På et loft i Østrig lå 31 breve fra Adolf Hitlers far
Ifølge en østrigsk historiker kan Adolf Hitler have fået sin autoritaere side og foragt for ekspertviden fra sin far.
Som i en anden Hollywoodfilm dukkede brevene op. Et barn fandt dem på loftet: 31 hidtil ukendte breve skrevet af Hitlers far.
De 31 breve var, hvad en aeldre kvinde gav til den østrigske historiker Roman Sandgruber.
»Til at begynde med var jeg noget mistroisk. Når det kommer til Hitler, har der vaeret så mange forfalskninger, at jeg var temmelig skeptisk. Men så besøgte jeg denne dame og kunne se, at her var meget mere, end jeg havde forventet,« forklarer historikeren på et smukt rullende østrigsk over telefonen fra alpelandet.
Straks gav han sig til at efterforske de fakta, brevene indeholdt – og fik det hele bekraeftet. Også kuverterne, frimaerkerne, stempler, segl, alt var aegte. Samlet indeholder brevene 65.000 tegn, skrevet af faderen. De var sendt til en mand ved navn Josef Radlegger, der solgte Hitler-familien en gård i den østrigske landsby Hafeld. Det var netop i Radlegger-familiens hus, at barnebarnet fandt dem på loftet.
Brevene fortaeller, at familien Hitler havde finansielle vanskeligheder, men at faderen, Alois Hitler, ville købe en gård, når han var gået på pension. Det står også klart, at selv om Alois Hitler naesten ikke havde gået i skole, var han en sand ekspert i at se fejl hos alle andre, mens han var overbevist om, at han selv klarede det godt.
Ifølge Sandgruber ser det ud til, at faderen kan have lagt grunden til en raekke af sønnens vaerste karaktertraek: autoritaer, bedrevidende og en livslang foragt for akademikere:
»Faderen erhverver sig betragtelig viden, selv om han er selvlaert. Det får ham til at overvurdere denne viden. Han mener, han er lige så kvalificeret som akademikere. Det samme faenomen optraeder helt klar hos Adolf Hitler. Han afbryder også skolen og har hele sit liv større tillid til selvlaerte. Han laeser uden tvivl også meget, og han anser sig for at vaere et geni, der kan alt. Det fører hos ham til en autoritaer tankegang, som i første omgang stammer fra faderen, forklarer Roman Sandgruber.
Alois Hitler udviklede også et staerkt had til kirken:
»Der var store spaendinger mellem faderen og resten af sognet. Og man ser tydeligt, hvordan anti-klerikalismen og nationalismen hos faderen udvikler sig.«
Hos sønnen blev det endnu vaerre – et udbredt faenomen i Linz, hvor Hitler en overgang gik i skole, forklarer Sandgruber:
»Sønnerne til nationalistiske faedre bliver ekstreme. Det gjaldt også Eichmann og Kaltenbrunner,« siger han med henvisning til Adolf Eichmann, der var blandt de hjerner, der organiserede deportationen af jøderne og Ernst Kaltenbrunner, et højsttående medlem af SS i Østrig.
Hvorfor går sønnerne laengere?
»Det er på en måde et opgør med faedrene. Men alle tre gik på den samme skole i Linz, det har uden tvivl påvirket den unge Hitler,« siger Roman Sandgruber.
Antisemitismen hos Adolf Hitler ser man dog ikke noget af i brevene. Men i arbejdet med bogen har Roman Sandgruber også benyttet sig af en lang raekke andre – kendte – kilder. Han har haft indblik i den oprindelige tekst til en Hitler-biografi, der blev skrevet af diktatorens ungdomsven August Kubizek. Bogen ”Hitler, mein Jugendfreund” udkom i 1953. Men i virkeligheden var teksten da blevet staerkt påvirket af to højtstående nazister, og teksten var allerede skrevet i 1943, forklarer Sandgruber, som af Kubizeks barnebarn nu har fået adgang til det første manuskript.
»Den oprindelige tekst giver et helt andet indtryk. Siden er meget streget over, og nyt er kommet til.«
F.eks. står det klart, at Adolf Hitler allerede som 1618-årig, da han gik i skole med Kubizek, var staerkt antisemitisk – det var ikke noget, han først blev, da han kom til Wien, som mange historikere ellers haelder til at antage i øjeblikket.
Endelig har Roman Sandgruber fundet en raekke annoncer og artikler skrevet af Alois Hitler i en lokal avis, som det har vaeret lettere at finde, fordi avisarkiverne nu også findes på internettet.
Sønnerne til nationalistiske faedre bliver ekstreme. Det gjaldt også Eichmann og Kaltenbrunner. ROMAN SANDGRUBER, ØSTRIGSK HISTORIKER OG FORFATTER
»Bedragere og fulderikker«
I brevene taler faderen også dårligt om tjenestefolkene.
»Han anser dem alle for at vaere bedragere og fulderikker, han er bedre til det, de gør, end dem,« forklarer Sandgruber.
Til gengaeld roser han – i hvert fald i brevene – sin hustru, Klara Hitler, der var hans tredje af slagsen:
»Han er stolt af hende og skriver, at hun forstår sig på finansielle spørgsmål. Indtil nu har man anset hende for at vaere en lille husmor, men sådan forholdt det sig nok ikke helt.«
Roman Sandgruber understreger, at selv om Alois Hitler desuden skal have vaeret saerlig voldelig som far – selv for den tids opdragelsesmetoder – var han naturligvis ikke grunden til, at Hitler blev den diktator, han endte med at blive:
»Det kunne også vaere gået anderledes,« mener historikeren.
Roman Sandgruber fortaeller, at Josef Radleggers barnebarn ikke vil have penge for brevene, men ønsker, at de skal blive overdraget til en offentlig institution, hvor de kan blive tilgaengelige for forskningen. Det er da også planen, nu da Roman Sandgruber har laest og skrevet om dem.