KIRKEKLOKKER

Danske kirker ringer med klokkerne morgen og aften samt til middag.

Derudover ringes der normalt umiddelbart før kirkelige handlinger.

Klokkeringning finder sted før faste gudstjenester, f.eks. til højmessen søndag morgen. Forud for de faste gudstjenester skal der ringes tre gange med en halv times eller et kvarters mellemrum alt efter stedets skik.

Tidspunkter for morgen- og aftenringning er lokalt bestemt. Nogle kirker ringer også kl. 12.00 og 22.00.

Kl. 18.00 aftenen før store bededag skal ringes i en hel time. Biskopperne har tilladelse til at forkorte denne ringning, men det indskaerpes, at ringningen bør vaere på mindst 30 minutter. I coronatiden har landets biskopper opfordret alle kirker til at ringe med kirkeklokkerne hver eftermiddag kl. 17. få antallet af støjklager oplyst fra Kirkeministeriet, der oplyser, at der løbende er klager, men ikke »overvaeldende mange«, og at der ikke har vaeret et politisk flertal, der har bedt ministeriet agere på området. Desuden henvises til lovgivningen på området, der undtager kirkeklokker fra miljøloven. De fleste klager ordnes lokalt, mener ministeriet.

En salighedssag

Det samme oplever biskop Henrik WighPoulsen, der siden 2015 har vaeret biskop i Aarhus Stift. Han har bedt sit kontor finde de sager, der har vaeret i hans tid. Umiddelbart er der få. En gruppe naboer har klaget over klokken syv-morgenringningen fra en af bykirkerne, men ikke fået medhold. I 2017 blev en af de større bykirker opfordret til at måle lyden, oplyser han – og i en anden sag er der blevet henvist til »den givne lovgivning«, og så var der – før hans tid – en større sag i Horsens om en nybygget kirke, der endte med, at kirken daempede klokkerne, da naboerne havde indgivet indsigelser før byggeriet og fået et løfte.

Hvad siger du til dem, der bare gerne vil have lov til at sove til klokken otte?

»Der er jo en grund til, at vi ringer med kirkeklokkerne. Det minder os om, hvor vi hører til, og hvad vi er del af. Klokkeringningen rykker os ud af den hektiske hverdag.«

Men hvorfor behøver det at vaere klokken syv?

»Det er ikke skrevet i Bibelen, at det skal vaere klokken syv. Forleden mødte jeg en hundelufter, der spurgte, hvorfor Lukaskirken ringer klokken syv, mens Paulskirken ringer klokken otte. Det er lokalt bestemt, og det kan man tale med sit lokale menighedsråd om. Det er ingen salighedssag for mig. Det vigtige for mig er, at vi lader høre fra os, men om det er klokken syv eller otte, er ikke afgørende.«

Koldkriger

Den slags rummelighed gør Kathrine Lilleør, debattør og sognepraest i Sankt Pauls Kirke i København, vranten.

»Stop. Jeg er koldkriger, hvad det angår. Frelseren gik ikke stille med dørene. Det skal hans kirke heller ikke.«

Kathrine Lilleør aergrer sig over, at hun altid kan høre Marmorkirken i København, men ikke Sankt Pauls Kirke, der har fået daempet klokkerne af hensyn til naboerne.

»Vi kan stadig få klager fra folk, der ikke kan få deres børn til at sove, men hvis man vil have stilhed, må man flytte fra byen.«

Bliver du aldrig blød om hjertet ... børn, der ikke kan sove?

»Faktum er, at børn laerer at vaenne sig til lyde. Jeg accepterer ikke det stilheds-tyranni. Kirkeklokker minder os om, at byen ikke kun er høje lyde fra fest og folk, der morer sig. Der er lyde, der går mange hundrede år tilbage og minder os om livsbegivenheder. Nogen skal giftes. Andre skal begraves. Om søndagen er der gudstjeneste. Om morgenen minder lyden os om, at dagen skal begynde.«

Men behøver den at gøre det klokken syv?

»Ha! Vi har allerede strakt os langt. For solen står jo op klokken fire om sommeren. Der er en stor velsignelse i at laere at elske kirkens klokker.«