Vuggestuekrav har fået foraeldre til at flytte fra udsatte boligområder
I Odense og Esbjerg er foraeldre flyttet vaek fra udsatte boligområder for at undgå nye ghettoregler. Loven virker, siger politikeren, der indførte den.
Mens mange foraeldre har reageret på nye saerregler om obligatorisk vuggestue for børn i udsatte boligområder med selv at skrive deres børn op i institution, har enkelte naegtet og er flyttet.
Sådan lyder erfaringen fra Esbjerg og Odense.
Som beskrevet i JyllandsPosten torsdag er andelen af børn i udsatte boligområder, der er indskrevet i almindelig vuggestue, steget, efter Folketinget i 2018 vedtog den omstridte ghettopakke. Den betyder, at alle etårige børn i saerligt belastede boligområder skal indskrives i almindeligt dagtilbud eller alternativt skal gå i et såkaldt »obligatorisk laeringstilbud« 25 timer om ugen. Naegter foraeldrene, bliver de trukket i børnechecken.
Reglerne gaelder dog kun i geografisk afgraensede boligområder, der ud fra en raekke kriterier er defineret som enten »udsatte« eller »ghettoer« af regeringen.
»Der er enkelte familier, der er flyttet ud af de udsatte boligområder for ikke at blive trukket i børnecheck. For hvis man flytter over på den anden side af gaden, gaelder loven ikke laengere,« siger Susanne Crawley Larsen, der er rådmand for børn og unge i Odense, hvor blandt andet bydelen Vollsmose er underlagt vuggestuekravet.
»Det kan jeg godt blive lidt ked af, for deres børn har lige så godt af at komme i dagtilbud som alle andre børn,« tilføjer hun.
Nogle »bevidste« foraeldre
Esbjerg Kommune huser to boligområder, der er omfattet af ghettopakkens regler. Her oplyser områdeleder Pia Grumsen, at fire-fem familier er flyttet, efter det nye lovkrav blev indført.
»Det er familier, der har taget en beslutning om, at de gerne vil have børnene hjemme, indtil de er f.eks. to år, inden de skal i vuggestue eller dagpleje. Og det kan de så ikke få lov til på grund af loven. De kunne selv have varetaget opgaven, for loven giver mulighed for dispensation, men det kraever et tilsyn fra kommunen, og der er så nogle foraeldre, som ikke ønsker det,« siger hun.
Af hensyn til familierne, vil hun ikke sige meget om, hvem foraeldrene er.
»Jeg vil sige det på den måde, at det er nogle bevidste foraeldre, som traeffer det valg,« siger Pia Grumsen og uddyber:
»Jeg taenker, at det faktisk er nogle af de familier, som vi gerne vil have bliver boende, for at der netop bliver noget forskellighed i de her boligområder,« siger hun.
Det er ikke første gang, at reglerne i ghettopakken bliver forsøgt omgået. Eksempelvis har boligforeningen bag Skovgårdsparken i Aarhus tilbudt beboere på overførselsindkomst et tilskud, hvis de flyttede. Det skulle forbedre statistikken for beboernes beskaeftigelse, som er et af de kriterier, der afgør, om et boligområde er omfattet af ghettopakken.
K: Loven virker
Enhedslisten mener, at eksemplerne fra Esbjerg og Odense viser, at loven om obligatorisk dagtilbud var en fejl.
»Det er staerkt beklageligt, at man indfører regler, der gør, at nogle familier åbenbart fraflytter deres bolig. Det vidner om, at trusler og tvang ikke er måden til at fremme integration,« siger børneordfører Jakob Sølvhøj (EL).
De Konservatives gruppeformand, Mai Mercado, stod som børneminister under VLAK-regeringen bag reglerne om obligatorisk dagtilbud.
Hun erkender, at det er »kontroversielt at bruge tvang«, men hun fastholder, at loven virker, selv om nogle foraeldre omgår reglerne ved at flytte:
»Det er et meget lille antal af familier, der flytter, og det synes jeg viser, at lovgivningen har virket. For antallet af børn, der nu kommer i dagtilbud, overstiger langt de børn, hvis foraeldre er flytte.«