Uddannelsen til laerer skal gentaenkes og opgraderes

Forleden laeste jeg i JP en kronik af cand.paed. og master i professionsvejledning Iben Benedikte Valentin Jensen, der retter et tungt skyts mod laereruddannelsen, som den er i dag. Jeg mener, at kritikken er fuldt ud berettiget. De dygtige laerere er dygtige på trods af de statslige laereruddannelser – ikke på grund af dem.

Derfor er det også positivt, at der etableres en ny fri laereruddannelse, som der blev samlet et flertal i Folketinget for at pålaegge regeringen at etablere. Men det er ikke nok. Vi skal også aendre den statslige laereruddannelse.

Laereruddannelsen og folkeskolen er i dag plaget af moderne buzzword-taenkning: digitalisering, laeringsmål og ”synlig laering”. I stedet burde det vaere de klassiske begreber som faglighed, paedagogik og klasseledelse, der var fokus for laerernes gerning og uddannelse.

Men for at udøve sin faglighed og paedagogik som laerer bliver laererne også nødt til at have den nødvendige ballast, som de ikke i dag får på laereruddannelsen. Kravene til laererne og uddannelsen skal med andre ord haenge bedre sammen.

Derfor foreslår jeg og Nye Borgerlige, at laereruddannelsen bliver markant aendret. Uddannelsen skal vare fem år, så niveauet svarer til en reel kandidatuddannelse som på universiteterne, men samtidig skal de geografisk decentrale laereruddannelser fastholdes, så de ikke laegges under universitetet.

I Finland har man med succes skabt respekt om laerergerningen og genskabt prestigen i at vaere folkeskolelaerer ved netop at haeve niveauet og gøre uddannelsen 5-årig, og det bør vi kopiere i Danmark. Udover at vare fem år bør praktikperioden forlaenges. Det er et problem på samtlige professionsuddannelser, at de nyuddannede ikke oplever, at de har de fornødne kompetencer til at udføre deres arbejde, når de er faerdige.

Det er jo fint nok, at en sygeplejerske og laerer kan redegøre for Foucaults teorier, men ikke, når det er på bekostning af at laegge et drop eller vide, hvordan man styrer et klasselokale.

Derfor foreslår jeg, at praktikperioden forlaenges til 18 måneder og placeres i sjette til niende semester på uddannelsen, og at praktikperioden afsluttes med en eksamen i klasseledelse og didaktik. Det løser ikke alt, men det er et udspil til en nødvendig opgradering og nytaenkning af laereruddannelsen. Det skylder vi børn, foraeldre og nuvaerende og kommende laerere.