Regeringen går langt i kampen for teleoplysninger, siger eksperter

En saerlig formulering i regeringens nye plan for logning viser, at den er parat til at udfordre EU-retten et skridt laengere, end vi er vant til, siger eksperter.

Selv om det ikke er uvant, at skiftende regeringer i de senere år har udfordret internationale afgørelser, vaekker en saerlig formulering i regeringens plan for logning af danskernes teleoplysninger, alligevel opsigt hos flere eksperter.

Regeringen praesenterede i sidste uge en lovskitse, der skal sikre, at politiet i fremtiden også vil kunne få adgang til teleoplysninger som bevismateriale i efterforskninger.

Det sker, efter at den generelle og udifferentierede logning, som teleselskaberne i dag er pålagt, og som med en kendelse i hånden giver politiet adgang til danskernes teledata, nok engang er blevet underkendt af EU-retten.

I et interview med Jyllands-Posten langede justitsminister Nick Haekkerup i sidste uge ud efter EU-Domstolen og kaldte efterårets dom en håndsraekning til forbryderne. Ministeren bebudede også, at regeringen er villig til at gå så langt som overhovedet muligt inden for EU-rettens rammer i kampen for danskernes tryghed.

Men ifølge eksperter i EUret, forfatningsret og jura går regeringen med en usaedvanlig formulering skridtet laengere, end det man normalt ser, når politikere godt ved, at de bevaeger sig på kanten af internationale regler.

»Det er en udtrykkelig erkendelse af, at det fremlagte med relativ stor sandsynlighed er i strid med EU-retten. Men i lyset af EU-Domstolens retspraksis på logningsområdet de senere år – senest med La Quandrature – er det da også klart, at både de nuvaerende danske logningsregler og dem, man foreslår, går helt til kanten og formentlig over,« lyder vurderingen fra Louise Halleskov, som er lektor i EU-ret og Menneskeret på Juridisk Institut ved Aarhus Universitet.

Vaesentlig procesrisiko

Den såkaldte La Quandrature-dom praeciserede den 6. oktober, at den masselogning, der bl.a. finder sted i Danmark, er i strid med EUretten, men dommen åbnede op for, at der kunne ske en undtagelse, hvis logningen skete med henblik på beskyttelse af den nationale sikkerhed.

I lovskitsen, som er et oplaeg til et lovforslag, der ventes at blive fremsat til efteråret, fremgår det, at Justitsministeriets plan også er at bruge oplysningerne, der er logget med henblik på beskyttelsen af den nationale sikkerhed, til opklaring af grov kriminalitet.

Det er dog med en »vaesentlig procesrisiko«, som det hedder i lovskitsen.

En manøvre, som prompte blev kritiseret af IT-Politisk Forening, fordi dommen praeciserede, at teleselskaberne kun kunne pålaegges målrettet logning i sager om grov kriminalitet – altså ikke generel og udifferentieret logning. I en analyse gjorde foreningen det klart, at det naeppe var det, som domstolen havde taenkt, og påpegede »det meget usaedvanlige forbehold om vaesentlig procesrisiko« reelt betyder, at ministeriet er klar over, at dets plan med en ganske betydelig risiko ville blive underkendt af EU-Domstolen.

Ord vejet på en guldvaegt

Formuleringen »vaesentlig procesrisiko« er ifølge flere eksperter usaedvanlig og måske endda også enestående. Som Louise Halleskov siger, mindes hun ikke at have set formuleringen indgå i bemaerkning til en lov inden for de områder, hun har beskaeftiget sig med.

Det gør Jens Elo Rytter, juraprofessor og ekspert i forfatningsret ved Københavns Universitet, heller ikke:

»Hvor der tidligere har vaeret en tilbøjelighed til at laegge sig på den sikre side af vores internationale forpligtelser, synes jeg, at vi i de senere år har set en tendens, hvor man i højere grad er villig til at tage en procesrisiko. Men jeg har ikke tidligere, før i denne lovskitse, set udtrykket »vaesentlig procesrisiko« blive brugt.«

Det gør sig også gaeldende for juraprofessor Sten Schaumburg-Müller og Peter Starup, lektor ved Juridisk Institut på Syddansk Universitet.

Peter Starup, som har beskaeftiget sig med EU-ret, mener, at der ofte løbes en procesrisiko, når der lovgives i Danmark, uden det kommer til udtryk:

»Det bliver ofte kun skrevet, når der er noget, som er meget tvivlsomt. Når man som noget nyt bruger formuleringen »vaesentlig procesrisiko«, betyder det muligvis, at vi naermest er sikre på at tabe. Måske som en politisk manifestation, hvor vi i dette tilfaelde siger, at Danmark virkelig går glip af et saerligt efterforskningsskridt.«

Jens Elo Rytter mener, at tendensen om at udfordre internationale afgørelser isaer på udlaendingeområdet er blevet skaerpet inden for de seneste fem-seks år, og han henviser bl.a. til den såkaldte København-erklaering, som har vaeret omtalt som et forsøg på at staekke Menneskerettighedsdomstolen.

Da den davaerende udlaendingeog integrationsminister Inger Støjberg (V) tilbage i 2015 bebudede stramninger på familiesammenføringsområdet, gjorde hun det også klart, at der var en »procesrisiko«.

»For mig betyder procesrisiko i embedsmandssprog, at der er en reel risiko for, at Den Europaeiske Menneskerettighedsdomstol eller EUDomstolen vil komme frem til, at det er i strid med vores internationale forpligtelser. ”Vaesentlig procesrisiko” betyder så, at der er stor risiko for, at det er i strid med vores forpligtelser,« siger Jens Elo Rytter og tilføjer:

»Ordene er vejet på en guldvaegt, og derfor er det på ingen måde tilfaeldigt, når der står »vaesentlig procesrisiko«. Det må betyde, at det er meget tvivlsomt, om det holder i forhold til EU-retten.«

Justitsministeriet henviser til en pressemeddelelse fra sidste uge og har ikke yderligere at tilføje.

Når man som noget nyt bruger formuleringen »vaesentlig procesrisiko«, betyder det muligvis, at vi naermest er sikre på at tabe. PETER STARUP, LEKTOR, JURIDISK INSTITUT, SYDDANSK UNIVERSITET