Debutant om kvinders forhold til sex: »Er jeg god nok, tynd nok, sexet nok?«

I Sofia Rönnow Pessahs debutroman bliver saedafgang til positiv feedback, når hovedpersonen dulmer angst og usikkerhed med sex. ”Maendene i mit liv” er fortaellingen om en datingkultur, der hurtigt bliver ødelaeggende, hvis ikke man laerer at kommunikere

»Det er faktisk ikke helt let for mig at tale om sex på den her måde,« ler den svenske forfatter Sofia Rönnow Pessah over en Zoom-forbindelse fra Stockholm. Hun forklarer, at hun altid har brugt skriftsproget til at undersøge, bearbejde og forstå livets haendelser – også sex – og derfor skrev hun ikke debutromanen med henblik på, at den skulle publiceres.

Sidste år vakte Sofia Rönnow Pessah opsigt i de svenske medier, da hun udgav romanen ”Maendene i mit liv”, der med hele 50 eksplicitte sexscener skriver sig ind i debatten om sex og samtykke. Nu er bogen udkommet på dansk.

Da Sofia Rönnow Pessah indsendte manuskriptet, havde hun på ingen måde overvejet, at hele to forår i traek skulle gå med at sidde over for journalister og tale om sex – først i Sverige og nu igen i Danmark.

»Jeg er ikke sikker på, jeg havde vovet det, hvis jeg havde vidst, hvad det ville medføre. Folk har i høj grad troet, at bogen er selvbiografisk. Og det har virkelig frustreret mig, at mange har fundet det vigtigere at diskutere, hvad der er sandt, end de temaer, bogen rent faktisk omhandler. For bogen handler ikke om mig, men om vores samfund,« siger debutanten.

For at imødekomme Sofia Rönnow Pessahs ønske om at fokusere på bogens temaer laegger vi fra land med en scene, hvor et af bogens hovedtemaer anslås. I scenen er hovedpersonen, den unge kvinde Sonia, der er jurastuderende, efter en våd aften i byen og nogle sms’er frem og tilbage endt hjemme hos en lidt aeldre fyr, som hun tidligere har datet. Dengang viste det sig, at han havde en gravid kaereste. Nu er barnet født, noterer Sonia sig, da hun slingrer gennem lejligheden forbi barnesko og tremmeseng:

Jeg føler mig for ung til det her. Han fører mig hen til sovevaerelset, og jeg håber, at jeg er det, han gerne vil have, jeg skal vaere. Han beder mig om at tage tøjet af. Jeg føler mig fuld og forvirret, og det er rart, at han siger til mig, hvad jeg skal gøre. Jeg gør, som han siger. Han tager sin trøje af, og jeg kan se, at hans krop er aeldre end min. Så beder han mig om at stille mig på alle fire på sengen med ansigtet ind mod vaeggen og vise ham min fisse. Jeg gør, som han siger. Jeg hører ham onanere bag ved mig og tager det som en bekraeftelse på, at jeg er sexet sådan her.

Uden øjenkontakt eller anden form for kommunikation i øvrigt ender scenen med sex. Sonia er lettet, da det er overstået, og over saeden i kondomet, som hun taenker er ”positiv feedback” – et tegn på, at hun er fraek nok, smuk nok, god nok.

Svaert at tale om

I romanen følger vi Sonia, fra hun som 16-årig mister sin mødom med en gymnasiekaereste, og videre igennem hendes seksuelle liv. Partner nummer to er en ven af en ven, som tager hende hen over et spisebord. Nummer tre saetter strips om Sonias håndled. Det fjerde seksuelle møde foregår i en bus. Hver seksuel partner har sit eget kapitel. Familiefaren fra eksemplet ovenfor er partner nummer 30 – bogen har i alt 50 kapitler.

»Sex er åbenlyst svaert for mange at tale om. Da jeg skrev bogens scener, ville jeg gerne udforske, hvorfor det skal vaere så svaert, og hvordan vi faktisk hver isaer bliver påvirket af samfundsmaessige strukturer – hvilket i vaerste tilfaelde kan betyde, at graenser overskrides i dobbeltsengen,« fortaeller hun.

Da Sofia Rönnow Pessah startede på universitetet, oplevede hun, hvordan hun selv og folk omkring hende begyndte at definere sig selv ud fra idéer om sex og heteroseksualitet, og at det sommetider kunne vaere vanskeligt at finde sine egne ben.

»Det er svaert at finde en kvinderolle, som tillader dig at vaere lidt mere nuanceret i forhold til sex. Enten kan du ikke lide sex, og så er du måske den gode, men lidt kedelige kvinde, ellers kan du godt lide sex, og så kan du lide ALT og er måske endda lidt løs på tråden. Jeg har taenkt på Sonia som en stemme i baghovedet, som mange kvinder har – en ekstrem version af de billeder, vi måler os med i opfattelsen af at vaere en god kvinde. Er jeg god nok, tynd nok, sexet nok? Jeg ville ligesom tage den stemme og lade hende leve den ud og tage beslutninger på baggrund af den,« fortaeller forfatteren.

Sofia Rönnow Pessah har fået mange tilbagemeldinger fra svenske laesere om, at de genkender det praestationsbaserede forhold til sex, som Sonia har i romanen. Forfatteren mener, at det skaeve forhold til sex, intimitet og praestation bliver skabt helt tilbage i folkeskolen, hvor alle ved, hvem der er den laekre pige i klassen, hvem der har de største bryster, og hvem der har debuteret seksuelt.

»Sex og krop bliver meget tidligt i livet meget vigtigt. Man ser, hvad der fremkalder reaktioner, og hvad der bliver praemieret. Ganske tidligt begynder kvinder at have en meget naer relation til, hvordan deres kroppe ser ud, og hvordan kroppen relateres til hierarki og popularitet – om du er vigtig eller ej. Derfor bliver det for mange naturligt at gå til det kropslige i forsøget på at få bekraeftelse, og vi har så meget i vores samfund – også når vi bliver voksne – som bekraefter de idéer. Jeg oplever faktisk, at der er mange kvinder, som, selv om de har vaeret supertrygge, har svaert ved at se forbi, at vores samfund synes, det er meget vigtigt, hvordan vi kvinder ser ud, og hvordan vores forhold er til sex.«

Dårlige til at kommunikere

MeToo-diskussionen om samtykke og overgreb, som i Sverige for alvor rullede i 2017, gav Sofia Rönnow Pessah lyst til at undersøge, hvorfor vi er så dårlige til at kommunikere, når det kommer til sex. Arbejdet med bogen har kun bekraeftet hende i, at vi er nødt til at tale sammen for at undgå, at en ellers

Ganske tidligt begynder kvinder at have en meget naer relation til, hvordan deres kroppe ser ud, og hvordan kroppen relateres til hierarki og popularitet. SOFIE RÖNNOW PESSAH, FORFATTER