika.

Sagen mod prins Nayef er langt fra enestående. Den samme taktik er blevet brugt mod en lang stribe velhavende forretningsmaend, religiøse ledere, akademikere såvel som medlemmer af den kongelige familie.

Nassere og igler

Ifølge Coogle synes MBS at have vaeret saerlig hård mod den del af familien, som han har anset for at vaere illoyal eller for at kunne true hans vej frem.

»Der er stor uvilje mod dele af den kongelige familie. Alle disse prinser og prinsesser bliver set som statslige nassere, der er ligeglad med udviklingen. Det er i hvert fald sådan, MBS forsøger at saelge det, og i hvert fald har han ret i, at mange af dem er som igler i statskassen,« siger Adam Coogle.

Sagen mod prins Nayef er dog saerlig. Bruce Riedel, der har arbejdet for CIA i 30 år, siger, at det er en udbredt holdning i den amerikanske efterretningstjeneste, at USA skylder ham at hjaelpe ham. Prins Nayefs indsats i kampen mod terror blev i 2017 hyldet officielt, da davaerende CIA-chef og senere udenrigsminister Mike Pompeo gav ham en medalje for at redde amerikanske liv. Nayef er også blevet tildelt den franske orden Legion d’Honneur.

»Det vil måske vaere usaedvanligt for Washington at blande sig i, men det bør ske hurtigt, for hans sag er saerlig i lyset af hans bidrag til amerikansk sikkerhed. Oven i det er han i stor fare,« skriver Bruce Riedel.

Presset kommer ikke kun fra USA. David Davis, et fremtraedende medlem af det britiske konservative parti, skrev i november i et debatindlaeg, at »Storbritannien og Vesten ikke kan sidde denne behandling af en mangeårig allieret overhørig«.

Prins Nayef er søn af kongedømmets laengst siddende indenrigsminister – en post, som han begyndte at overtage efter terrorangrebet mod USA den 11. september 2001 og efter invasionen i Irak i 2003.

Al-Qaedas nu afdøde leder Osama bin Laden opfordrede til oprør mod kongefamilien i sit fødeland. Nayef havde den fordel, at han efter en uddannelse i den amerikanske delstat Oregon havde modtaget traening fra både

FBI og britiske Scotland Yard. I modsaetning til sin far var han heller ikke skeptisk eller fjendtlig indstillet over for at samarbejde med amerikanerne.

Ikke set i et år

Det første store angreb i Saudi-Arabien fandt sted i maj 2003 mod en adresse i Riyadh, som husede udenlandske militaereksperter. Mindst otte amerikanere, to australiere og adskillige andre vesterlaendinge blev draebt sammen med en stribe saudiske sikkerhedsvagter.

Det var begyndelsen på tre saerdeles voldelige år med angreb mod både udenlandske arbejdere og saudiske regeringskontorer. En gang blev en amerikaner kidnappet og halshugget. I 2009 var prins Nayef selv taet på at miste livet, da hjernen bag printerpatron-plottet overtalte ham til at mødes for at overgive sig, men i stedet udløste en selvmordsbombe.

Det mest bemaerkelsesvaerdige er dog, hvordan prins Nayef formåede at opbygge en professionel antiterror-organisation og indgik aftaler med andre lande om at udveksle efterretninger. Under hans far fungerede indenrigsministeriet primaert som et af benene i politistaten og hjalp med at overvåge landets indbyggere.

»Han er den klogeste og mest succesfulde i sin generation,« har tidligere CIAdirektør Leon Panetta bl.a. sagt om Nayef, som ikke er blevet set, siden han blev arresteret.