Mødrene udgør en terrorrisiko

Hvad skal vi stille op med de 19 danske børn i fangelejrene i Syrien?

Det er en djaevelsk debat. Ingen lette løsninger, kun svaere beslutninger.

Børnene skal hjem, det er udgangspunktet. Men det kan vaere svaert at finde argumenter, der definitivt overbeviser herom.

Ganske vist udgør børnene naeppe nogen risiko i Danmark i modsaetning til, hvis de bliver i fangelejrene, hvor Islamisk Stat rekrutterer.

Men med børnene følger mødrene, og her er der desvaerre ingen garantier. Selv om mødrene trygler om at komme hjem og modtage deres straf, selv om flere af dem selv har vaeret ofre for Islamisk Stat, så er intet desvaerre sikkert, de vil udgøre en terrorrisiko, og kan vi leve med det?

I samme øjeblik mødrene lander med børnene i Danmark, vil kvinderne blive arresteret og børnene komme på hospitalet. Mødrene vil blive retsforfulgt, måske miste foraeldremyndigheden, og de små vil få et nyt hjem.

Det er uden tvivl det bedste for børnene og deres fremtid.

Men når mødrene engang løslades, hvad så? Når de atter er på fri fod, hvad så? Seneste eksempel på IS-tilhaengeres dobbeltspil er angrebene i Wien sidste år, udført af en ”rehabiliteret” IS-kriger.

Heldigvis er der et afgørende, overset argument.

På trods af gamle kalifatdrømme så ønsker mødrene det bedste for deres børn. I tilfaelde af at en tidligere IS-kvinde begår terror, vil det ramme hendes børn som en hammer.

De vil miste deres mor, enten i selve angrebet eller med en hård forvaringsdom.

Moderens ugerning vil ikke just smitte positivt af på børnene, og de vil i vaerste fald blive traumatiseret, hvilket var praecis, hvad man ville undgå.

Hvis moderen ønskede det bedste for de små i Danmark i modsaetning til den syriske fangelejr, så vil det hele blive tabt på gulvet.

Mette Frederiksen kan endnu nå at hente børnene hjem. Presset på hende vokser. Ethvert argument, der kan gøre en forskel, skal med i debatten.

Med myndighedernes grundige opsyn med de hjemvendte mødre er det muligt, men isaer med troen på, at der er graenser for, hvad en mor vil udsaette sine børn for af uhyrligheder, kan det lykkes.

Ét er sikkert. Hvis de små ikke reddes ud af det syriske fangenskab, vil de gå til grunde.

Under så skraekkelige forhold og højst med en fremtid som børnesoldat i Islamisk Stat krakelerer håbet. Den katastrofe kan undgås.