»Min helt er min mormor. Hun blev 97 år. Hun fik 15 børn. Fem par tvillinger«
Kim Kristensen er kongehusets nye hofmarskal, og i hans blå bog skrev vennerne i gymnasiet en ret praecis forudsigelse.
Aftalen er, at Kim Kristensen skal slå på tråden kl. 11. Så telefonen ringer på slaget. Naturligvis.
Kongehusets nyslåede hofmarskal viser sig at vaere mindst lige så gavmild med sin tid, som han er punktlig, da samtalen traekker ud over det aftalte. Den slår smut over en lang karriere og lander på Sydsjaelland.
For der findes et sted mellem Vordingborg og Praestø. Et naturområde så pittoresk, at det øjeblikkeligt skraeller 8-10 slag af hvilepulsen.
Her har Kim Kristensen og hans hustru, sygeplejerske og sognepraest Tine Kristensen, kastet anker til deres faelles hjemegn efter at have set sig om i verden. Og herfra er der direkte udsigt til mindernes vej.
I spidsen som niårig
Det var i Vordingborg, at
Kim Kristensen trak i sin første uniform – Prins Jørgens Gardes karakteristiske røde jakke og blå knaebukser – og fik smag for at marchere i takt i små, blanke sko med spaender.
Her opstod kimen til drømmen om en dag at melde sig under fanerne som officer i Livgarden. Og her fik Kim Kristensen sit musikalske opdrag – fløjte, tromme og trompet – og laerte sin ret og rør. Som blot niårig fik han tamburstaven i hånden og blev sat i spidsen for de 50 andre gardere i korpset. Hans første ledertjans.
Folk har fulgt ham lige siden. I Afghanistans ørkenstøv og på bonede gulve.
»Jeg tror, at de fleste ser mig som rolig, rummelig og faktisk rimelig sjov. Jeg vil også sige, at jeg er rimelig dygtig til at analysere og se sammenhaenge i noget komplekst, der skal rodes ud. Jeg er ikke bange for at gå foran og tage ansvar. Heller ikke, når det gør rigtig ondt,« siger Kim Kristensen, når man beder ham fremhaeve sine mest markante traek.
Ser du dig selv som sjov?
»Jeg er begyndt at blive sjovere,« svarer han muntert.
»Jeg har haft mange år med hårde missioner i verdens braendpunkter. Det var alvorligt. Jeg tog beslutninger, der kunne have den konsekvens, at nogen mistede livet. Det praeger en, så man – på godt dansk – ikke har ret meget at grine af. Da jeg var ung, var jeg virkelig sjov. Så har jeg haft en periode, hvor jeg var mindre sjov. Nu kaemper jeg mig lidt tilbage. Jeg øver mig på mit treårige barnebarn. Han synes, jeg er utroligt sjov!«
Hvem er din helt?
»Min helt er min mormor. Hun blev 97 år. Hun fik 15 børn. Fem par tvillinger.
Hun var gift med byens cykelsmed. Det var små kår. Vi har aldrig haft akademikere i vores familie. Vi er håndvaerkere nede fra Vordingborg,« fortaeller murersønnen, der selv har nået rang af oberst.
Han har ladet sig praege af mormorens »enorme omsorgsgen« i voksenlivet. Som far, farfar og som leder for 2.000 soldater.
En af Kim Kristensens kendte laeresaetninger fra foredrag og bøger handler om, at man skal elske sine medarbejdere. Viser du dem oprigtig omsorg og interesse, så vil de følge dig ud på den tynde is.
Kim Kristensen er ikke en enmandshaer. Og han er slet ikke kaeft, trit og retning.
»Alt, jeg har laert om ledelse gennem et helt liv, det laerte mormor ved at få familien til at fungere. Det handler om at taenke på andre. Hjaelpe andre. Lade vaere med at saette sig selv først altid. I ledelsesverdenen hedder begrebet tjenende lederskab. Det kan godt vaere, at du har en vigtig opgave. Men det er ikke dig selv, der løfter noget. Du skal spille andre gode. Det var en holdindsats på Marienbergvej i Vordingborg. Det er det også i kongehuset,« siger han.
Hvad er din karrieres højdepunkt?
