EU er en besvaerlig størrelse – som vi ikke kan undvaere. Selv når det ikke fungerer

I Danmark åbner samfundet mere og mere, og vi er alle blevet klogere på at opføre os fornuftigt, mundbind, afstand og afspritning. Om det er nok, vil vise sig, for vi traenger også til at vaere sammen med andre og få del i kulturelle oplevelser. Men først og fremmest ser alle frem til den hjaelp, der kommer fra en vaccination. Det er selvfølgelig ødelaeggende for tilliden, at anvendelsen af Astrazeneca måtte stoppe i 14 dage og nu er forlaenget yderligere tre uger på grund af mistanke om blodpropper. Vaccinerne er nødvendige, for at vi kan klare mere åbning – og dermed mere hverdag.

Vaccinationerne blev et EU-anliggende, og vi var sikkert mange, der taenkte, at lige netop her ville det vise de skeptiske europaeere, at EU var nødvendig. Besvaerlig, ja – men nødvendig. Sådan kom det ikke til at gå. EU var langsom og fik ikke reserveret nok vacciner og havde slet ikke styr på de aftaler, der var indgået. Det er vaerd at taenke over, hvorfor det gik sådan.Fra min egen tid som kommissaer i Bruxelles er det bureaukratiet, jeg husker. Alle lande har ret til at vaere repraesenteret – også på embedsmandsplan og i faglige udvalg. Alle sager skal igennem utallige mennesker, der har vidt forskellig bureaukratisk baggrund: Første led er måske italiensk, naeste polsk, så finsk og til sidst en generaldirektør fra Frankrig og så endelig en kommissaer fra et nyt land. Det bliver meget tungt, og muligheden for misforståelser er enorm. I mine år som kommissaer var jeg egentlig imponeret over, at det var muligt at få EU-systemet til at fungere, selv om buproduktinformation, reaukratiet var så omfattende.

Vedrørende vaccinerne er det EMA, der er krumtappen. EMA består af en bestyrelse med: en repraesentant for hver af EUmedlemsstaterne, to repraesentanter for Europa-Kommissionen, to repraesentanter for EuropaParlamentet, to repraesentanter for patientorganisationer, en repraesentant for laegeorganisationer og en repraesentant for dyrlaegeorganisationer. Det er Europa-Kommissionen, der er juridisk ansvarlig for markedsføringstilladelsen.

Når EMA’s Udvalg for Humanmedicinske Laegemidler (CHMP) afgiver en positiv anbefaling, kontrollerer kommissionen alle de elementer, der understøtter markedsføringstilladelsen. Disse omfatter videnskabelige begrundelser, oplysningsmateriale til sundhedspersonale, maerkning, forpligtelser for vaccineudviklere, betingelser for anvendelse og mulige forpligtelser for medlemslandene. Dertil kommer en saerlig ekspertgruppe, EMAtaskforcen for covid-19-pandemien, vedrørende udvikling, godkendelse og sikkerhedsovervågning af covid-19-vacciner. Medlemslandene skal hver gang høres; det tager ca. 22 dage.

Selv med så tungt et apparat er det givet, at Danmark med sin størrelse – 1 pct. af befolkningerne i EU – har glaede af at vaere med, og det er vigtigt, at vore befolkninger forstår det. Der er brug for, at medlemslandene påskønner, at kommissionen prøver at løse de opståede problemer med vaccinerne. Selvfølgelig lykkes det ikke lige godt hver gang.

Tit virker det, som om den danske statsminister, Mette Frederiksen, glemmer, hvor afhaengigt et lille land er af, at EU fungerer – også når EU ikke er naer så hurtig og effektiv, som vi kunne ønske os. Også når EU med vaccinerne slet ikke har levet op til det, den selv gerne ville, og som vi som land har brug for. I gamle dage sagde man om kvinder, at det var besvaerligt med, men det gik slet ikke uden. I dag er det måske kraenkende, men det passer godt på EU.

I mine år som kommissaer var jeg egentlig imponeret over, at det var muligt at få EU-systemet til at fungere, selv om bureaukratiet var så omfattende.