Banklobby med skarp kritik: Finanstilsynet afviser for mange bankdirektører

Tiden er ifølge Finans Danmark inde til at lempe på, hvad kandidater skal leve op til for at få nøglejob i danske banker og finansvirksomheder.

Danmark går enegang og har indført strammere regler for bankdirektører og bestyrelsesmedlemmer end resten af Europa.

Sådan lyder kritikken fra bankernes interesseorganisation, Finans Danmark, som finder udviklingen problematisk, fordi den betyder, at danske banker og andre finansielle virksomheder går glip af dygtige kandidater.

Det er Finanstilsynets fortolkning af de fit & properregler, som nøglepersoner i finanssektoren skal leve op til, der ifølge Finans Danmark er problemet.

»Der er indiskutabelt sket en stramning af Finanstilsynets praksis de seneste år i retning af snaevrere og mere firkantede vurderinger af, hvad der skal til af kompetencer for at beklaede forskellige job,« siger Ulrik Nødgaard, adm. direktør i Finans Danmark.

På tide med en aendring

Ifølge ham er det på høje tid med en aendring af den danske praksis, og Finans Danmark ser gerne, at politikerne i bemaerkningerne til en revidering af loven, som er på vej, indskaerper, at der ikke skal vaere firkantede regler.

»Der er ikke stor gennemsigtighed på dette felt, fordi banker traekker deres kandidater, når de får nej i tilsynet. Men når vi ser på, hvem der udnaevnes til bankdirektører i Europa, viser det, at det danske tilsyns regler og fortolkning er strammere og mere rigide end andre steder,« siger Ulrik Nødgaard.

To af de offentligt kendte danske eksempler er Finanstilsynets afvisning af Jacob Aarup-Andersen som topchef i Danske Bank i 2018 og Martin Praestegaard som topchef i ATP året efter. Jacob Aarup-Andersen er i dag topchef i ISS, mens Martin Praestegaard er viceadm. direktør i ATP.

Finans Danmark konstaterer, at andre lande ikke har problemer med at udnaevne topchefer i store banker, selv om de ikke har stor erfaring med kredithåndvaerket eller i det hele taget stor erfaring fra bankverdenen.

Flere eksempler i EU

Jens Henriksson blev topchef i den svenske storbank Swedbank i 2019. Han har en fortid i forsikringsselskabet Folksam.

I 2020 blev Robert Swaak topchef i den hollandske storbank ABN Amro. Han kom fra en stilling som partner og revisor i Pricewaterhousecoopers.

Den 1. januar i år blev Manfred Knof udpeget som topchef i den store tyske Commerzbank. Inden var han i et år og fire måneder chef for Deutsche Banks private banking-enhed, og før det var han i mange år chef i forsikringsselskabet Allianz Group.

Det er også for nylig lykkedes Andre Orcel at blive topchef i den italienske storbank Unicredit, selv om han med en baggrund som investment banker heller ikke har stor erfaring med kredithåndvaerk.

»Det illustrerer, at man fortolker reglerne på en lempeligere og mindre rigid måde i Europa,« siger Ulrik Nødgaard.

Ifølge Finans Danmark er konsekvensen, at kandidatfeltet indsnaevres betragteligt i Danmark.

»Det gør det svaerere at finde dygtige folk til posterne. Men det betyder også, at det er svaerere at sikre diversitet, og det er vanskeligere for folk, der hopper rundt i en organisation – de bliver naermest straffet,« siger Ulrik Nødgaard.

Han oplyser, at både små og store banker oplever, at det er blevet »et markant større problem« end for få år siden.

Laegger sig op ad ECB

Finanstilsynet er enig i, at reglerne er blevet skaerpet på tvaers af Europa, hvilket der oven på finanskrisen har vaeret et stort politisk ønske om. Men tilsynet kan ikke genkende, at fortolkningen af reglerne er strammere i Danmark end resten af Europa.

»Det er ikke vores oplevelse. Vi laegger os meget op ad ECB’s guidelines, og ECB fører tilsyn med to tredjedele af Europas systemisk vigtige banker. Så vores praksis kan naesten ikke blive mere europaeisk,« siger Rikke-Louise Ørum Petersen, vicedirektør i Finanstilsynet.

Hun har svaert ved at forholde sig til de konkrete sager på topchefer, som er blevet godkendt i andre lande.

»Jeg kan ikke kommentere konkrete sager, og heller ikke hvad andre tilsyn måtte have ment. Men ikke to sager er ens, for man skal vurdere den enkelte stilling og den enkelte person. Så det kan godt se maerkeligt ud, men nogle gange ligger djaevlen i detaljen,« siger Rikke-Louise Ørum Petersen.

Samtidig forklarer hun, at Finanstilsynet i Danmark i sager med større betydning har en dialog med andre europaeiske tilsyn for at afstemme vurderinger.

»Vi laver altid et tjek med europaeiske kollegaer, når vi har en sag af større betydning, hvor vi er i tvivl, om personen har den fornødne viden og kunnen. Ikke at andre landes tilsyn sagsbehandler, men vi hører dem. Derfor mener vi, at vi ligger på linje med andre landes fortolkning af reglerne,« siger Rikke-Louise Ørum Petersen.

Forslaget til beskrivelse af, hvilke faglige forudsaetninger kandidater til stillinger i den finansielle sektor skal leve op til, har vaeret i høring, og det er op til Folketinget, om der skal foretages aendringer. De nye regler kan formentlig traede i kraft den 1. januar 2022.

Det gør det svaerere at finde dygtige folk til posterne. ULRIK NØDGAARD, ADM. DIREKTØR, FINANS DANMARK

Det kan godt se maerkeligt ud, men nogle gange ligger djaevlen i detaljen. RIKKE-LOUISE ØRUM PETERSEN, VICEDIREKTØR, FINANSTILSYNET