Tyrkiet vender tilbage til ukonventionel økonomisk politik
Fyringen af den tyrkiske centralbankdirektør den 20. marts varsler tilbagevenden til ukonventionel økonomisk politik i Tyrkiet. Det er skidt for økonomien og for den danske eksport til landet.
Lørdag den 20. marts fyrede den tyrkiske praesident, Recep Tayyip Erdogan, centralbankdirektøren Naci Agbal. Fyringen kom to dage efter centralbanken havde haevet renten med 2 pct.
Det er ikke første gang, at Erdogan fyrer en centralbankdirektør – faktisk er det tredje fyring siden 2019.
Men markederne reagerede saerligt negativt på netop denne fyring, fordi Agbal har vaeret hovedarkitekten bag den tyrkiske liras stabilisering de seneste måneder og blev betragtet som en af de få garanter for en fornuftig økonomisk politik i Tyrkiet. Udviklingen kan også ramme den danske eksport til landet, der sidste år udgjorde 6,3 mia. kr.
Den tyrkiske lira og det tyrkiske aktiemarked styrtdykkede med henholdsvis 8 pct. og 10 pct. på den første handelsdag efter fyringen og er faldet yderligere siden. De store fald er udtryk for, at investorerne nu frygter en tilbagevenden til en ukonventionel økonomisk politik. Erdogan har nemlig ofte prioriteret kortsigtet vaekst drevet af en lempelig pengepolitik over finansiel stabilitet.
Tyrkiet har ellers de seneste måneder signaleret, at man ville føre en mere konventionel økonomisk politik og bekaempe den høje inflation på ca. 16 pct. Agbal havde således, siden sin indsaettelse i november, haevet renten kraftigt fra 10,25 pct. til 19 pct., hvilket havde styrket liraen. Men den seneste renteforhøjelse blev altså for meget for Erdogan.
Usikkerhed om økonomien
Det helt store spørgsmål er nu, hvordan den nyudnaevnte centralbankdirektør, Sahap Kavcıoğlu, vil styre pengepolitikken.
Erdogan er erklaeret modstander af høje renter, og Kavcıoğlu forventes at vaere loyal over for praesidenten.
Det kan meget vel betyde, at renten bliver saenket.
En faldende realrente kombineret med en voksende bekymring for inflationsudsigterne kan laegge yderligere pres på liraen og få investorerne til at traekke sig.
Selv om udlandsgaelden på ca. 60 pct. af bnp er på et håndterbart niveau, er en stor del af gaelden med korte løbetider. Det gør Tyrkiet til et af de mest sårbare lande over for skiftende risikoappetit hos udenlandske investorer.
Ca. 40 pct. af de tyrkiske bankers udlån er denomineret i dollars og euro. De tyrkiske virksomheder får svaerere ved at servicere disse lån, når liraen taber vaerdi, og det rammer banksektoren. Den største risiko for banksektoren er dog, at det er bankerne, der har optaget en stor del af den kortfristede eksterne gaeld. Der forfalder store afdrag på gaelden i april og maj, og her vil bankerne forsøge at refinansiere gaelden. Men de globale kapitalmarkeder vil tage en højere pris for refinansieringen på grund af den økonomiske usikkerhed, og det stiller de tyrkiske banker i en presset situation, for de kan ikke bare indfri gaelden, da deres dollar- og euro-reserver er lave.
Dermed kan bankerne komme i en situation, hvor de er nødt til at veksle lira til dollars og euro. Det vil saette liraen under yderligere pres.
Satser på turister
Tyrkiet satser derfor på, at solhungrende turister kan komme landet til undsaetning. Tyrkiet modtager normalt op imod 50 mio. turister om året, og man har haft en proaktiv tilgang til corona – ikke mindst fordi turisterne vil søge mod de lande, der får styr på corona først. Hvis turisterne søger mod Tyrkiet, vil det øge efterspørgslen på lira og dermed holde en hånd over valutaen.
Derfor er Tyrkiet faktisk meget laengere fremme end EU, når det kommer til vaccinering. Over 10 pct. af tyrkerne har allerede fået mindst ét stik, mens 8 pct. er faerdigvaccineret. Spørgsmålet er, om det er nok til at holde økonomien på sporet.