Jagt på souvenirs fra havets skatkammer
Samlermanien bliver sat på fri fod, når man går langs stranden, hvor vejr, vind og havstrømme sender alt godt fra havets overskudslager ind til landkrabberne.
Som teaser for turen til havstokken i Jammerbugten mellem Bulbjerg og Blokhus sagde jeg til børnene, at vi med lidt held sikkert ville finde en 20 meter lang hval, hvis vi kiggede godt efter.
Med ét var der taendt op under entusiasmen, og øjnene var sat på stilke.
Nu går vi så på stranden få kilometer fra stedet, hvor en 17 meter lang finhval den 23. februar 2016 drev i land og blev dén vinters publikumstraeffer på vestkysten.
Altid noget at komme efter
Vi er taget på tur efter opskyl med naturvejleder Svend Møller Nielsen, der er leder af Naturcenter Fosdalen i Jammerbugt Kommune.
Han har havet lige ved hånden, som han flittigt bruger til at samle souvenirs fra Nordsøen. I naturcentret har han en imponerende samling af alt godt fra Vesterhavet, når vi snakker muslinger, snegle, skaller, krabber, ben, sten og vind- og vejrbidte stykker trae, men ingen større hvaler. Måske det vil aendre sig i dag.
»Opskriften på en god periode med opskyl er let vind eller vindstille efter storm, og gerne hvor vejret har aendret strøm og vindretning til fralandsvind. Da er der en tendens til, at saerligt meget materiale aflejrer sig på stranden, enten det drejer sig om muslingeskaller, trae eller måske ligefrem rav, som naesten alle mennesker kigger efter ved vestkysten. Men der er altid noget at lede efter og finde uanset vind og vejr,« siger Svend Møller Nielsen.
Ganske rigtigt. Filip Noah på ni år bøjer sig ned og samler en lille sort tingest op, som ligner et mysterium. Men der er en naturlig forklaring på den sorte laederagtige souvenir.
»Det er en aegkapsel fra en rokke. Dem kan der i perioder ligge mange af. Kapslerne, der svarer til skallen på et hønseaeg, er luftfyldte og så lette, at de nogle gange blaeser op i klitterne. Man kan også i opskyllet på stranden vaere heldig at finde aegkapsler fra rødhajen, der er den eneste danske hajart, som laegger aeg,« siger Svend Møller Nielsen, mens vi leder videre efter storvildt og souvenirs.
En hilsen fra baeverne
En smukt formet kammusling dukker op og bliver skyllet ren af en krusning, der ikke vil vaere bekendt at kalde sig bølge i denne dovne og dvaske december. Kort efter finder vi kalkskaller, der er rester fra 10-armede sepiablaeksprutter, så nu ved vi, at der ude i Vesterhavet, hvor vi bader, lever både rokker, hajer og blaeksprutter.
»Der er stort set ingen
er vandmaend, brandmaend og andre gopler. er f.eks. blaeksprutter, fisk og og hajer.
er fra de naesten 50 arter af muslinger, der lever i sand- og mudderbunden i Vesterhavet. Her knivmusling, tøffelsnegl og i midten sandmusling. kan vaere søstjerner, konksnegle og taskekrabber. er eksempelvis eller graenser for, hvad man kan vaere heldig at finde på stranden. For nogle år siden fik jeg af en strandvandrer indleveret et stykke trae, der var bidt over af en baever. Man kunne se tydelige tandmaerker fra den store gnaver. Hvordan pokker dette baevergnav var endt på en nordjysk strand ved vestkysten er lidt af en gåde. Måske er det kommet fra Tyskland via udløbet af floden Elben, hvor der lever baevere. Fra flodens udløb i Vadehavet har strømmen så fragtet baevertraeet mod nord, hvor det er kommet ind på stranden i Jammerbugten. Det kan også vaere fra den danske bestand af baevere i Klosterheden Plantage. Områdets vandløb har måske ført baevertraeet ud i Nissum Fjord og videre til havet,« siger Svend Møller Nielsen.
Strømmen går mod nord
En stor del af transporten på vandvejen langs den jyske vestkyst går fra syd til nord, og alt efter lokale vind- og strømforhold kan der aflejres maengder af opskyl i løbet af kort tid.
»For nogle år siden skyllede der mange steder eksotiske langhalse i land på vestkysten. Disse krebsdyr kan ligne noget fra en fremmed planet, og rigtig mange mennesker spurgte til de gådefulde vaesener, der var kommet fra varmere områder mod syd. Golfstrømmen havde bragt dem nordpå til vores breddegrader. Det er også sket, at slangestjerner og sømus har optrådt i store maengder til stor undren for strandgaester. Slangestjerner er såkaldte pighuder i familie med søstjerner, mens sømus er søpindsvin. Ofte kommer opskyllet ind meget lokalt, hvor det til gengaeld giver store maengder af visse arter,« fortaeller naturvejlederen.
Netop sømusene, havkartoflerne som de kaldes i folkemunde, kan man med jaevne mellemrum vaere heldig at støde på som kilometerlange striber i opskyllet. De små søpindsvins lyse skaller er porøse og ikke stenhårde som de urgamle forstenede søpindsvin, vi finder i kalkrige områder på landjorden. Både sømus og slangestjerner hører til bundens faste beboere i Nordsøen.
Opskyllet af organismer kan groft opdeles i seks kategorier:
De drivende
Børn af jaegere og samlere
Vi fandt ingen hvaler i opskyllet i dag. Ej heller så vi skyggen af søheste, som vi også havde i tankerne på vores tur, al den stund at der er fundet flere søheste i efteråret på vestkysten. Så chancen er der.
Til gengaeld fik vi lommerne fulde af sten, som var under mistanke for at vaere rav.
Nu krydser vi fingre for en god, gammeldags storm, så vi kan komme afsted igen med større afkast fra havet. Vi er ikke for ingenting børn af jaegere og samlere.
De svømmende
De nedgravede
De kravlende
Jan Skriver er journalist og fotograf. Laes flere artikler om natur på