Hvordan ved du, at du gør nok for klimaet?

Flere og flere virksomheder vil have sikkerhed for, at deres klimaambitioner batter. Derfor skriver de sig op til det såkaldte Science Based Targets-initiativ.

Flere danske virksomheder er begyndt at traede ind i klimakampen og har igangsat et vaeld af initiativer for at sikre, at de yder deres bidrag til klimaet og fremtidige generationer.

Det er selvfølgelig en god og positiv tendens. Nogle er dog mere ambitiøse end andre – nogle saetter klimamål, der er laengere ude i fremtiden end andre, og nogle har måske ikke et klart mål, men er alligevel begyndt at skaere i deres CO2-udledninger på forskellig vis. Virksomheders mål for reduktioner og de virkemidler, de tager i brug, kan altså stadig variere rigtig meget.

Derfor er flere begyndt at spørge sig selv, hvordan man overhovedet har sikkerhed for, om ens klimaambitioner efterlever, hvad der er nødvendigt for, at verden når sit klimamål.

Her kommer Science Based Targets-initiativet (SBT) ind i billedet. En gruppe aktører, der blandt andet taeller FN, WWF og World Resource Institute, etablerede initiativet i 2015. Virksomheder kan i dag skrive sig op for at få en ekstern og trovaerdig validering af, at deres klimaambitioner lever op til Paris-aftalen. Aftalen, der blev indgået i 2015 af 195 lande, lyder på, at vi skal holde de globale temperaturstigninger til maksimalt 2 °C – og helst 1,5 °C – ved udgangen af det 21. århundrede for at undgå at starte irreversible og ødelaeggende forandringer i naturen.

Når virksomheder bliver valideret af SBT, giver det altså en sikkerhed for, at ens klimamålepunkter (kpi’er) er tilstraekkelige – at man er på rette spor. Denne sikkerhed har gjort SBT til en hastigt voksende trend, som flere og flere virksomheder forpligter sig til. For nuvaerende er der over 1.200 virksomheder, som har sat videnskabeligt baserede mål.

Der er i skrivende stund 32 af de største danske virksomheder, som har skrevet sig op til initiativet inklusive globale svaervaegtere som

Ørsted, Bestseller,

Rockwool, Vestas og Novo Nordisk.

Men hvordan kommer man så som virksomhed med i det gode selskab?

Helt konkret betyder

SBT, at man som virksomhed skal arbejde med sine reduktionsmål og sin strategi for at realisere dem på en måde, der efterlever SBT’s krav. Det er netop det, som SBT går ind og validerer hver enkelt virksomhed ud fra. Diverse krumspring i form af CO2-kompensation eller urealistiske hensigtserklaeringer kommer her fuldstaendig til kort.

Det er initiativets styrke, og man spaender ben for sig selv, hvis man som virksomhed ikke er seriøs om at efterleve 1,5° C-målet. Medlemsvirksomhederne forsøger at vaere på forkant med en fremtid, hvor klimaet er en integreret del af og en praemis for vaekst, og hvor der hele tiden kommer flere krav inden for “1,5° C-lovgivning” som eksempelvis en global CO2-skat.

En indlemmelse i SBT er også en traedesten til trovaerdigt at arbejde med klimaomstilling og et maerkat, der er med til at styrke den enkelte virksomheds klimalegitimitet – hvilket er vigtigt i en verden, hvor beskyldninger om greenwashing fylder mere og mere.

En undersøgelse offentliggjort af EU i januar 2021 gennemgik 344 grønne budskaber fra virksomheder og fandt, at 42 pct. var enten »overdrivende, falske eller vildledende«. Hermed står man som virksomhed langt bedre både i forhold til forbrugere, investorer og samarbejdspartnere.

En vigtig del af SBT handler også om CO2-reduktioner i virksomhedernes vaerdikaeder – inden for det, man kalder Scope 3. Når en virksomhed bliver del af SBT, skaber det derfor følgevirkninger i den underskov af virksomheder, som på forskellig vis indgår i virksomhedens vaerdikaede.

En undersøgelse gennemgik 344 grønne budskaber fra virksomheder og fandt, at 42 pct. var enten »overdrivende, falske eller vildledende«.

Et eksempel: Ørsted har i dag et mål om, at hele virksomhedens leverandørkaede skal vaere CO2-neutral i

2040. Det betyder, at de virksomheder, som i dag leverer alt fra vindmøllekomponenter over logistikløsninger til mad til Ørsteds kantiner, skal kunne gøre rede for deres CO2-aftryk og fremvise reduktioner over de kommende år.

Ørsted har som led i dette igangsat et decideret leverandørprogram, hvor der er udpeget strategiske leverandører, som blandt andet skal oplyse om deres egen udledning og desuden skal fastsaette videnskabeligt baserede mål for CO2-reduktion – altså SBT.

Det viser med al tydelighed, at SBT og hele den taenkning, der ligger bag, er noget, som virksomheder over en bred kam bliver nødt til at forholde sig til i forhold til at sikre fremtidig vaekst og forretningsmuligheder. Vaekst inden for 1,5° C er og bør med andre ord vaere ambitionen.