Der er to lange måneder til EM for et formstaerkt hold
Landsholdet vinder og vinder, uden at den største stjerne stråler. Er det godt eller skidt for Danmark?
Forleden stod jeg på en parkeringsplads bag ved Hotel Eyde i Herning og spurgte landstraener Kasper Hjulmand, formummet bag et mundbind, om der egentlig var så mange ledige pladser i den trup på 23 spillere, han skal udtage til EM-slutrunden i juni.
Det var i sagens natur vanskeligt at se, om han smilede lidt lumsk, men han lignede en, der var tilpas. Det var. dagen efter at reserverne havde banket
Moldova med 8-0, to dage senere skulle landsholdet løbe ind på Ernst Happel Stadion i Wien til den klart svaereste kamp af de 10 på vejen til VM i Qatar. Den endte 4-0 til Danmark.
Han fik sagt, at han i de kommende måneder vil sidde med hjertet helt oppe i halsen. For på to måneder kan der ske meget for spillerne på det danske landshold, og hver eneste kamp for Leicester, Valencia, AC Milan, Chelsea, Atalanta, Inter, Tottenham, Dortmund, FC Barcelona, FC København, Leipzig, Sampdoria, Bologna og hvor de bedste danske spillere til dagligt tjener til føden, kan betyde aendrede planer. Spillere kan dale i form, blive skadet, og de kan blive ofre for lunefulde traenere og klubpraesidenter.
Det er et par meget lange måneder, Kasper Hjulmand går i møde, men hvis hans udvalgte slipper nogenlunde gennem foråret, kan man konstatere, at han og staben har bygget et fundament, der ser ret solidt ud. Naeste kamp for Danmark spilles den 2. juni i Tyskland, fire dage senere venter Bosnien, begge opgør er opvarmning til EM-slutrunden, hvor landsholdet skal op mod Finland, Belgien og Rusland, alle tre kampe i København.
AEndring siden Hareide
Kasper Hjulmands mandskab skiller sig ud fra forgaengerens på den måde, at holdet har vist, at det undervejs i kampe kan accelerere, tilpasse sig en ny formation og holde til, at flere af stamspillerne bliver byttet ud og er i stand til at skabe offensivt tryk, uden at de seneste mange års dynamo på det felt, Christian Eriksen, er involveret.
Midtbanespilleren fra Inter har ganske vist lavet fem mål med Kasper Hjulmand som chef, men fire af dem er på straffespark, og hans indflydelse har ikke vaeret så markant, som da han brød igennem for alvor under Åge Hareide. Det må både glaede og bekymre Kasper Hjulmand; han håber naturligvis, at Christian Eriksen i sin klub fortsaetter den fremgang, han viste efter en saerdeles lang tilvaenning til italiensk fodbold, men på den anden side ser det ud som om, at landsholdet ikke er totalt afhaengig af, at Christian Eriksen stråler.
Ganske enkelt fordi, folkene omkring ham og dem lige under er begyndt at tage store skridt, se bare på Mikkel Damsgaard og ikke mindst Andreas Skov Olsen, spillere fra naeste generation, som har fået plads til at folde sig ud.
Det defensive fundament blev på sin vis lagt, da Åge Hareide var landstraener. Nu er Kasper Hjulmand begyndt at bygge videre. Han har vist tillid til spillere som Joakim Maehle, Daniel Wass og Jonas Wind, men samtidig også til dem fra naeste raekke. En svaer øvelse, men lykkes den videre frem, kan det blive en festlig sommer for landsholdet. For lige nu er det svaert at få øje på andre end Belgien, som udviser samme gennemslagskraft som det danske landshold i Europa. Et godt udgangspunkt, men der er to måneder til.