Der var engang, hvor folk bare var normale
Det er de søgende unge personer, der baerer det hele i en ny ungdomsserie. Det er de ikke helt interessante nok til.
1980’ernes og 1990’ernes ungdomsserier – jeg naevner i flaeng ”Degrassi Junior High” (1987-1991), ”Beverly Hills 90210” (1990-2000) og ”Vi bli’r i familien” (19942000) – var i høj grad spaendt dramaturgisk op på nogle vidtraekkende ydre begivenheder og situationsbestemte dilemmaer, som seriernes karakterer midt i deres coming of age skulle forsøge at navigere og finde sig selv i. Den type seriel ungdomsfiktion var praeget af tydeligt markerede graenser mellem godt og ondt og rigtigt og forkert og var fyldt med løftede pegefingre af både paedagogisk og moralsk karakter.
De definerende ydre rammer gjorde i mange tilfaelde figurerne til aktanter på en etableret arena, hvor de var underordnet de eksterne praemisser, og som seer kunne man spejle sig i dem i kraft af identifikation med den situation, de nu stod i. Vi følte med Brenda, da Dylan var hende utro med Kelly, men det var gerningen mere end figurerne, der udløste identifikationsmomentet.
Til forskel fra eksempelvis ”Beverly Hills 90210” er de ydre rammer stort set fravaerende i den nye HBO Max-serie ”Genera+ion”, hvor t’et symbolsk og symptomatisk er skiftet ud med det inkluderende + fra LGBT-bevaegelsen. Her er hele seriens tyngde lagt over på de unge karakterer og deres vaeren i verden, som transcenderer plotdreven begivenhedsdramatik.
Serien er skabt af fardatter-duoen Daniel og Zelda
Barnz, der har skrevet serien sammen, mens Daniel Barnz også har instrueret, og seriens praemis bliver karikeret lagt i munden på en af seriens eneste voksne, nemlig moderen til søskendeparret Nathan (Uly Schlesinger) og Naomi (Chloe East), da hun naegter at erkende, at sønnen formentlig er bieller homoseksuel:
»Der var engang, hvor folk bare var normale!«
For normerne er skyllet ud med badevandet i ”Genera+ion”, hvis gruppe af mere eller mindre søgende og utilpassede unge alle identificerer sig flydende steder uden for de etablerede kategorier. Det binaere system vil have os til at vaelge, som en af de sydcaliforniske high school-elever udtrykker det, og for det flydende identitets- og seksualitetskontinuum, som ”Genera+ion” repraesenterer, er valget lig med stagnation.
På skolen forsøges det at opretholde tidligere tiders kodeks, og Chester (Justice Smith, der med sine 25 år er lige vel gammel til at give den som amerikansk teenager) bryder med systematisk ildhu den eksisterende dresscode ved at iklaede sig ekstremt korte toppe og neglelak med eksplicitte budskaber. Han finder dog forståelse hos den nyansatte studievejleder Sam (Nathan Stewart-Jarrett), der også leder skolens LGBT+-klub.
Nathan og Naomi bliver uvenner, fordi Nathan modtager penisbilleder fra Naomis kaereste, mens Arianna (Nathanya Alexander) mener, hun godt må tale nedsaettende om homoseksuelle, fordi hendes faedre er bøsser, og Greta (Haley Sanchez) i stilhed laenges efter den smukke Riley (Chase Sui Wonders), der nok ikke er helt lesbisk. Og så føder Delilah (Lukita Maxwell) en baby på handicaptoilettet i et stormagasin i seriens flashforward-ramme. Det hele sker til et ultrapoppet soundtrack, der bliver medfortaeller af den meget spinkle handling.
”Genera+ion” lever i mellemrummene mellem de etablerede køn, men den handler ikke om meget andet end det, og serien bliver i sin inkluderende woke-hed lige så artig og paen som tidligere tiders ungdomsserier, fordi den er så selvbevidst om gerne at ville vaere anderledes.
DRAMA GENERA+ION USA, 2021 Skabere: Zelda Barnz og Daniel Barnz Kan streames på HBO Nordic 8 afsnit a ca. 30 minutters varighed (anmeldelsen er baseret på de første fire afsnit)