Indvandrere afviser vaccine i Storbritannien

Borgere af afrikansk og pakistansk herkomst er tøvende med at modtage vaccine. Religion spiller måske ind, viser en officiel britisk kortlaegning.

Mens det britiske vaccineprogram tordner derudaf, er der et problem med saerligt en befolkningsgruppe, der afviser at lade sig vaccine mod covid-19.

Personer af afrikansk herkomst halter betydeligt efter resten af befolkningen, viser en opgørelse fra ONS, det britiske statistikkontor, der svarer til Danmarks Statistik. ONS bygger statistikken på alle vaccinerede mellem det første stik, der blev givet den 8. december, og frem til den 11. marts.

Mens flere end 90 pct. af etniske briter over 70 år er blevet vaccineret, er tallet på kun 58,8 pct. af personer fra

Afrika i samme aldersgruppe. For folk fra Caribien hedder det 68,7 pct, mens personer fra f.eks. Pakistan ligger på 74 pct.

Opgørelsen fra ONS viser også, at religion måske spiller ind på vaccinemodstanden. Ifølge ONS har en fjerdedel af muslimerne og hver femte buddhist afvist at modtage vaccinen.

Tallene bekraefter en bekymring, der har vaeret hos sundhedsmyndighederne i nogle uger. Laeger i indvandrerpraegede bydele har advaret om, at deres patienter ikke vil lade sig vaccinere.

Et dobbelt problem

Problemet er ekstra stort, fordi et år med coronavirussen, der har kostet flere end 125.000 mennesker livet i Storbritannien, har vist, at dødsfald og indlaeggelser isaer har ramt folk fra netop de fattigste og indvandrerbydele.

Det skyldes en blanding af livsstil, job i sundhedssektoren, taxi- og buschauffører eller som f.eks. kassedamer, hvor man er i kontakt med andre mennesker og dermed mere udsat for coronasmitten end så mange andre.

Samtidig bor netop disse befolkningsgrupper ofte i små lejligheder eller raekkehuse, hvor mange deler husstand. Med andre ord er risikoen for, at de smitter hinanden, stor.

Alliance med imamer

I London-bydelen Croydon har det lokale bystyre eksempelvis allieret sig med lokale imamer for at overbevise folk om, at vaccinerne er en god idé. Samtidig har en sammenslutning af imamer og moskéer kørt en kampagne rettet mod lokalbefolkningen, nogle steder er moskéer ligefrem omdannet til vaccinationscentre, men lige lidt har det hjulpet.

Der peges på flere årsager til, at indvandrerbefolkningen ikke vil modtage vaccinen.

Mange i befolkningsgruppen er lavt uddannede, og de menes at vaere nemme ofre for antivaccinations-bevaegelserne, der er aktive på sociale medier, og som har demonstreret flere steder i forbindelse med mere generelle protester mod nedlukningen af samfundet.

Alkohol og gris i kanylerne

Bl.a. har antivaccinationsbevaegelsen forsøgt at bilde folk ind, at vaccinerne indeholder både alkohol og ingredienser fra grise, som f.eks. muslimer ikke må indtage. Ifølge praktiserende laeger er der også en del i disse befolkningsgrupper, der hellere følger råd fra familiemedlemmer, der ikke vil modtage vaccinen, end rådgivning fra sundhedsfagligt personale.

Der peges også på sprogbarrierer, hvor en del ikke kan engelsk, mens en generel mistro til ”systemet” herunder praktiserende laeger og hospitalsvaesenet ligeledes menes at vaere en vaesentlig årsag til den manglende vaccinelyst.

Zubaida Haque, der er medlem af Sage, regeringens uafhaengige, videnskabelige rådgivningsorgan under kriser, og som har rådgivet intenst under coronaepidemien, siger til The Guardian:

»Der er grundlag for, at vi skal vaere enormt bekymrede over, at der er så store forskelle på, hvem der vil have vaccinerne. Det gør det meget vanskeligt at opnå flokimmunitet. Det er også bekymrende, fordi vi ved, at netop disse befolkningsgrupper har en meget højere risiko for at dø af covid-19 end andre. Det skyldes bl.a. de socioøkonomiske faktorer. På den måde er det her en dobbelttragedie, der viser, hvor ulige coronaen rammer, og at den er en sygdom, der rammer de fattigste.«

Halima Begum er direktør for taenketanken Runnyemede Trust, der beskaeftiger sig med etnisk ulighed.

Hun siger til The Guardian: »De faerre vacciner kompromitterer en effektiv vaccineudrulning. Vi kan ikke med trovaerdighed sige, at vaccinerne er effektive, hvis store befolkningsgrupper bliver ladt tilbage uden vaccine.«

Onsdag før påske havde flere end 30 mio. briter modtaget den første af to coronavacciner.