Hvad skal vi lege?
Hvis man er i tvivl om, hvad man skal stille op med sin påskeferie, kan man glaede sig over Sundhedsstyrelsen, som har påtaget sig et paedagogisk ansvar desangående. Da det jo ikke går an at samles for mange eller spise frokost med »mange retter« (uvist hvorfor), har styrelsen forslag til andre gøremål: »Påskeaktiviteter: Arranger en udendørs aeggejagt sammen med de samme få. Lav en online påskekage-konkurrence med familie og venner. Gå ud i haven eller gården, hvis I har mulighed for det. I kan også tage på legeplads, besøge en park, gå en tur i naturen eller skoven.«
Man bliver helt forpustet, som Dirch Passer sagde, og hvis Sundhedsstyrelsen mener at have modvirket overdreven indtagelse af alkohol, har den muligvis forregnet sig. Svage sjaele kunne ubevidst begynde at spekulere i mere stimulerende alternativer, når Sundhedsstyrelsen stiller videre til Naturstyrelsen, der foreslår at henslaebe påsken med at »tappe birketraeets saft og drikke den. Saften er dejlig sød og kan også dampes ind til sirup«.
Tak for tippet.
Det skorter således ikke på gode statslige råd, og hvad minder det om? Vel allermest om barndommens statslige monopolfjernsyn, hvor Jørgen Clevin klippede og klistrede, og hvor Ingrid og Lillebror brød ud i sang: ”Hvad skal vi lege, spørger vi hinanden, far, mor og børn, eller hvem kommer først?” Foreløbig har Sundhedsstyrelsen ikke foreslået de danske skatteydere, at de skal slå tiden ihjel med at lege far, mor og børn, men vi har dog Søren Brostrøms ord for, at Sundhedsstyrelsen går ind for sex. Hvad vi så ellers skal med den oplysning.
»Vi har alle brug for, at der sker nogle hyggelige ting, der kan binde os sammen. Påsken kan godt blive et hyggeligt afbraek fra hverdagen for både store og små, så laenge vi holder fast i de gode råd, er der stadig mange måder at hygge sig med sine allernaermeste på,« meddeler Niels Sandø, enhedschef i Sundhedsstyrelsen, men hvad ved han egentlig om det? Måske burde Sundhedsstyrelsen bruge påsken til at trimme organisationen, der tydeligvis har for mange ressourcer. Bare et godt råd. Det ene gode råd er vel det andet vaerd.
Der er sket en voldsom infantilisering af det danske samfund under coronakrisen. Og når vi skal i gang med genåbningen og genopbygningen efter pandemien, bliver det en vigtig opgave at få gjort op med den udvikling. Et samfund af børn klarer sig ikke i laengden.
Socialdemokraterne kan jublende henvise til meningsmålinger, der illustrerer, at barnliggørelsen kan veksles til politisk magt. Derfor vil den uden tvivl fortsaette. Så meget desto mere er der brug for, at eventuelle voksne mennesker i Danmark på tvaers af politiske skel siger fra i et voksent manifest: Vi skal nok selv finde ud af, hvad vi skal lave i påsken. Vi skal nok selv afgøre, om vi skal spise få eller mange retter til frokost – eller helt springe frokosten over. Vi ved bedst selv, om vi har behov for hygge eller ej eller mere er i humør til at traekke dynen ned over hovedet og se Netflix eller laese Tolstoj.
Vi kan godt finde ud af at overholde regler og retningslinjer fra myndighederne, og inden for de stadig snaevrere rammer skal vi nok klare resten og traeffe vore egne beslutninger – også i påsken. Nogle vil måske ligefrem gå i kirke. Her vil man høre om det enkelte menneskes ansvar. Der er heri noget staerkt opløftende.