»Min karrieres højdepunkt var – som den første chef siden 1864 – at få ansvar for at føre danske soldater ud i offensive militaere operationer. Egentlig krig. Det er ikke noget, man går og glaeder sig til. Men hele karrieren i forsvaret ledte op til, at man på et eller andet tidspunkt skal testes i den ultimative situation. Det fik jeg mulighed for. Og så lykkedes det med de fantastiske soldater, jeg havde, at fjerne Taliban i området i starten af 2008. Det er jeg mest stolt af.«
Hvad er din største fejl?
»Min staerke side er at komme med nye idéer og saette ting i gang. Jeg er virkelig ikke det største driftsmenneske. Jeg har dyb respekt for dem, der kan holde øjnene på bolden og grave sig dybt ned for at optimere på detaljen. Der går jeg kold. Løsningen er jo så at ansaette andre, der er vanvittigt dygtige til dét.«
Du var chef, da danske soldater for alvor kom i kamp og tog tab. Kan du bruge erfaringer fra krigen som hofmarskal?
»Jeg får ofte at vide – også her i huset (kongehuset, red.) – at når ting virkelig begynder at braende på, så bliver jeg bare mere rolig. Jo mere udfordrede vi er. Det har jeg laert fra krigen. At bevare roen. Hvis du render rundt i cirkler og råber og skriger, skaber du først rigtig meget panik i din egen organisation,« siger Kim Kristensen.
»Mange viste sig faktisk at vaere lidt bekymrede for mig, da jeg kom ind i kongehuset. For jeg har vaeret hårdt indsat og prøvet så meget. Nogle spurgte, om jeg ikke ville gå helt i stå. Jeg har ikke det store behov for at gå i krig igen, men det operative analysevaerktøj, som man arbejder med i Forsvaret, kan man bruge i erhvervslivet og det offentlige – og også her.«
Kongehuset skal udvikle sig
I den blå bog fra Vordingborg Gymnasium begik Kim Kristensens klassekammerater en uhyre praecis spådom, da de gisnede om hans fremtid.
»Der stod naesten ordret bare, at ”Kim skal ind og passe på dronningen”. Det er rimelig godt spottet af dem.«
Han har kendt dronningen siden 1988, hvor han blev officer i Livgarden. Siden blev han dronningens adjudant. Og fra 2012 har han tjent som ceremonimester med ansvar for de arrangementer, som dronningen skulle deltage i.
En mangeårig relation, som gør det umuligt at udpege én oplevelse, der har gjort saerligt indtryk, siger hofmarskalen. Det gaelder nemlig både de festlige begivenheder som statsbesøg og sommertogter. Og de tunge – som ceremonien i Christiansborg Slotskirke i 2018.
»Da vi så, hvordan danskerne støttede op om kongehuset ved prins Henriks bisaettelse og viste deres omsorg og interesse, gik det lige i hjertet,« siger Kim Kristensen.
Hvad betyder opbakningen for dig?
»Det gør mig enormt stolt og glad. Og udfordret. For balancen er jo at finde det sted, hvor kongehuset skal stå i 2021. Vi hviler på en tusindårig historie, men vi skal blive ved med at give mening for danskerne og vaere et samlingspunkt for så mange som overhovedet muligt. Ikke mindst i en krisetid,« siger han.
»Et kongehus skal udvikle sig sammen med danskerne. Vi vil gerne overraske og få
folk til at spaerre øjnene op. Men vi vil helst ikke chokere.«
Som et eksempel på moderne taenkning, fremhaever Kim Kristensen, hvordan den stort anlagte fejring af dronningens runde fødselsdag i fjor blev omtaenkt og digitaliseret, da en coronapandemi kom i vejen.
En af Kim Kristensens første store opgaver bliver planlaegningen af dronningens 50-årsjubilaeum som regent i 2022.
En sådan markering er mere formel end en fødselsdagsfest. Men hvis virussen arter sig, tør Kim Kristensen godt love noget »uhyre festligt«. Med vinken fra balkoner, fine uniformer, lange kjoler og gardehusar-heste i København.
Tror du, at hofmarskal bliver din sidste titel?
»Jeg har en idé om at blive ved så laenge som overhovedet muligt. Men det handler måske mere om, hvor laenge de kongelige kan holde mig ud.«
Han griner.
»Det er ikke ret mange steder man får lov til at arbejde med ansvar for så kompleks og spaendende en virksomhed. Og så selvfølgelig at støtte og styrke de kongelige, som jeg har kendt i mange år.«
Kim Kristensen, hofmarskal, Sydsjaelland