Nedlukning i mindre bidder – kommuner kan lukke et sogn

Der er indbygget automatik i en ny, decentral plan for nedlukninger, hvor kommunerne skal handle, når smitten når et vist niveau.

198, 199 og 200 – så lukkes porten.

Når smittetallet runder 200 pr. 100.000 borgere i en kommune, skal lokalpolitikerne beordre nedlukning af skoler, SFO’ er, klubtilbud, ungdomsog voksenuddannelser, kulturinstitutioner og lokaler, hvor der foregår idraets-, fritids- og foreningsaktiviteter.

Det er konsekvensen af den brede, politiske aftale om genåbningen hen over foråret, hvor kommunerne får en større rolle med at udmønte de centrale myndigheders beslutninger. Med graenserne for smittetal er der samtidig indbygget en automatik, så kommunalbestyrelserne selv kan taelle de smittede og gennemføre nedlukningen uden at vente på ordre fra centralt hold.

På samme måde er kommunerne forpligtet til at holde øje med smittetallene på sogneniveau og lukke et sogn ad gangen, når smittetallet når 400 tilfaelde pr. 100.000 borgere, og der i øvrigt er fundet 20 smittede den seneste uge, og området har en positivprocent på 2 eller mere.

De nye regler skal traede i kraft den 12. april – kort efter det første skridt i genåbningen den 6. april, hvor bl.a. liberale erhverv som frisører får lov at genåbne, ligesom eleverne i 5.-8. klasse får lov at komme i skole hver anden uge. Det samme gaelder ungdomsog voksenuddannelser og videregående uddannelser, hvor der indgår meget praktik i forløbet.

Slå hurtigt ned

Ifølge sundhedsminister Magnus Heunicke er den nye model en forudsaetning for at genåbne landet, fordi den indebaerer en hurtig reaktion.

»Forudsaetningen for genåbningen er, at der slås hurtigt ned, så snart smitten stiger lokalt. Den automatiske model skal sikre, at der er helt klare kriterier for, hvornår og hvor meget der skal lukkes ned, når smitten stiger lokalt. Modellen bygger oven på den indsats, som kommunerne og Styrelsen for Patientsikkerhed allerede gør for at bekaempe lokale udbrud,« siger ministeren.

Set gennem professor Jan Pravsgaard Christensens, Institut for Immunologi og Mikrobiologi på Københavns Universitet, briller er det ganske fornuftigt at melde centrale kriterier ud for, hvornår et område skal lukkes ned på grund af for høj smitte.

»Det er stadig de centrale myndigheder, der laegger rammen for, hvornår der skal lukkes ned, og det er udmaerket at have nogle gennemskuelige kriterier. At det er kommunerne, som forestår det praktiske, giver ganske god mening, men der er ikke tale om at overlade mere magt til de lokale myndigheder,« siger han, der dog er mere betaenkelig ved muligheden for at lukke mindre enheder – sogne – ned.

»Det giver måske meget god mening ude på landet, hvor sognene er geografisk store, og hvor folk måske ved, hvor sognegraensen går. Men i hovedstadsområdet og i andre større byer, hvor sognene ofte er ganske små, bliver det virkelig bøvlet at gebaerde sig. Men ved jo ikke nødvendigvis, hvornår man har passeret en sognegraense i det indre København,« siger han.

Kritik fra Ishøj

Ishøj Kommune har laenge ligget i toppen af smittekurven, og ifølge Statens Serum Instituts opgørelse torsdag lå incidensen på 380,6 – og dermed langt forbi det punkt, hvor kommunen skulle lukke ned, hvis den nye styringsmodel var gaeldende nu.

Borgmester Ib Bjørstorp (Ishøjlisten) har tidligere kritiseret de centrale sundhedsmyndigheder for at reagere for langsomt og uden føling med de lokale forhold, og han er da heller ikke imponeret over den nye model.

»Den nye aftale øger ikke den reelle indflydelse i den enkelte kommune, og det er en stor mangel. Det er os i kommunerne, som kender de lokale forhold og bedst kan agere på dem,« siger han og efterlyser flere lokale beføjelser.

»Når vi ikke har lov at handle selv, betyder det ofte, at indsatsen kommer for sent i gang, fordi vi skal vente på meldinger fra Styrelsen fra Patientsikkerhed,« siger han, der dog glaeder sig over, at man fremover zoomer ind på sogneniveau.

Ole Bjørstorp vurderer ikke, at det vil give problemer, heller ikke i et taet befolket område.

»En sognemodel har vi tid197,

Note: Opgørelsen omfatter kun pcr-test.

Kilde: Statens Serum Institut

ligere haft brug for, da vi havde smitte i et landsbyområde i kommunen. Havde vi haft modellen dengang, kunne vi lukke ned i det berørte område, mens vi holdt andre dele af kommunen kørende. Det giver faktisk god mening,« siger Ishøjs borgmester.

Ud over Ishøj ligger også Halsnaes, Høje-Taastrup, Brøndby og Gladsaxe kommuner med en incidens på den høje side af 200.

Behov for bedre data

I kommuneforeningen KL forholder adm. direktør Kristian Wendelboe sig ikke direkte til, om aftalen reelt giver kommunerne mere indflydelse i bekaempelsen af coronavirus, men konstaterer i et skriftligt svar:

»Det er en model, som er udtaenkt af sundhedsmyndighederne, hvorefter den er blevet en del af en politisk aftale. Modellen indebaerer, at kommunerne skal have bedre data for at kunne reagere hurtigt, og det formoder vi, de får. Det er selvfølgelig en opgave, som vi tager på os i kommunerne, og som skal løses ud fra de muligheder, der er lokalt,« siger han.

Bag aftalen står ud over regeringen Venstre, DF, SF, De Radikale, Enhedslisten, De Konservative, LA og Alternativet.